3,5 år på DMJX: Fra nær-dumpet optagelsesprøve og "kødædende" sko til prisvindende bachelorprojekt

En optagelsesprøve, der næsten gik fuldstændig galt, et sandt smertehelvede af et interview med Gnags - og så til sidst et prisvindende bachelorprojekt om truckere. Man kan møde meget modstand undervejs og så alligevel ende et rigtig fint sted.

Morten Høeberg Mortensen blev færdiguddannet journalist i sommeren 2022, og han fortæller herunder om sine 3,5 år på Journalistuddannelsen. Teksten er en redigeret udgave af Mortens oprindelige LinkedIn-indlæg.

Måtte ringe og vække min kærestes søster

Det kan hurtigt blive lidt for blærerøvs-agtigt at fortælle om sin egen succes. Så før jeg når til de blærede billeder nedenunder, vil jeg dele to knapt så blærede journalistiske øjeblikke fra min side.

Faktisk var det nær gået galt, før det overhovedet begyndte. Der er kun to ting, man skal huske, når man skal til optagelsesprøve på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole: Et pas og en computer. Alligevel måtte jeg sande kort før Aarhus, at jeg i et ekstremt tilfælde af distræthed havde glemt begge dele hjemme i Esbjerg.

Heldigvis kunne mutti hurtigt sende et billede af mit pas. Det var straks værre med computeren. Jeg endte med at ringe og vække min kærestes søster, som boede i Aarhus, og som heldigvis havde en computer, jeg kunne låne.

Det program, som prøven skulle foregå i, var dog ikke installeret, så da jeg ankom til skolen 10 minutter i prøvestart, måtte jeg spæne hen til teknisk support. Her fumlede en flink ung mand en smule med det, men han skal da alligevel have æren for, at jeglige nåede ned til prøvelokalet, idet de skulle til at lukke døren. Adrenalinen pumpede under den skriftlige del af prøven, som jeg da også kun akkurat bestod.

Nye sko = Nye vabler = Stramt interview med Gnags

I maj havde jeg æren af at interviewe Gnags for Jyllands-Posten. Faktisk mente jeg, at æren var så stor, at jeg tog et par helt nye sneakers på til lejligheden. Hvad kunne gå galt?

Vabler. Vabler kunne gå galt.

Turen til Portalen Greve, hvor interviewet foregik, blev det rene smertehelvede. Jeg håber, at det lykkedes mig at skjule smerten for det flinke band, men jeg tvivler. Jeg skar nok et par grimasser undervejs, og jeg skulle anstrenge mig for ikke at vralte rundt og ligne en, der havde skidt i bukserne.

Hjemme i Aarhus måtte min kæreste komme mig til undsætning med et par reserve-sko ved banegården. Jeg har ikke brugt de kødædende sneakers siden.

70.000 tegn om truckerliv

Nå, men der er altså også lidt at glæde sig over. Til vores dimission på DMJX var Lucas Wiingaard og jeg så heldige at vinde DMJX' rejselegat for vores bachelorprojekt “Truckerliv - Fortællinger fra en branche i nødsporet”. En ordentlig kleppert af en artikel. 70.000 tegn. Men 70.000 vigtige tegn om de store udfordringer i lastbilbranchen og om livet på landevejen.

Lucas og jeg endte tilfældigt som sidemakkere første dag på skolen, så det var passende, at vi også var sidemakkere på den sidste. Lucas’ store engagement var nok det mest afgørende for, at opgaven endte, som den gjorde. Jeg tager vist ikke munden for fuld, hvis jeg siger, at den ikke var blevet halvt så god uden ham.

Nu venter en sommerferie i dagpengesystemet, inden jeg starter på bacheloren i Film- og Medievidenskab på Københavns Universitet. Jeg har ikke nødvendigvis en ambition om at færdiggøre studiet, men ser det som en måde at bruge tiden på en sjov og lærerig måde, mens jeg finder ud af, hvad der mon skal ske med mig.

Hvis du har et forslag (læs: job), hører jeg stadig gerne fra dig. Du er også velkommen til at tage kontakt, hvis du vil købe “Truckerliv - Fortællinger fra en branche i nødsporet” til udgivelse.

- Morten Høeberg Mortensen