Nyhedskriterierne skulle sikre bedre journalistik — sådan blev de til

12.03.2021

De fem klassiske nyhedskriterier er siden 1970'erne blevet tillagt stor betydning for udvælgelsen af nyheder. Måske for stor?

Journalister bruger stadig de klassiske nyhedskriterier.
Foto: Unsplash

Dan Hansen

Presseansvarlig, Journalist

Dan Hansen

De klassiske nyhedskriterier VISA-K har snart 50 år på bagen – og lever stadig i bedste velgående på mange af landets nyhedsredaktioner.

Men hvordan er det sket, at væsentlighed, identifikation, sensation, aktualitet og siden konflikt er blevet tillagt så stor betydning for udvælgelsen af nyheder? Og har de for stor betydning?  

DMJX-lektor Martin Vestergaard har set nærmere på, hvor nyhedskriterierne kommer fra, og hvordan kriterierne kan forstås. Blandt andet for at reflektere over, om andre kriterier kan ændre på mediernes valg og udformning af nyheder.

Læs artiklen, som han har udgivet i DMJX’ online-tidsskrift MediaJournal: Nyhedskriterierne skulle sikre bedre journalistik — sådan blev de til  

Martin Vestergaard

Martin Vestergaard er lektor i Journalistik på DMJX. Foto: Jens Bangsbo.

Når vi søger en forklaring på, hvorfor nyheds-strømmen virker anmassende, er det fristede at pege på nyheds-kriterierne. Det er fordi journalister udvælger og udformer nyheder efter disse fem kriterier: Væsentlighed, identifikation, sensation, aktualitet og konflikt. De kaldes gerne de klassiske nyhedskriterier og betegnes i kort form VISAK eller AVISK.

Martin Vestergaard