Sune skiftede klasselokalet ud med slumkvarter i Uganda
Sammen med fem andre studerende fik Sune Wismann mulighed for at komme til Kampala og lave global journalistik med fokus på udviklingslande.
Hvis jeg fik muligheden for at lave journalistik i udlandet igen, så ville jeg bestemt gribe chancen. Det har været et kæmpe privilegium at blive inviteret indenfor i en helt anden kultur.
Sådan siger journaliststuderende Sune Wismann få dage efter, at han er hjemvendt fra 10 heftige dage i Ugandas hovedstad Kampala.
Som deltager på DMJX’ helt nye valgfag Global Journalistik fik han sammen 5 andre udvalgte studerende mulighed for at deltage i et forløb, som er tilrettelagt i et samarbejde mellem DMJX, organisationen Schekhina og mediet KYC-TV i Kampala. Forløbet er muliggjort af en bevilling på 273.192 kroner fra GLOBUS, puljen for globalt engagement, uddannelse og samarbejde.
Længere nede på siden kan du læse mere om det nye fag Global Journalistik, som tilbydes alle journaliststuderende på 4. semester og om det særligt tilrettelagte GLOBUS-støttede forløb.
Men først kan du i fotos og ord høre, hvordan Sune Wismann oplevede rejsen til Kampala.
Hvad var formålet med turen - og hvordan levede det op til dine forventninger?
Formålet med turen til Kampala var at møde de lokale journalister og dele journalistiske erfaringer og metoder, for herefter at lave journalistik fra nogle af slumområderne. Journalisterne vi mødte dernede, var utroligt hjælpsomme. De journalister vi mødte ved KYC, kan man vist roligt sige, vi blev gode venner med. Så turen levede fuldstændig op til mine forventninger.
Hvad har du fået ud af turen rent fagligt?
Man bliver helt sikkert udfordret i, hvordan man snakker med kilder. Den første person vi skulle ud at optage snakkede luganda. Det vil altså sige, at vi ikke kunne kommunikere direkte med hende. Her lærer man at stille korte spørgsmål med korte svar. Ellers er det næsten umuligt at citere rigtigt. Vi interviewede en kvinde, der passede knap 20 børn i sit eget hjem, så det er også ret essentielt, at man kan tilpasse sig lidt forskellige omgivelser.
Og hvad med på det mere sociale og menneskelige plan?
Det er et vanvittigt sødt folk. Der var hjælp fra både vores undervisere på turen samt de sødeste journalister dernede. Når man pludselig står i en helt anden kultur, på et andet kontinent, 6000-7000 kilometer fra Danmark, så er det uundgåeligt, at man bliver tætte på sådan en tur.
Men det er sjældent, at man møder et mere hjælpsomt og imødekommende folkefærd. Hvis du spørger om hjælp, så får du den. Selvom der måske hersker en tidsoptimistisk tilgang til tingene, som de fleste danskere nok lige skal vænne sig til. (Hvis redaktionsmødet er sat til kl. 9, så skal man ikke blive overrasket, hvis de sidste stadig kommer dryppende ved 11-tiden.)
Men de besidder en evne til at få alting til at ske. Der var mange gange, hvor alting synes umuligt, men et par opkald senere, så har de fikset problemet.
Derudover så var vi jo afsted med Julius og Simon, der står bag mediet Kontekst. Kæmpe GOATS. De sørgede for, at vi var i trygge hænder og ved godt mod og humør hele turen. Kæmpe skud ud til dem. Aldrig har jeg mødt nogen, der var så kompetente til fremmed kultur. Og ja Herman selvfølgelig. KYC’s altmuligmand, fikser og dygtigste journalist. Ham finder man ikke uden et smil på læben.
Journalisterne Julius Christiansen Tromholt (t.v.) og Simon Johansen (t.h.) har deltaget i forløbet som eksterne undervisere og var med på turen til Kampala. De er engageret i foreningen Schekhina og har de seneste otte år arbejdet med at lave journalistik fra udviklingslande og fra områder med stor fattigdom. I midten er det Herman, KYC’s journalist, fikser og altmuligmand.
Hvad har du lært, som er en god erfaring til fremtiden?
Jeg har lært, at vi danskere måske stresser lidt for meget. Et begreb, der ikke findes i Kampala. Nyhederne i Danmark ville være endnu skarpere, hvis vi gav os lige så god tid til dem, som de gør i Kampala. Eller noget.
Men jeg har dog også lært, hvor vigtigt det er at sætte sig ind i, hvordan andre mennesker i verden lever. Og man kan ikke umiddelbart blive helt klog på det medmindre, man selv er til stede der. Hvis jeg fik muligheden for at lave journalistik i udlandet igen, så ville jeg bestemt gribe chancen. Det har været et kæmpe privilegium at blive inviteret indenfor i en helt anden kultur.
Så det er en kæmpe opfordring for mig at springe ud i det, der sker alligevel en del spændende udenfor lille Danmarks grænser. Det gør der i hvert fald i Kampala.
Hvad er den eller de bedste oplevelser, du havde på turen?
Vi havde en enkelt dag med ca. 10 timer i bus på nogle tvivlsomme landeveje. Her skulle vi besøge AGF’s akademi El Cambio for at lave interviews og se mesterskabskampen sammen med børnene.
