Rektoratets tale til de nye dimittender

Rektor Julie Sommerlund holdt talen for de nye journalister, forojournalister og kommunikatører i Aarhus, mens prorektor Jens Grund talte ved dimissionen for de nye Tv- og medietilrettelæggere i København.

Talerne var næsten enslydende, dog med nuancer og personlig toning – og her kan du læse Jens Grunds version:

Først og fremmest tillykke med, at I nu kan kalde jer forhenværende studerende. I er fra i dag TV- og Medietilrettelæggere. Alt det hårde arbejde, som I har lagt i jeres studie her på skolen og i jeres praktik, krones med, at I nu er professionelle og ikke bare glade amatører, der gerne vil have en uddannelse. Derfor er det en stor dag for jer og for skolen.

I bevæger jer ud i en på alle måder spændende verden; en verden, der mere end nogensinde har brug for jeres kompetencer – selv om de høje ledighedstal bestemt ikke vidner om det.

For at beskrive nutiden vil jeg gribe tilbage til fortiden. Den tyske filosof Arthur Schopenhauer skrev i 1818 sit hovedværk ”Verden som vilje og forestilling”, der blev en inspiration for talrige filosoffer og forfattere, bl.a. Nietzsche og vores egen Søren Kierkegaard.

Schopenhauer stod på skuldrene af Kant og Platon, der også arbejdede erkendelsesteoretisk med menneskets evne – eller manglende evne - til at trænge ind til kernen af væren og rive sløret for vores øjne.

 Schopenhauer indledte sin berømte bog med ordene:

”Verden er min forestilling”.

Det skrev han som udtryk for, at vi kun kan erkende fænomenerne, som de fremtræder for os, men ikke det bagvedliggende væsen, som Schopenhauer beskrev som ”vilje”.

Da Donald Trump jr. tidligere i januar landede i Grønland på et lynvisit på bare 4 timer, var alt orkestreret til mindste detalje, så besøget kunne få global effekt langt ud over de 4 timer. Forinden havde Trump senior, den kommende præsident for verdens største militærmagt – og vores vigtigste allierede – tilfældigvis bekendtgjort, at Grønland skulle være en del af USA. 

Før Juniors besøg – som han selv beskrev som et turistvisit for at se den skønne natur – var hans medarbejdere rejst i forvejen for at finde grønlændere, som de kunne udstyre med røde MAGA-kasketter og videofilme som dokumentation for, at grønlændere var vilde med tanken om at skulle tilhøre USA. Det var supergodt lavet – og jeg tvivler på, at ret mange amerikanere kom til at kende andet end videoklippene med de begejstrede grønlændere.

Schopenhauer skrev, at ”Verden er min forestilling”. I dag ville han nok snarere skrive:

”Verden er en forestilling.”

Og ingen forstår at iscenesætte en forestilling som Donald Trump. Han kommunikerer kompromisløst og binært, alt er enten-eller, opdelt i skurke og helte som i det klassiske eventyr. Trump improviserer undervejs og arbejder tilsyneladende ofte uden manuskript. Et langt liv i en benhård forretningsverden har lært ham på rygraden, at det gælder om at beherske fortællingens dramaturgi sammen med spil-teoriens diktum om, at den uforudsigelige spiller vinder, fordi hans næste træk er umuligt at gætte.

Donald Trump ville nok sige det samme som Schopenhauer, men med et helt andet tryk på ordene og med en helt anden forståelse af dem end Schopenhauer. Han ville sige:

”Verden er min forestilling.” 

For de af os, som stadig synes, at fakta er vigtigere end forestillinger, kom der endnu en spændende nyhed for 14 dage siden. Grundlæggeren af Facebook og Instagram, Mark Zuckerberg, opsagde alle faktatjekkerne – I Danmark står TjekDet for den opgave – og han henviste til ytringsfriheden. 

Da verdens rigeste mand, Elon Musk, i 2022 købte Twitter og omdøbte det til X, gjorde han præcis det samme. Han henviste også dengang til ytringsfriheden. 

Vi taler om to af verdens største sociale medier, der har opsagt deres faktatjekkere i ytringsfrihedens navn. Trump har endda lavet sit eget sociale medie. Det er da i sandhed en spændende verden, I kommer ud i.

Som jeg sagde indledningsvist, har verden mere end nogensinde brug for jeres kompetencer: I er professionelt uddannede til at skabe og beherske narrativer, dramaturgi og manus’er bedre end de fleste andre i kongeriget (eller rigsfællesskabet, som alle siger i disse dage). 

