Skip to main content

Medierne har det korte lys på i klimadækningen

Ukritiske artikler om virksomheders CO2-regnskaber og historier, hvor politikere taler om grøn omstilling dominerer mediernes klimadækning. De dybe historier om klimaudviklingen fylder kun lidt, viser ny forskning.

Medierne har det korte lys på i klimadækningen
Foto: Matt Palmer, Unsplash.

En stor del af mediernes historier om klimaet fokuserer på den grønne omstilling i forhold til måder at mindske CO2-udledningerne og betydningen for økonomien. Blandt andet lykkes det virksomheder at få masser af taletid via ukritisk videreformidling af grønne resultater og mål inden for erhvervslivet.

Et bredere fokus på klimaforandringer, såsom alternative bud på at løse klimaudfordringerne eller, hvordan det påvirker os som mennesker at stå midt i en klimakrise, fylder til gengæld meget lidt.

Det viser forskning fra Line Weldingh, som er ph.d.-studerende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og Roskilde Universitet. Her undersøger hun, hvordan danske journalister dækker klimaforandringer i forskningsprojektet ’Verdens vigtigste historie - værdier og normer i dansk klimajournalistik’.

Som en del af sin forskning har hun lavet en indholdsanalyse af danske mediers klimadækning. Analysen omfatter alle artikler i syv landsdækkende aviser - Politiken, Berlingske og Jyllands-Posten, Børsen og Information, BT og Ekstra Bladet - i 8 tilfældige uger i perioden 2018-2021. 

Dæk klimaudviklingen som en proces

Hvor elitekilder – det vil sige politikere, erhvervsfolk og eksperter – fylder bastant i klimaartiklerne, er det til gengæld småt medalmindelige borgeres repræsentation. Miljøorganisationer glimrer også ved deres fravær.

- Det er her-og-nu-artikler, som præger dækningen. Nye politiske tiltag, grøn omstilling i virksomhedernes årsregnskaber og større begivenheder som klimatopmøder. Men særligt virksomhedernes grønne tal og klimamål fylder meget og ofte helt uden, at der stilles kritiske spørgsmål til dem. Når det er noget med CO2, er medierne klar, siger Line Weldingh.

- Kategorien, som jeg kalder ’længerevarende hændelse’, fylder til gengæld ikke meget. Den er ellers interessant, da den indeholder artikler om udviklinger over længere tid end et år, heriblandt konsekvenser af klimaforandringerne så som tørke på Afrikas horn og det stigende grundvands fremtidige konsekvenser for dansk landbrug, siger Line Weldingh.

Derfor opfordrer hun til, at medierne kommer i gang med en mere kritisk og langsigtet dækning af klimaet.

Dæk klimaudviklingen som en proces og ikke som et øjebliksbillede. Sæt klimaet på dagsordenen af egen drift. Push en anledning. Der er nok at tage fat i.

Line Weldingh, Ph.D.-studerende

- Dæk klimaudviklingen som en proces og ikke som et øjebliksbillede. Sæt klimaet på dagsordenen af egen drift. Push en anledning. Og gør nogle benspænd, der får dig til at bruge andre kilder og dække det ud fra flere stofområder. Der er nok at tage fat i, siger hun og tilføjer, at det virker godt, når medierne så faktisk gør det.

- Der findes gode eksempler på journalister og medier, som tager initiativ til temaer, interviewrækker og serier, der sætter andre vinkler og perspektiver på klimaudviklingen og som bidrager til en dybere forståelse. Men det sker desværre bare alt for sjældent, siger Line Weldingh.

Fakta om projektet

Line Weldingh er Ph.D.-studerende på DMJX og ved Forskningsenheden Journalism and Democracy på Roskilde Universitet, 2020-2024.

Titlen på projektet er: ’Verdens vigtigste historie - værdier og normer i dansk klimajournalistik’ og formålet er at undersøge, hvordan danske journalister dækker klimaforandringer i starten af 2020'erne.

Som en del af sin Ph.D. skal hun udgive tre videnskabelige artikler. Her i efteråret har hun udgivet sin ’Indholdsanalyse af danske dagblades klimadækning mellem 2018 og 2021 i tidsskriftet Journalistica. Læs den artikel her.