
Prøv kræfter med 50 spørgsmål fra journalisternes optagelsesprøve
Er du rigtig klog?

677 ansøgere har i dag taget videnstesten, som er en del af optagelsesprøven til Journalistuddannelsen på DMJX.
Vil du prøve kræfter med 50 spørgsmål fra testen på 15 minutter? Og måske udfordre din mor, onkel eller ven?
En del af en langt større optagelsesprøve
Optagelsesproceduren til Journalistuddannelsen er forskellig fra år til år.
I år skal ansøgerne igennem 5 trin for at komme gennem nåleøjet. Videnstesten, som ansøgerne i dag har taget digitalt hjemmefra, er det 3. trin.
Gennem trin 1 og 2 er ansøgerfeltet faldet fra 1.032 ansøgere til de tilbageværende 677. I trin 1 og 2 har ansøgerne hhv. skullet besvare spørgsmål om sig selv og lave en video på baggrund af et radioprogram og nogle tekster.
Videnstesten sorterer flere ansøgere fra, som ikke får lov til at komme videre til trin 4, som er en fysisk optagelsesprøve på DMJX i Aarhus den 29. april.
Tidligere år har det været nødvendigt at svare korrekt på omkring halvdelen af spørgsmålene i videnstesten for at gå videre.
Trin 5 er en individuel samtale for alle, der går videre fra den fysiske optagelsesprøve.
Journalistuddannelsen optager 224 studerende om året.
Let redigeret udgave
Udgaven af videnstesten, som deles med offentligheden, er en redigeret udgave af den videnstest, som ansøgerne har taget i dag. Ansøgerne har svaret på yderligere seks spørgsmål, som af tekniske grunde ikke er med i den offentlige videnstest.
Her kan du læse mere om optagelsesprøven.
Ansøgere til Fotojournalistik tager også videnstesten som en del af deres optagelsesprøve.