I ved, at det er fantastiske værktøjer, der kan bruges både i det godes og i det ondes tjeneste. Hvis du kontrollerer narrativet, kontrollerer du masserne.

Goebbels var som minister for propaganda og massekommunikation under Hitler berygtet for denne udtalelse: Hvis en løgn bliver gentaget ofte nok, bliver den til sandhed. 

I løgnen er samlet al det negative i menneskets forunderlige evne til at fantasere og forestille sig - og til at forstille sig og bedrage. 

Kampen om sandheden bliver til en kamp om forestillingen. En russisk hybridkrig er også at massere masserne med misinformation. AI er et fantastisk hjælpemiddel i det godes tjeneste – men kan også bruges til at give løgnen vinger.

Filosoffen Schopenhauer sagde følgende: ”Enhver sandhed passerer gennem tre stadier, før den erkendes: Først latterliggøres den, så modarbejdes den voldsomt, dernæst anses den for indlysende.”

Desværre kan man sige det samme om løgnen.

I er heldigvis udstyret med en professionsetik i forhold til de kommunikations-kompetencer, som I har tilegnet jer. I en virkelighed, hvor alt er under forandring, er en tårnhøj etik noget af det vigtigste, vi kan give jer med herfra.

Jeres opgave er ikke at fortælle binært – jeres opgave er at forstå, fortælle og forbedre verden, jeres opgave er at nuancere i stedet for at karikere.

I kan skabe den bæredygtige, ansvarlige fortælling. Og så er jeg sådan set ligeglad med, om I lander i et produktionsselskab, et medie, et kommunikationsbureau, i en reklamevirksomhed eller noget helt fjerde, som intet har med mediebranchen at gøre. 

Forfatteren Svend Aage Madsen udgav i 1989 romanen ”At fortælle menneskene”, hvor han har et persongalleri på hele 126 mennesker. Jeg har altid syntes, at det er en skøn titel – som også meget beskriver vores profession. En forfatter fortæller menneskene gennem fiktionen med elementer fra virkeligheden, mens vi fortæller menneskene gennem fakta med elementer fra fiktionens dramaturgi. 

Og når verden er af lave, har vi som professionelle en fantastisk mulighed for at gøre en forskel. Jeg er overbevist om, at I kan være med til at gøre en forskel, hvor I nu end ender.

For hvis verden er en forestilling, er det helt afgørende, hvem der fortæller den.

Gennem fortællingen har vi alle i dette rum evnen til at forføre og føre mennesker et andet sted hen. Det kan godt være, at verden gerne vil bedrages. Men jeres opgave er den modsatte. At fjerne sløret fra folks øjne – uanset hvor I bruger jeres evner til at fortælle menneskene.

På de sociale medier griner vi af dyr, der angriber deres eget spejlbillede, fordi de aldrig har set sig selv udefra før. De ejer ikke selvrefleksionen. Som fortællere kan I få mennesker til at se sig selv udefra – i et nyt perspektiv - gennem refleksion og selvrefleksion.

En stor fortæller døde i denne måned. Jytte Abildstrøm. Jeg havde engang fornøjelsen af at interviewe hende. Hun var fantastisk. Insisterede på det naive, fabulerende og dedikerede sit liv til at fortælle børnene - især i hendes børneteater Riddersalen. ”Når hun sang ”jeg gik mig over sø og land” med dem, sluttede hun altid af med at spørge børnene, om de nu også huskede at takke deres fødder om aftenen for, at de havde båret rundt på dem hele dagen. Børnene kikkede forundrede ned på fødderne, for Jytte Abildstrøm havde pludseligt givet dem et nyt perspektiv. 

Jytte Abildstrøm insisterede på glæden, og sagde, at hun altid var lidt lykkelig, selv hun længe før de fleste andre var meget optaget af klodens klima og børn og unges bekymring for deres fremtid.

Så gør mig den tjeneste altid at være lidt lykkelige midt i bekymringen om klimaet og fremtiden. For hver dag, vi får lov til at opleve livet og fortælle en bid af det, er vi heldige.

Filosoffen Schopenhauer var en dødbider, der sagde, ”at leve er at lide”. 

Jeg ser helt anderledes på livet: At leve er at opleve - og oplyse.

Så gå ud i verden og gør netop det: Oplev og oplys. Jeg håber, at I vil bruge jeres evner til at fortælle - vidt og bredt – og ser fortællingen i både det store og det små. Og ikke mindst, at I minder menneskene om forskellen på sandheder og på løgne. 

Til slut igen et stort tillykke. God vind til jer alle.