Skip to main content

Når journalister bliver en del af historien

28.09.2021

Personadreven journalistik har vind i sejlene, og det er der flere grunde til, mener ekspert Steffen Moestrup. Han deler her en række fremragende eksempler på genren samt råd og refleksioner til dig, der vil kaste dig ud i det personadrevne farvand.

Journalister bliver oftere en del af deres egen historie

Sex for åben mikrofon. Sorgbearbejdende fortællinger. Selvudleverende interviews.

Journalister bruger i stigende grad sig selv og lader personlige lidelseshistorier, subjektive meninger, følelser og egen personlighed blive en del af fortællingen.

Det er der en god grund til. For journalistik, som er personadreven, kan skabe nærvær og identifikation hos modtageren på helt andre måder end traditionelle reportager, interview og fortællinger.

Det mener docent på DMJX, Steffen Moestrup, som forsker i personadreven journalistik.

- Det bobler frem. Alle vegne. Grænserne bliver konstant skubbet i nye retninger, siger Steffen Moestrup, som ser med stor interesse på udviklingen og tror, at der er enorme fremtidsperspektiver i genren men også nogle faldgruber og potentielle problemer.

Personlig stil og profil

Ifølge forskeren passer genren godt til at formidle sårbare emner som død, psykisk sygdom, sorg og ufrivillig barnløshed.

Men en journalist, der træder frem og bruger sig selv i fortællingen kan også være effektivt i fx længere interviews og reportager. Og mange af de podcast-formater, som spirer frem i disse år, har værter, der træder ud af den klassiske objektive rolle og står frem som karakterer med holdninger, personlighed og egen stemme.

- Når de her personligheder indtager journalistikken med deres genkendelige personlige stil og profil, så skaber de en identifikation hos modtageren. De gør fortællingerne menneskelige og nærværende og skaber en følelse af nærhed hos modtageren. Vi får et forhold til journalisten – eller hendes karakter – og det er et godt greb, uanset om der fortælles tragiske historier eller det er et sladdermagasin, fortæller Steffen Moestrup.

Hvis du selv drømmer om at lave personadreven journalistik eller vil vide mere om genren, så læs med videre og se Steffen Moestrups anbefalinger af velfungerende personaer og produktioner, som kan inspirere dig.

Desuden deler han gode råd og en guide med 4 spørgsmål, du bør stille dig selv, inden du går i krig med det personadrevne.

5+ gode eksempler på personadreven journalistik

Jeg håber, du bliver kørt ned af en bil – Et kærlighedsbrev

Simone Nilssons fortælling om et forlist kærlighedsforhold, hvor hun bringer sine egne erfaringer i spil. Det personlige fremhæves af, at Simone Nilsson også har lavet illustrationerne. Læs kærlighedsbrevet her

Jeg løber

Anders Legarth Schmidt tager i Politiken-serien afsæt i egne tanker, følelser og oplevelser, mens han løber sig gennem sorgen over tabet af sin datter. Læs alle artiklerne her (kræver abonnement)

Er du sindssyg?

Karen Fastrup fortæller i P1 retrospektivt om det psykiatriske system, som hun oplevede indefra efter et sammenbrud. Lyt til de 6 afsnit her

Washington Posts nyhedsbrev ’The 7’

Et mere subtilt eksempel på, hvordan medier i stigende grad brander deres journalister. For få år siden ville det være utænkeligt at sætte mennesket bag fortællingen i centrum. Men nyhedsbrevet understøtter mediets fokus på det personlige ved at tydeliggøre, hvem der har forfattet nyhedsbrevet, som også er skrevet i en personlig tone.

Der findes ikke anerkendelse. Der findes kun iscenesættelse

Johanne Mygind interviewer digteren Yahya Hassan og anvender sig selv og sit følelsesregister til både at fortælle om sig selv og om digteren, der kun modvilligt lader sig portrættere. (Artiklen er fra Weekendavisen i 2014 og desværre ikke tilgængelig online, men kan søges frem i fx Infomedia).

4 journalister, der har gjort sig selv til hovedperson(a)er

Nogle skribenter og journalister har ifølge Steffen Moestrup gjort en levevej ud af at skabe en stil og en profil, som de bruger aktivt i næsten alt, hvad de laver.

Det er eksempelvis kulturjournalisterne Poul Pilgaard Johnsen, som mange vil kende fra podcasten Flaskens ånd og reportager i Weekendavisen, samt Martin Kongstad, som blandt er kendt for sine portrætter i Euroman og madanmeldelser, fx i radioprogrammet ’Bearnaise er dyrenes konge’.

