Der er også plads til kruseduller på Interaktivt Design

”Vær opmærksom, når du går i vandet – man ved aldrig, hvor man ender."

Den oprindelige tagline på Nadia Schlossers projekt fra faget Creative Makerspace er på sin vis symbolsk: I sit kreative arbejde ved hun aldrig helt, hvor hun ender, ligesom hun aldrig havde forestillet sig, at hun skulle ende med at læse Interaktivt Design på DMJX.

Egentlig havde hun søgt ind på DMJX-uddannelsen Kreativ Kommunikation, men kom ikke ind. Afslaget kom oven i et afslag fra drømmeuddannelsen i Viborg, og den næste uges tid gik Nadia Schlosser rundt med en følelse af at være lidt fortabt. Hvad nu?

Så blev hun anbefalet at forsøge sig med optagelsesprøven til Interaktivt Design i stedet. En uddannelse, som hun knap nok vidste, hvad var, og som hun tidligere havde afskrevet, da hun undersøgte de forskellige muligheder: 

”Da jeg skimmede beskrivelsen af Interaktivt Design, så jeg et billede af en høj fyr med briller og ordet kode. Jeg tænkte ’dét skal jeg ikke’,” siger Nadia Schlossser, der hurtigt fandt ud af, at ID er andet og meget mere end programmering og tekniske færdigheder.

Hun kastede sig ud i det og røg direkte ind på uddannelsen, hvor hendes kreativitet, idéer og evne til at illustrere følelser og universer viste sig at passe perfekt ind.

Et af Nadia Schlossers mange universer formidlede hun i foråret i en animationsfilm, som Københavns Biblioteker i begejstring har delt på deres hjemmeside.

I den første tid på studiet tvivlede Nadia Schlosser ofte på, om hun overhovedet passede ind på Interaktivt Design. Mange af hendes medstuderende havde godt styr på det tekniske, og de interesserede sig for de programmer, de brugte i det kreative arbejde. Selv foretrækker hun at arbejde analogt med pen og papir:

”Jeg er overhovedet ikke teknisk. Jeg tænkte ’åh nej, er jeg på det rigtige studie? Jeg vil jo bare gerne sidde og lave kruseduller.’ Men jo mere jeg snakkede med underviserne, jo mere fandt jeg ud af, at ok, jeg er faktisk det rigtige sted. De omfavner virkelig, at vi er megaforskellige,” siger Nadia Schlosser. 

Faget Creative Maker Space på uddannelsens andet semester var på mange måder med til at overbevise hende om, at hun var havnet på den rette hylde. Hendes analoge arbejde med blandt andet akvarel lå til grund for den færdige film, og de After Effects-funktioner, hun skulle bruge for at animere, lærte hun sig selv hen ad vejen ved at se tutorials.

Creative Maker Space er et procesorienteret fag, hvor de studerende løbende beskriver og dokumenterer deres tanker om det projekt, de arbejder med. Arbejdsprocessen er netop noget af det, Nadia Schlosser nyder allermest:

”Jeg har virkelig en kærlighed til processen. Det er det, jeg synes er allerfedest ved at lave kunst eller kreativt arbejde. Hvordan man ligesom bare bliver båret med af sin idé. Det handler om at give idéen lov til bare at flyde uden at putte alle mulige restriktioner på,” siger hun.

I faget Creative Maker Space laver de studerende tre såkaldte remakes, hvor de fortolker et af deres tidligere værker. Nadia Schlosser valgte sit værk Åmandens Univers, som blandt andet er inspireret af H. C. Andersens eventyr Klokkedybet om Åmanden i Odense Å.

”Jeg er mega fan af eventyr og folkesagn. Jeg tog lidt fra Nøkken, som er et norsk folkesagn, og en masse mytologi, som jeg blandede med mine egne følelser,” siger Nadia Schlosser.

Åmandens Univers udsprang oprindeligt fra en følelse af at gå rundt i en boble ude af stand til at kommunikere med alle de mennesker, der er lige ved siden af en. En følelse af at være for meget oppe i hovedet på sig selv.

