Ny rapport: Unge føler skam over mobilafhængighed
Ingen tvinger dem til at doomscrolle i fire timer dagligt. Alligevel føler landets unge sig gidseltaget af de sociale medier. Tabet af kontrol og svigt af egne idealer medfører skam og selvafsky, viser ny undersøgelse. Mange ønsker hjælp.
Landets unge er ramt af et regulært stockholmsyndrom, når det kommer til forholdet til deres mobiltelefon.
En ny undersøgelse, som er lavet af Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, viser, at mange føler sig indfanget og fastlåst af telefonen. Selv om de ønsker at løsrive sig fra dens greb, bruger de i snit 4 timer og 10 minutter på mobilen hver dag. Hver tredje bruger over 5 timer dagligt. De helt store tidsrøvere er Instagram og TikTok, viser undersøgelsen.
Det enorme tidsforbrug kommer med en stor bevidsthed om, at livet passerer, mens de lever i den digitale parallelverden. Hele 73 procent af de unge mener selvkritisk, at de bruger for meget tid på telefonen. De fortæller om en udbredt længsel efter fysisk nærvær og fordybelse, der står i radikal modsætning til det tidsspilde, som en stor del af skærmtiden opleves som. De savner tid med venner og familie, oplevelser i naturen eller slet og ret ro i eget selskab.
Uopfyldte idealer giver dårlig samvittighed
De sociale mediers hypnotiske kraft står i stor kontrast til idealer, de unge har, når det kommer til blandt andet troværdige nyhedskanaler og involvering i demokratiet.
Mens flere end 90 procent mener, at man bør følge med i nyhedsmedierne, være kildekritisk og opsøge viden og holdninger uden for sine egne cirkler, udfører rigtig mange bevidst nyhedsundvigelse og lader TikTok kuratere deres informationsflow.
- Idealerne er fuldstændig på plads, men de har svært ved at leve op til dem. Hvis ikke de er på deres apps, får de FOMO, for det er også der alle deres venner er. De føler sig fanget af de sociale medier, selv om de ikke har lyst. Det giver dem ekstremt dårlig samvittighed i en grad, så de ønsker, at politikere og institutioner skal hjælpe dem med at begrænse brugen. De kan ikke selv, siger Signe Kammersgaard Müller, som er adjunkt på DMJX og en af projektets to forskere.
- Den kedelige fortælling er, at de unge ikke lever efter deres idealer. Den positive er, at de er lige så stærke i deres tro på klassiske oplysningsidealer som de ældre generationer. De kender og foretrækker og har tillid til de store danske nyhedsmedier med DR og TV2 i førersædet. De er med andre ord pissegodt opdraget af forældre, skole og uddannelsessystemet, siger projektets leder, Søren Schultz Jørgensen, som er medieforsker og docent på DMJX.
- Selv om de ikke i ret høj grad selv opsøger nyheder, så undgår de ikke at blive ramt af dem. Det er også svært, når man doomscroller i 4 timer. Derfor mener 93 procent af dem da også, at de følger godt med i det der sker ude i verden, siger han.
Undersøgelsen:
Danmarks Medie- og Journalisthøjskole var med på sidste års Roskilde Festival, hvor 25 af skolens studerende fik lov at stikke næsen helt ned i 600 unges mobiltelefoner. De 600 unge – i alderen 18-35 år – blev samtidig interviewet om deres syn på og adfærd i forhold til nogle af de allermest presserende spørgsmål for det danske samfund og demokrati i disse år: Hvordan bør vi bruge medier og kommunikere – og hvordan gør vi det i praksis?
Undersøgelsen består ud over de 600 interview også af en repræsentativ online spørgeundersøgelse med 1700 respondenter, hvoraf godt 500 er i aldersgruppen 18-35 år, mens resten er fra 36 år og op - for at sammenligne svar på tværs af generationer.
Rapporten ’Hvad unge mener, at de bør - og hvad de faktisk gør - med medier’ er netop udkommet.
Den er let overskuelig og spækket med tal, data og citater, som giver helt nye indsigter i de 18-35-åriges digitale liv, mediebrug og idealer.
Læs, og download rapporten på dmjx.dk/connect.
Alle seks DMJX-uddannelser var repræsenteret blandt de 25 studerende, som foretog 600 interview med 18-35-åriege på Roskilde Festival 2025. Her ses de med deres tre undervisere, som har været med i hele projektet: Projektleder Søren Schultz Jørgensen, som er medieforsker og docent, Signe Kammersgaard Müller, som er adjunkt og Svenne Friis, som også er adjunkt og som blandt andet har stået for al teknisk set up og kameraføring.