Det kunne desværre ikke lade sig gøre at se kampen, hvilket var en ret stor skuffelse. Men de lokale journalister fra KYC gav ikke op og tog os alle sammen på sportsbar (uden børnene) og fik den vist der. Det endte med at være en klasse dag, hvor vi også kom rigtig tæt de lokale journalister også. Nogle blev sågar inviteret til et bryllup.
Hvorfor valgte du faget Global Journalistik? Hvad har du fagligt fået ud af det?
For at være helt ærlig var ret meget i tvivl om, at jeg skulle vælge Data, Udredende eller Global Journalistik. Valget faldt nok mest på, hvad jeg vidste mindst om. Og så dét, der lød mest spændende.
For hvad foregår der egentlig rundt omkring i verden? Hvordan laver man en artikel om noget, der foregår i et andet land? Hvor meget ved vi egentlig om journalistik uden for den danske boble? Og hvad gør man lige, når man skal have fat i en lokal kilde i et land, man aldrig har besøgt?
Det er noget af det, som Asbjørn og Helge tæsker en igennem på Global, før man til sidst kan få muligheden for at prøve kræfter af med at rejse ud og lave journalistik fra andet end flade lille Danmark.
Og så lærer man selvfølgelig også alt det kedelige om, hvordan man planlægger og finansierer en tur.
De seks studerende - tre arbejdsgrupper - som var i Uganda er Andreas Holmgaard Henriksen og Benjamin Rabjerg, Freja Ravn Olesen og Sune Wismann samt Cathleen Jing Brandt Fallesen og Katrine Gammelgaard. I løbet af de 10 dage producerede de en række journalistiske produktioner, der indgår som en del af deres eksamen i faget Global Journalistik. Efterfølgende skal de seks studerende holde et oplæg for den resterende del af årgangen om deres projekter og oplevelser.
Global Journalistiks hovedundervisere, Helge Kvam og Asbjørn Slot Jørgensen stod for at udvælge de tre grupper, som fik bevilget rejsen, men de øvrige knap 30 studerende rejste ud i verden på andre måder for at lave global journalistik.
FAKTA OM FAGET GLOBAL JOURNALISTIK
De studerende skal ifølge studieordningen opnå viden om:
• metoder til at arbejde journalistisk i international sammenhæng.
• de særlige produktions- og økonomiske vilkår ved reportagerejser og global journalistik.
• research-redskaber til at arbejde journalistisk med internationale emner - herunder OSINT-teknikker.
• arbejdsvilkår for journalister og medievirksomheder i andre lande.
• international politik ud fra politiske teorier og koblet til historiske og aktuelle (geo)politiske forhold.
• mediernes rolle i den internationale politik
• internationale organisationers opbygning, funktion og styrker/svagheder.
De studerende skal opnå færdigheder i:
• relevante research-redskaber og kildesøgningsmetoder.
• fordybelse i udvalgte internationale emner og områder, bl.a. gennem konkrete research-opgaver.
• at arbejde med lokale kilder, at forstå lokale forhold i global kontekst, og at tage vare på egen og andres sikkerhed.
• at indsamle materiale fra andre lande og internationale kilder, samt at formidle til forskellige målgrupper og på forskellige platforme.
De studerende skal opnå kompetencer inden for det at:
• kunne forstå og arbejde med sammenhængen mellem det globale og det lokale.
• researche i internationale emner og kontekster.
• finde, vurdere og bruge internationale kilder, såvel mundtlige som skriftlige.
• formidle internationale historier til relevante målgrupper.
FAKTA OM DET GLOBUS-STØTTEDE SAMARBEJDE MED SCHEKHINA
Takket været bevillingen fra GLOBUS er et samarbejde muliggjort med organisationen Schekhina og deraf med mediet KYC-TV i Kampala.
Forløbet har haft to eksterne undervisere tilknyttet, Julius Christiansen Tromholt og Simon Johansen, som er engageret i Foreningen Schekhina. De to har i otte år arbejdet med at lave journalistik fra udviklingslande og fra områder med stor fattigdom.
Forløbet blev for alle de godt 30 studerende på Global Journalistik indledt med en workshop med introduktion til at arbejde journalistisk i udviklingslande – herunder research, kildekontakt, fortælleteknik og sikkerhed. Der var desuden fokus på udfordringer, som lokale journalister står overfor i deres daglige arbejde.
I grupper skulle de studerende herefter udvikle journalistiske projekter, der tager udgangspunkt i både FN’s Verdensmål og KYC-TV’s behov. Projekterne kunne spænde fra klassiske artikler til video, podcast eller digitale formater med formål om både at formidle historier fra slummen og styrke det lokale medies journalistik og rækkevidde.
De bedste projekter blev udvalgt til realisering i Kampala, hvor studerende kunne rejse ud og producere indhold i tæt samarbejde med KYC-TV’s journalister. Formålet var at arbejde med virkelige kilder, konkrete historier og de udfordringer, der følger med at producere journalistik i en kompleks kontekst.
Efterfølgende færdigproduceres og publiceres indholdet på KYC-TV’s platforme, og erfaringerne indgår i de studerendes eksamensarbejde og deles med resten af holdet.