Ditte Okman – et af Steffen Moestrups yndlingseksempler – er kendt for sin bramfrie facon. Både som blogger og fra sin tid som pressemedarbejder i Venstre. Men mest fra podcasten ’Det, vi taler om’, hvor hun er særdeles dus med både sine gæster og lytterne af ’ Danmarks bedste sladdermagasin’.

Endelig fremhæver Steffen Moestrup kulturjournalisten René Fredensborg, som en, der er dygtig til at brande sig selv og gang på gang formår at være selve historien i sine fortællinger, der ofte har en aktivistisk karakter.

Tiden er til, at flere gerne vil stille sig frem, være tydelige og skille sig ud.

Steffen Moestrup

- Bemærk, at de alle fire var en del af holdet på Radio24syv. Radiostationen havde det som en del af sin DNA at give plads til kanalens journalister og værter. Ja ligefrem at skabe karakterer, som drev journalistikken og programmerne, siger Steffen Moestrup.

Faldgruber og 4 spørgsmål, du skal stille dig selv, hvis du vil i gang med personadreven journalistik

Ifølge Steffen Moestrup er der flere ting, man skal være opmærksom på, inden man kaster sig ud i den personadrevne journalistik.

Det er nemlig ikke en hel nem øvelse at træde frem fra den baggrund, man er skolet i som journalist.

- Man kan nemt blive partisk og komme i karambollage med objektiviteten og brænde nallerne. Det kan især være en balancegang, hvis man laver både nyhedsjournalistik og personadreven journalistik.

- Journalister som ytrer sig skarpt som privatpersoner på Facebook mister troværdighed, når de så skal dække sagen som journalist. Det er også en af grundene til, at BBC opfordrer deres journalister til ikke at vise følelser og holdninger på sociale medier, siger Steffen Moestrup.

Han anbefaler, at man stiller sig selv en række spørgsmål, inden man kaster sig ud i den spændende, men komplicerede genre:

1. Hvorfor vil jeg det?

Hvad er motivationen for at bruge din egen person(a)? Hvad får du selv ud af det? Og bliver historien bedre af at blive fortalt sådan? Det kan hurtigt blive dovent og selvfedt i stedet for raffineret, hvis man bare interviewer sig selv, siger Steffen Moestrup.

2. Hvad vil jeg?

Vil du brande dig selv? Blive en karakter? Blive en personlighed? Gøre dig selv til et produkt? Det er en god idé at se sig selv i øjnene, inden man vover sig ud i det, forklarer Steffen Moestrup.

3. Tør jeg slippe selvkontrollen?

Det er noget helt andet at træde frem med sit subjekt frem for at lave klassisk, objektiv journalistik. Folk vil afkode dig på bestemte måder – og du bliver kendt som den, der er sådan eller sådan. Der er risiko for, at du ikke kan styre det – og kan du leve med det?, causerer Steffen Moestrup.

4. Hvor langt vil jeg gå?

Er du typen, der har sex i en swingerklub – for åben mikrofon? Vil du udlevere dine indre dæmoner og tidligere forhold til offentligt skue. Man betaler en pris ved at stå frem. En god øvelse kan være at spørge dig selv, hvad du tænker om andre, som har kastet sig ud i genren og de forskellige greb, siger forskeren.

Vil vi i fremtiden abonnere på journalister frem for medier?

Steffen Moestrup er ikke i tvivl om, at vi kommer til at se meget mere personadreven journalistik i fremtiden.

- Tiden er til, at flere gerne vil stille sig frem, være tydelige og skille sig ud fra mængden. Det gælder også blandt journalister, mener han.

Samtidig bliver mediebrugerne mere nicheorienterede og individuelle. De vil ikke længere abonnere på en bestemt lokalavis eller begrænse deres udvalg til et enkelt medie.

- Derfor vil jeg blive overrasket, hvis ikke der kommer et slags Spotify for journalistik, hvor man kan abonnere på Lea Korsgaard, René Fredensborg og Jamilla Sophie Alvi eller hvem det nu er, man synes er fed, klog eller sjov. Det er allerede en tendens, man begynder at se i USA. Og det er en meget spændende udvikling, siger Steffen Moestrup.

 

Steffen Moestrup blev i 2019 ph.d. med speciale i personadreven journalistik.

Siden er han blevet docent på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, hvor han forsker videre i genren og sammen med andre DMJX-kolleger er ved at skrive en bog om jeg-fortællinger i dansk journalistik.