Skip to main content

Skal brugerne lefles for eller udfordres af mediernes forsiderobotter?

21.04.2021

Lynge Asbjørn Møller forsker i nyhedsmedies brug af forsiderobotter og de spændinger, der opstår i mødet mellem publicistiske idealer og automatiserede, personaliserede nyheder.

Algoritmer kan tilpasse sig brugernes foretrukne indhold
Foto: Alexander Sinn

Lynge Asbjørn Møller er ph.d.-studerende ved DMJX og Aarhus Universitet, 2020-2023.

Titlen på hans projekt er: Between Personal and Public Interest: Automating and personalising news recommendations in support of journalistic ideals.

Her fortæller han, hvad han arbejder på at finde ud af.

 

Hvad går dit ph.d.-projekt ud på?

De fleste kender til indholdsalgoritmer fra medier som Facebook, Google og YouTube, hvor brugerne får anbefalet indhold på baggrund af de nyheder og opslag, de tidligere har klikket på. Disse nyhedsanbefalingssystemer er også noget, som mediehusene er begyndt at bruge og ser potentialer i. Flere nyhedsmedier er eksempelvis begyndt at bruge forsiderobotter, som personaliserer nyhedsmediernes forside for den enkelte bruger.

Jeg forsker i, hvordan anbefalingssystemer bruges redaktionelt.

Medierne kan vælge at udnytte algoritmerne til at servere anbefalet indhold til brugerne på flere forskellige måder. Eksempelvis kan de bruge anbefalingssystemer til at give brugerne mere af det, de allerede har vist, de kan lide, eller i stedet bruge systemerne til at udfordre brugerne med indhold, som de normalt ikke interagerer med. Afhængigt af hvordan algoritmerne udvikles og implementeres, kan der i processen opstå sammenstød mellem mediernes kommercielle interesser og de journalistiske idealer. Jeg er særligt interesseret i, hvordan de ofte modsatrettede interesser forhandles i den proces.

Hvordan håber du, at din forskning kan bidrage med løsninger, viden eller forandring på området?

Målet med min forskning er ikke at bidrage til bedre journalistik. Som forsker går jeg ikke ind og har en holdning til, hvad der er rigtigt og forkert. Målet er at få mere viden om, hvordan algoritmer påvirker den redaktionelle proces og omvendt, hvordan journalisters normer og idealer påvirker måden, hvorpå algoritmerne udvikles og bruges.

Bliver journalisterne presset til at lave indhold på brugernes og algoritmernes præmisser? Eller vil teknologien styrke det redaktionelle fokus på eksempelvis væsentlighed – og kommer journalisternes arbejde så til at påvirke algoritmerne?

Jeg udforsker specifikke cases i den skandinaviske dagspresse, som benytter sig af anbefalingssystemer. Og jeg skal nu i gang med at interviewe en række redaktionelle medarbejdere, journalister, redaktører, nyhedschefer og udviklere for at få indsigt i de redaktionelle processer omkring algoritmerne. Hvilke overvejelser, der ligger bag, og hvilken forhandling, foregår.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Bliver journalisterne presset til at lave indhold på brugernes og algoritmernes præmisser, eller vil teknologien styrke det redaktionelle fokus?

Lynge Asbjørn Møller

Hvorfor brænder du for netop dette område, og hvad gør, at det er relevant at beskæftige sig med?

Brugen af algoritmer i redaktionelle sammenhænge er ekstremt underbelyst. Samtidig er der ingen tvivl om, at de kan komme til at forandre journalistikken fundamentalt. Derfor håber jeg, at mit projekt kan hjælpe til, at medierne kommer på forkant med forandringerne og udviklingen. På den måde kan man tage kontrol over udviklingen og vælge at bruge teknologien i en retning, der fremmer idealer og forretningsstrategi.

Der findes ny forskning, som nuancerer algoritmernes magt. Men der er ingen tvivl om, at de kan have stor påvirkningsevne på den enkelte bruger og for samfundet generelt. Det synes jeg er ekstremt interessant.

Jeg interesserer mig både for de tekniske muligheder og for den journalistiske praksis, og jeg er hverken på udviklernes eller journalisternes side. Jeg vil belyse muligheder og faldgruber ud fra både et redaktionelt perspektiv og et udviklerperspektiv og på den måde forhåbentlig være med til at forbinde de to områder.

Har du allerede nu resultater eller findings? Hvad går de kort ud på?

Jeg har undersøgt 19 landsdækkende dagblade i Skandinavien og deres brug af anbefalingssystemer. Hvert fjerde af medierne bruger allerede algoritmer intensivt, og flere er godt i gang. Stort set alle har ambitioner og et meget positivt syn på teknologierne og eksperimenterer allerede i et vist omfang. Jyllands-Posten er længst fremme i Danmark, mens Ekstra Bladet er godt på vej med et nyt, spændende projekt.

Når jeg taler med medierne, får jeg et klart indtryk af, at de ikke bare vil bruge algoritmerne til at høste nemme klik. De er bevidste om risikoerne forbundet med at give brugerne mere af de, de i forvejen konsumerer.

Medierne er ambitiøse på journalistikkens vegne og vil ikke gamble med deres troværdighed. De snakker om brugerloyalitet frem for klik og har fokus på relevansen for den enkelte og på at servere rigtigt indhold på det rigtige tidspunkt.

Det er derfor ikke mit indtryk, at medierne vil bruge teknologien som et værktøj i en reklamebaseret forretningsmodeller. I stedet ser de muligheder i udnytte systemerne til at promovere nicheindhold fra gemmerne, som ellers ville blive glemt, eller skaffe nye abonnenter i en mere langsigtet strategi.

Så jeg er ikke umiddelbart bekymret på journalistikkens vegne.

Hvordan vil du formidle ph.d.-projektet – undervejs og/eller når det er færdigt?

Jeg skal løbende udgive artikler fra de forskellige faser af projektet. Jeg har foreløbigt skrevet to. Den ene undersøger, hvordan spændingerne mellem brugen af anbefalingssystemer og journalistiske normer og idealer kan opstå, og hvordan systemerne kan udvikles og implementeres, så man nemmere undgår spændinger. Den anden undersøger, hvor udbredte anbefalingssystemer er blandt de skandinaviske dagblade, og hvordan medierne forholder sig til teknologien.

Nu skal jeg i gang med at udvælge de mest interessante cases blandt dagbladene i Skandinavien og lave mere dybdegående interviews med case-organisationernes medarbejdere. Den nye viden vil jeg også formidle i en række akademiske artikler.