Skip to main content

Sådan får du succes med dine nyhedsbreve

Gratis råd til dig, der gerne vil øge åbningsrate, engagement og salg med din email-marketing og nyhedsbreve.

Succes med email marketing og nyhedsbreve

Emnefelt, emojis, sprog, afsender og billedmateriale.

Det er blot nogle af de virkemidler i dit nyhedsbrev, som er afgørende for, om mailen bliver åbnet og læst eller ryger i papirkurven.

Godt indhold er naturligvis alfa og omega. Men hvis din modtager aldrig når til indholdet, fordi emnefeltet eksempelvis ikke sælger det godt nok, er dit arbejde spildt.

Kirsten Dinesen er ekspert i nyhedsbreve og direct mail-kommunikation og underviser blandt andet på DMJX-kurset Nyhedsbreve – hvad virker lige nu.

Hun oplever, at mange kommunikationsmedarbejdere og marketingansvarlige fokuserer på indholdet i deres mails, men ikke er gode nok til selve indpakningen.

- Det handler om at nusse lige så meget om, hvordan du sender din e-mail ud, som egentlig at skrive den. For resultatet er, at det du har brugt 95 procent af din tid på, det bare ikke bliver læst, hvis du laver en fejl, forklarer Kirsten Dinesen.

Hun gæstede for nylig vores event Brainy breakfast for at snakke om Email-marketing, der virker.

Det foregik på Facebook, hvor du stadig kan se den 38 minutter lange seance – og få masser af råd til, hvordan du får mere succes med dine nyhedsbreve.

Se Brainy breakfast, Email-marketing, der virker her.

Det handler om at nusse lige så meget om, hvordan du sender din e-mail ud, som egentlig at skrive den. For resultatet er, at det du har brugt 95 procent af din tid på, det bare ikke bliver læst, hvis du laver en fejl.

Kirsten Dinesen

Kirsten Dinesen, som er direktør for content- og PR-bureauet Frontpage, fortæller om nyhedsbreve, der virker. Journalist Rie Helmer (t.h.) er moderator.