Nadia Schlosser besluttede sig for at formidle boble-følelsen fra det originale værk, men i stedet for at lægge en plan eller kaste sig direkte ud i det, satte hun sig på altanen og begyndte at ompotte sine planter:

”Jeg får meget hurtigt en idé, som jeg låser mig fast på. Men jeg har lært mig selv at få en idé og så sætte mig til at lave noget helt andet, der intet har med projektet at gøre. Så får idéen ligesom lov til at boble. Jeg laver ikke så meget forarbejde, som andre gør,” siger Nadia Schlosser, der omfavner sin mindre strukturerede tilgang til det kreative arbejde:

”Min gode veninde fra studiet laver altid produktionsplaner og Excel-ark. For mig handler det om at blive grebet af en stemning, hvor man bare hopper på et tog, der kører med 400 km/t. Hvis jeg skulle stå og vente på perronen og kigge på, hvornår toget kommer, hvornår jeg skal af, og hvornår jeg skal skifte, så ville det blive for uoverskueligt for mig," siger Nadia Schlosser.

Hun bliver ofte så opslugt i processen, at hun ender med at arbejde tæt på deadline:

”Det fungerer meget bedre, fordi det er så vigtigt for mig, at jeg har det sjovt. Så vil jeg meget hellere stresse det sidste døgn," siger Nadia Schlosser.

Da planterne på altanen havde fået nye potter, gik Nadia Schlosser i gang med en visuel brainstorm. Ofte knytter hun sig meget til de ting, hun laver, og hun valgte derfor at udfordre sig selv ved at klippe det hele i stykker og lave en collage.

Efter en længere proces blev resultatet tre illustrationer, der formidler følelsen af at sidde i en boble.

I det oprindelige værk lokker Åmanden uforvarende mennesker ned i vandet, hvor han sluger dem, så de ender i universet i hans mave. 

I Nadia Schlossers første remake brugte hun undervandsuniverset i en tænkt kampagne for Rådet for Større Badesikkerhed med sin tagline ”Vær opmærksom, når du går i vandet – man ved aldrig, hvor man ender.” En dyster påmindelse om, at vandet ikke er sikkert. 

Men i næste remake tog projektet en mere positiv drejning. I stedet for at blive slugt af vandet og fanget i et univers i dybet bliver en mand opslugt af den bog, han sidder og læser:

”Meningen er, at han bliver opslugt af at læse og ender i litteraturens verden. Han læser H.C. Andersen som en reference til eventyret om Åmanden, der residerer i Odense Å, og som var nøgleinspirationen til det originale værk,” skriver Nadia Schlosser i sin opgave. Med sin kærlighed til litteratur kender hun alt til at blive opslugt af de bøger, hun læser.

Den færdige animationsfilm tænkte hun som en kampagne for Københavns Biblioteker med den nye tagline  ”Pas på med, hvad du dykker ned i – du kan blive opslugt." Hun viste filmen til bibliotekerne, der var så begejstrede, at de delte den og et lille interview på deres hjemmeside.

"Jeg er virkelig glad for, at jeg endte et andet sted, end hvor jeg startede. Det overrasker mig faktisk ikke, fordi jeg elsker processen," siger Nadia Schlosser.

Herunder kan du se den endelige animationsfilm

Opgavebeskrivelsen på Creative Maker Space lyder:

Du skal ligesom Jørgen Leth i ”De fem benspænd” genskabe et værk, du selv tidligere har lavet. Vælg et produkt/værk/design, som inspirerer dig, som du kunne tænke dig at udfordre og genskabe på forskellige måder over de næste tre uger.

Her kan du se alle tre remakes og læse Nadia Schlossers tanker bag processen:

Remake #1

Remake #2

Remake #3

Københavns Kommuner har for nylig vist projektet på deres hjemmeside.

Du kan følge Nadia Schlosser på Instagram her.