Vi kan lære af dokumentarens blanding af journalistik og kunst

Hvad laver underviser og forsker i journalistik, Steffen Moestrup, på en dokumentar-festival i Zagreb?

Ja udover, at han sidder i juryen og skal skrive en artikel for Le Monde diplomatique, så har han også DMJX-brillerne på, når lyset dæmpes i de store fremvisersale.

Han mener nemlig, at journalistikken kan blive bedre, hvis den lader sig inspirere af andre genrer og fortælleformer. Ikke mindst, når man bevæger sig væk fra den vestlige produktion, som ved ZagrebDox, der er en festival for dokumentarfilm, som primært er produceret i Balkan.

Steffen Moestrup har tidligere deltaget i filmfestivaler i blandt andet Cannes, Toronto og Mumbai. Men det er første gang, han er med på en østeuropæisk filmfestival.
Her er både formsprog, æstetikken og tematikken anderledes, og derfor suger han til sig af ideer, som kan bruges i undervisningen af journaliststuderende i blandt andet digitale fortællinger.

- Journalistikken kan lære utroligt meget af de greb og virkemidler, som dokumentarerne benytter. Nogle af dem er næsten journalistiske i deres opbygning, mens andre er mere funderet i nogle kunstneriske visioner. Begge dele kan inspirere. Fælles for filmene er, at de er udvalgte og derfor allesammen kan noget særligt, siger han.

Tjekliste til inspiration

Steffen Moestrup har som en del af den internationale kritikerjury øjet sig igennem 20 film fra lande som Kroatien, Serbien, Bulgarien og Rumænien. Fra velproducerede produktioner i spillefilmslængde til ’one man one camera’-film på 6-8 minutter.

- De korte og realistiske produktioner er selvfølgelig mere overførbare til vores studerendes virkelighed. Når vores studerende laver digitale fortællinger, arbejder de også med kortere, afrundede narrativer i levende billeder. Men der er træk og mønstre i alle filmene, som er nytænkte, inspirerende og lærerige, siger han.

Her er en tjekliste med de 10 træk, som Steffen Moestrup holder særligt godt øje med, når han ser dokumentarfilm med den professionelle brille på:

• Fortælleformer
• Stiltræk såsom billedkomposition og kamerabevægelser
• Produktionsform
• Visuelle virkemidler
• Fortællegreb
• Kildevalg og hvordan kilderne anvendes
• Æstetik
• Temaer
• Perspektiv
• Genrer og blandingsgenrer
   

Men hvad er det så konkret, Steffen Moestrup tager med sig, når den sidste rulletekst er forsvundet fra lærredet?

Han understreger, at han ikke leder efter en skabelon eller en formel. Det interesserer ham at finde tendenser. Men også de unikke løsninger kan inspirere, mener han.

Her er fem aha-oplevelser, han tager med sig hjem fra årets ZagrebDox.

1. Fluen sidder på væggen

I flere af de 20 film i kritiker-kategorien er fortælleren helt usynlig. Dokumentaristen er en flue på væggen, som observerer og skubber kildens historie videre uden indblanding, spørgsmål, kommentarer eller voice over.
- Beskueren kommer i øjenhøjde med fortælleren og oplever fortællingen næsten med egne øjne, forklarer Steffen Moestrup.

2. Hverdagen skaber temaer

De fleste fortællinger har Balkan og historiens spor som omdrejningspunkt. Det afspejles i, at det handler meget om krig, fattigdom, grænsekonflikter osv. Og naturligvis også corona.
- Det er stærkt inspirerende, når historien er lige uden for døren. Uanset, om man laver dokumentar eller journalistik, siger Steffen Moestrup.

3. Æstetikken afspejler temaet

Mange af filmene er i sine visuelle og æstetiske valg trofaste over for de hårde temaer. Æstetikken påberåber sig ikke megen opmærksomhed i sin egen kraft, men overlader opmærksomheden til fortællingen og understøtter den visuelt.
- Det giver enormt megen læring at se, hvordan der arbejdes parallelt med den indholdsmæssige fortælling og den visuelle fortælling, forklarer Steffen Moestrup.

4. Skæbnefortællinger virker

Mange af fortællingerne er drevet af karaktererne, som medvirker. Det er dem og deres personlige oplevelser, der sætter scenen og stemningen.
- Nogle af scenerne er meget iscenesatte, mens andre er observerende. Begge dele er stærkt inspirerende, når man arbejder med karakterdrevne narrativer eller med en fortælling, hvor man bruger sig eget jeg, siger Steffen Moestrup.

5. Kunstneriske træk forstærker fortællingen

Der er altid film, der går mod strømmen, sprænger rammerne og bryder med konventionerne. Eksempelvis ved at blande genrer eller at tilføre kunstneriske greb, som blandes med realismen.
- Det er ikke nødvendigvis noget, der kan bruges en til en i journalistikken. Men det kan give inspiration til at tænke i nye baner, eksempelvis, når man arbejder med digitale fortællinger, som i forvejen blander medier, genrer og fortælleformer, siger Steffen Moestrup.

Sådan vil han bruge sin nye viden og inspiration

Steffen Moestrup glæder sig til både at komme hjem til katederet og til computeren for at arbejde videre med de læringer, han har gjort på festivalen. Der er stof til at lave undervisningsmateriale, blandt andet til skolens internationale Mundus-studerende og til at lave et udviklingsprojekt.

- Jeg skal bruge en masse klip til at fortælle de studerende om fortælleformer, æstetik osv. Jeg bruger også altid sådanne lejligheder til at skabe et netværk, så jeg tager helt sikkert nogle af instruktørerne med i undervisningen som gæsteundervisere. Derudover ser jeg mulighed for at lave et tværfagligt projekt med nogle af underviserne fra andre uddannelser på DMJX, hvor de studerende arbejder med levende billeder, men ud fra andre fagligheder. Jeg tror, vi alle sammen kan blive bedre, hvis vi lærer af hinanden, forklarer Steffen Moestrup.

Disse tre film skal du se

Endnu en sidegevinst ved at komme på festivaler – især de mindre og smalle – er ifølge Steffen Moestrup, at man bliver præsenteret for noget, der ellers ofte ikke er let tilgængeligt for et vestligt publikum.

Her er hans 3 største anbefalinger af film fra ZagrebDox, som du skal se, hvis du får muligheden: