Skip to main content

Nyt netværk for dimittender fra Medieproduktion og Ledelse

På DMJX vil vi gerne hjælpe vores dimittender videre i karrieren. Som et nyt tiltag har vi lavet en digital netværksgruppe målrettet studerende og dimittender fra MPL. 

På DMJX vil vi gerne hjælpe vores dimittender videre i karrieren. Som et nyt tiltag har vi lavet en digital netværksgruppe målrettet studerende og dimittender fra MPL.

I dag har vi oprettet en ny netværksgruppe på DMJX: MPL Karriere. Netværket lever i en lukket gruppe på Facebook, hvor dimittender fra Medieproduktion og Ledelse (MPL) eksempelvis kan tippe hinanden om relevante jobåbninger eller erfaringer med aktuelle kurser.

- Vi laver den nye netværksgruppe, fordi vi gerne vil bidrage til, at vores dimittender får en god karriere, efter de har gået på skolen. Vi vil gerne facilitere et netværk, hvor de kan hjælpe hinanden med jobsøgning og rekruttering eller inspirere hinanden til noget relevant efteruddannelse, siger Bård Blytt Sandstad, uddannelseschef for MPL og Tv- og Medietilrettelæggelse (TVM).

På DMJX har vi et overordnet alumnetilbud til dimittender fra alle vores uddannelser, og så er der flere uddannelser, der har supplerende tilbud om eksempelvis netværk eller arrangementer målrettet dimittender. Og det er netop inspiration fra en anden uddannelse, der har ledt til det det nye MPL-netværk.

- Vi har tidligere forsøgt os med at formidle jobopslag og alumnetilbud til MPL-dimittender via en åben Facebook-side og har haft svært ved at komme i dialog med dimittenderne ad den vej. Omvendt ser vi på TVM, hvor vi formidler tilbud i en lukket Facebook-gruppe, at det giver en god og løbende dialog, siger Bård Blytt Sandstad.

Både studerende og dimittender er velkomne i det nye MPL-netværk.

Her finder du den nye netværksgruppe for MPL'ere: MPL Karriere.

Læs mere om DMJX' generelle alumnetilbud: DMJX Alumne.

Er du dimittend fra DMJX? Tilmeld dig DMJX Alumne.