Redaktør jubler over nye øjne på lokalstoffet
Studerende udfordrer sig selv og journalistikken med dialogbaserede værktøjer i samarbejde med Jyllands-Postens Lokalaviser.
Illustrationen er lavet i AI-programmet MidJourney
Mange journalister arbejder fornemt og effektivt fra skrivebordet. Ofte af hensyn til høje produktionskrav, ofte også af vane og magelighed.
Men hvad med at ryste posen, hoppe i nogle gode sko og gå i dialog med brugerne ude i virkeligheden?
Det har 21 studerende gjort i DMJX-projektet 100 øjne, som er et nyt kombineret undervisningsforløb og udviklingsprojekt, der skal afprøve og udvikle den dialogbaserede journalistik.
Det er sket i et samarbejde med Jyllands-Postens Lokalmedier på Djursland. Et projekt, som Syddjurs- og Norddjurs kommuner tilsammen har støttet med 150.000 kroner. Dertil har Aarhuus Stiftstidendes Fond støttet projektet med 75.000 kroner.
Pengene er blandt andet brugt til at leje et nedlagt plejehjem i landsbyen Trustrup på Norddjurs, hvor de 21 studerende og 2 undervisere har boet i to uger samt til at leje biler for at komme ud i alle områdets ender og udkanter.
Hovedparten af de 21 journaliststuderende blev foreviget af af journalist Mark Sigetty fra Jyllands-Postens Lokalaviser.
TikTok, podcast og live-events
En af grundstenene i den dialogbaserede journalistik er, at journalisterne suser ud i marken og involverer sig i folket gennem samtaler og arrangementer - og de kan ofte selv være drivende i at etablere fællesskaber og begivenheder.
Ifølge underviser og medopfinder af ’dialogue-metoden’, Annette Holm, er landområder oplagte at arbejde dialogbaseret i. Fordi der både er mange engagerede borgere og mange områder og historier, som ikke finder vej til medierne. Blandt andet fordi store områder ofte kun dækkes af en eller meget få journalister.
Lokalredaktør Lars Norman Thomsen fra Jyllands-Postens Lokalaviser, som var de studerendes samarbejdspartner og udgivelsesplatform i de to uger, er ikke så lidt begejstret over, hvad 21 studerende kan komme med af energi, vinkler og ideer.
- Samarbejdet har været en øjenåbner. Vi har virkelig lært noget af at få nye og yngre øjne på lokalstoffet, siger han.
- Deres historier har været meget anderledes end de historier, vi selv laver. De har været ude at støve andre kilder op, end dem vi oftest taler med. Det har givet helt nye typer af historier med mennesker, man ikke møder hver dag, fortæller Lars Norman Thomsen.
Samarbejdet har været en øjenåbner. Vi har virkelig lært noget af at få nye og yngre øjne på lokalstoffet.
Lars Norman Thomsen, lokalredaktør
Det er blandt andet historier om datinglivet på Djursland, om unge, som vælger at blive boende frem for at flytte til byen og om konsekvenser af infrastrukturen i landområderne. Og historierne blev ikke bare udgivet som gængse artikler i lokalaviserne. De studerende lavede også livearrangementer, lyd og video og udkom på både TikTok, podcast og Instagram.
- Vi er midt i en omstilling fra print til digital, og der kan vi virkelig lære noget af at få nye kræfter med. Det er sundt at blive udfordret, og det er vi altså blevet. Både i forhold til kildevalg, tankegang, typer af historier og valg af platforme, siger Lars Norman Thomsen.
Aha-oplevelser og god læring
Underviser og lektor Annette Holm fortæller, at hun og medunderviser Helge Kvam også oplevede forløbet som en gamechanger for de studerende, som går på 4. semester og skal i praktik efter sommerferien.
- De har arbejdet metodisk med at lære området og en masse borgere at kende – ikke bare som cases og kilder, men også som mennesker og samarbejdspartnere. Ved at gå i dialog med befolkningen har de fået perspektiver på borgernes liv og behov, og har på den måde kunnet skabe journalistik, som gør en forskel og derfor opleves relevant og nødvendig, siger Annette Holm.
De studerende var opdelt i tre grupper, som hver skulle gå i dialog med 50 borgere omkring vigtige emner – deraf projektnavnet 100 øjne. Det gjorde de blandt andet ved at opsøge eksisterende fællesskaber, ved at arrangere egne events og ved at besøge uddannelsesinstitutioner – vel at mærke uden at have en fast dagsorden eller vinkel på forhånd.
På den måde fik de indsigter i og forståelse for problematikker, udfordringer og følelser, som er væsentlige for borgerne, men svære at komme tæt på, hvis man ringer historier hjem.
Ifølge lektoren giver det ikke alene adgang til historier, cases og kilder, men også en forståelse af, hvor og hvordan man når de relevante målgrupper. Eksempelvis at journalistik kan udkomme, hvor brugerne er. Det kan være på TikTok, ved live-events eller på print.
- Det her forløb adskiller sig fra de fleste andre, vi tilbyder vores studerende. Det giver god læring og mange aha-oplevelser at opdage, at folk gerne vil snakke og at man kan støve historier op ved at gå i ægte dialog med dem, man skriver om. Nogle gange opdager man også, at vinklen hjemmefra ikke holder ude i virkeligheden, siger Annette Holm.
Projekt 100 øjner løber over 5 1/2 uge. Ud over de to uger i marken har de studerende både haft metodeundervisning, masser af forberedelse og arbejdet redaktionelt. Her har journalist Mark Sigertty fra Jyllands-Postens Lokalaviser fotograferet en af redaktionsgrupperne.
Præcis den oplevelse havde Villads Kirk Thomsen, en af de 21 studerende, som havde tilmeldt sig forløbet.
- Det var sjovt at være afsted på den måde. Man får lov at tænke anderledes og finder ud af, at de fleste former for journalistik kan laves på en anden måde og med helt andre resultater. Det er helt sikkert mere tidskrævende. Men når man først er i gang, så ruller det, fortæller han.
Derfor ser Annette Holm frem til at gennemføre forløbet både efter sommerferien og igen til næste forår.
Det samme gør lokalredaktør Lars Norman Thomsen, som vil skrue op for samarbejdet efter at have evalueret værdien af det første forløb.
- Jeg glæder mig allerede til næste gang, hvor jeg vil sørge for, at vi kan befrugte hinanden endnu mere, siger han.
Vil lave udvidet udviklingsprojekt
Udover at gennemføre forløbet mindst to gange yderligere, drømmer projektgruppen om at udvide udviklingsprojektet med en del, der skal bringe ny viden om, hvorvidt og hvordan brugerne oplever relevansen af at blive inddraget i journalistikken.
Derfor har Annette Holm og Helge Kvam søgt del i DMJX’ frascati-midler for at undersøge, hvordan de involverede oplever at blive inddraget i den journalistiske proces samt på hvilken måde inddragende journalistik kan være med til at udvikle lokaljournalistikken, så den opleves relevant i et borgerperspektiv.
Om de får støtten ved de, når de i efteråret igen rykker til Djursland med 28 dialogparate studerende.
Annette Holm og Helge Kvam er lektorer og undervisere på Journalistuddannelsen. De har tilrettelagt det kombinerede undervisnings- og uddannelsesprojekt 100 øjne. Nu håber de at få midler til et nyt udviklingsprojekt, som skal bringe ny viden om, hvorvidt og hvordan brugerne oplever relevansen af at blive inddraget i journalistikken