Mettes makrelmadder skal ikke sluges råt

Bladdød, nichejournalistik, techgiganter, borgerjournalistik, SoMeficering, demokrati, personadrevet journalistik, amatørbloggere, fødekæder, et Spotify for nyheder og luderjournalistik.

Det er blot nogle af de emner, som debattører og et spørgelystent publikum kom omkring, da DMJX inviterede til oplæg og samtale om journalistikkens rolle i det digitale medielandskab.

Det foregik i regi af Aarhus Universitets MatchPoints-konference om demokrati, kultur og medier, som DMJX er partner på.

Læs mere om MatchPoints2021, som foregik i dagene 27.-29. maj.

Fremtidens indhold og formater

Omdrejningspunktet for debatten var fremtidens journalistik og indhold:

Hvordan skaber journalister kvalitetsindhold? Behøver det overhovedet at produceres af journalister? Hvordan fanger man de yngre målgrupper? Svækker techgiganterne demokrati og kritisk journalistik? Vil brugerne (fortsat) flytte sig til nichemedier og snarere følge bestemte journalister end medier? Vil man i fremtiden se en nyhedstjeneste, der samler alt indhold som fx Spotify gør med musik?

Amatører og journalistik på abonnement

Panelet bestod af seks forskere og lektorer fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, hvoraf den ene for nylig er blevet ansat på Aarhus Universitet.

Steffen Moestrup, docent i journalistik på DMJX talte om personadrevet kulturjournalistik.
Med udgangspunkt i journalister som Ditte Okman, Poul Pilgaard Johnsen og Signe Molde fortalte Moestrup, hvordan man kan bruge den personlige tilgang som et værktøj til at skabe nærhed og et frirum, hvor man kan performe som sig selv.

- Journalisten bliver sit eget medie, som man kan abonnere på. Det ser vi allerede ske i USA, eksempelvis på mediet Substack, hvor man kan abonnere på kendte journalisters indhold, fortalte Steffen Moestrup.

En helt anden form for personbåren journalistik fortalte Annette Holm om.
Hun er lektor i journalistik på DMJX og fellow på Constructive Institute, hvor hun beskæftiger sig med dialogbaseret journalistik. Hun fortalte om TV2 Østjyllands satsning Gellerup Live.

Her giver mediet mikrofonen til en række unge med indvandrerbaggrund, som får en stemme og en mulighed for at fortælle om livet i ghettoen på en helt anden måde, end en journalist ville kunne gøre det.

- Borgerjournalisterne er i øjenhøjde med kilderne. De taler hinandens sprog og forstår hinandens verden, forklarede Annette Holm.

- Det er et godt eksempel på, at man kan bruge amatørjournalister til rigtig meget, så længe der er uddannede journalister bag, sagde hun.

Også Troels Østergaard talte om amatørformidlere. Han er lektor i Journalistik og har netop forsvaret sin ph.d. om musikjournalistik, som blandt andet konstaterer, at den journalistiske autoritet bliver udfordret af de digitale amatøreksperter inden for formidling af populærmusik.

- Der findes 1,7 millioner blogs og kanaler om musik, som er drevet af amatør-eksperter. De er ikke journalister, men de har fingeren på pulsen. Mange af dem klarer sig særdeles godt og skriver eller snakker om den musik, som brugerne lytter til, mens de klassiske medier har fokus på albummet og livekoncerter, sagde Troels Østergaard.

- Det er oplagt for medierne at bruge de her blogs som inspiration til, hvad der rører sig, sagde han.

Facebook banker danske medier

Der var bred enighed om, at journalister skal oppe sig både hvad angår indhold, kritisk sans og research.

Mette Mørk, der er lektor i journalistik på DMJX, og interesserer sig for sociale medier som fødekæde for nyheder, konstaterede blandt andet, at mange politikeres Twitteropslag ryger uredigerede ind som topnyheder på mediernes nyhedssider.

Da Magnus Heunicke i februar skrev, at man havde nået en ’vaccinemilepæl’ på landets plejehjem, kunne man finde ”nyheden” enslydende på tv2.dk 5 minutter senere.

- Ordet vaccinemilepæl blev overtaget direkte. Det er ikke sikkert, man ville bruge det ord, hvis man havde haft de kritiske briller på. Når politikerne serverer milepæle og makrelmadder, tygger journalisterne ikke ret meget på det. Det bliver slugt råt for usødet, sagde Mette Mørk.

Hun støttede et synspunkt fra Annette Holm om, at de sociale medier hellere skal udnyttes som research- og dialogværktøj end at blive brugt som fødekæde. Sådan som eksempelvis Zetland gør godt.

Jakob Linaa Jensen, som er lektor ved afdeling for Medievidenskab og Journalistik på Aarhus Universitet, gik så langt som at kalde det luderjournalistik, når medierne så ukritisk gengiver politikeres og meningsdanneres synspunkter som nyhedshistorier.

Han påpegede, at danske medier har for ringe muligheder for at fylde spalterne med kvalitetsjournalistik, fordi de har tabt annonceringskapløbet til de fem store techgiganter, Google, Facebook, Amazon, Microsoft og Apple.

- Flere medier har overgivet sig helt til Facebook. Se for eksempel DR, som lægger store dele af deres ungdomsindhold udelukkende på Facebook, sagde Jakob Linaa Jensen.

- Hvis ikke man kan tjene penge på sit indhold, kan man høste brugernes data. Det gør Facebook så, men DR får jo ikke meget ud af det, forklarede han.

En del af debatten kredsede omkring mulighederne for at skabe en platform, hvor man kan betale et abonnement og så få nyheder fra mange forskellige medier og selvstændige journalister – sådan som man kender det med musik fra blandt andre Spotify.

Den idé kunne Jakob Linaa Jensen godt bakke op.

- Jeg vil ikke betale 300 kroner om måneden for et abonnement til Politiken eller Berlingske, men måske gerne 300 kroner til et sted, der samler forskellige udbydere, sagde han.

Lort men også håb

Debatten blev styret af Vibeke Thøis Madsen, som er docent i kommunikation på DMJX.

Hun kunne høre Mette Mørk afslutte knap to timer i journalistikkens tegn med håb og opbyggelighed.

- Vi kan godt blive enige om, at tempoet ofte er for højt og at der bliver lavet meget lort. Men der bliver altså også lavet sindssygt meget god journalistik. Dokumentarer, afsløringer og dybdegående fortællinger. Det er værd at holde fast i, og derfor synes jeg, der stadig er masser af håb for fremtiden, sagde hun.