Skip to main content

Dokumentar om kurvede modeller udtaget til New York-festival

Se filmen ‘All Inclusive’ om plus size-modeller i modeindustrien, der er lavet af fire studerende på International Video Journalism.

Plus size-modeller
Skærmdump fra 'All Inclusive'

Hvordan passer man ind i en lille verden, hvis man selv er stor?

Det spørgsmål har en gruppe studerende fra DMJX’ internationale program ’International Video Journalism’ søgt svar på i modeindustrien.

Og deres portræt af plus size-piger, som har forfulgt drømmen om at blive modeller i en industri, hvor flertallet går i små størrelser er så god, at den er udtaget til visning på den anerkendte filmfestival Student World Impact Film Festival i New York.

Det vækker glæde på Journalistuddannelsen, hvor lektor Inger K. Larsen opfordrer til, at man bruger de godt 12 minutter på at se dokumentaren, som er lavet af Barbora Navrátilová, Annika Schultz, Audrey Ng Sze Yuet og Emilie Skovkær Madsen.

Det kan du gøre ved at klikke på videoen lige neden for.