Syv DMJX-studerende nomineret til Årets Pressefoto
Den 6. marts afgøres det, hvem af årets 25 nominerede fotografer, som løber med de prestigefyldte priser.
Hele 2.197 fotobidrag og 51 produktioner inden for video og tv er blevet set nøje igennem af Pressefotografforbundets komiteer, som har udpeget 25 nominerede til priserne i Årets Pressefoto, som afgøres den 6. marts i Den Sorte Diamant i København.
Blandt de 25 nominerede finder man i år syv DMJX-studerende.
Det drejer sig om:
- Lærke Berg-Pedersen fra TV- og Medietilrettelæggelse (TVM), som er i praktik på Politiken.
- Nichlas Pollier, fra Fotojournalistik, som bliver bachelor her i januar 2026.
- Nicolai West, fra Fotojournalistik, som bliver bachelor her i januar 2026
- Cecilie Rolvung, fra Fotojournalistik, som bliver bachelor her i januar 2026.
- Dicte Marie Hostrup Sønnichsen, fra Fotojournalistik, som er i praktik på Information.
- Rebecca Krogh, fra Fotojournalistik, som er i praktik på Børsen
- Vikki Søholm, fra Fotojournalistik, som er i praktik på Politiken.
Se listen over alle 25 nominerede på Pressefotografforbundets hjemmeside.
I 2024 vandt DMJX-studerende fire førstepriser, heriblandt ÅRETS NYHEDSBILLEDE, UDLAND, som blev taget af fotojournaliststuderende Signe Lægsgaard, mens hun var i praktik på Politiken. Det er dét foto, som kan ses i toppen af denne artikel, og som er taget under vejrkatastrofen i Spanien, som i efteråret 2024 kostede 222 mennesker livet.