Medieeksponering: Man kan ødelægge en god artikel med en lorteoverskrift

De 200 pladser til Aarhus Universitets og Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles fælles konference om ’forskeres negative konsekvenser ved at stille op i medierne’ blev revet væk på få timer. 

På stolerækkerne lød det flere gange, at ”alle, der arbejder med forskningsformidling burde deltage i konferencen”. Og både de to paneldebatter og keynotes speaks på scenen bekræftede: Konsekvenserne ved at mene noget i medierne kan være enorme for den enkelte forsker – og medierne og forskningsinstitutionerne gør ikke altid nok for at forhindre, at forskerne havner i modvind.

Konferencen varede i fem timer og blev modereret af Niels Krause-Kjær.

Er det mig, der er forkert på den?

Efter en velkomst ved DMJX-rektor Julie Sommerlund, som blandt andet understregede de negative konsekvenser, det har for demokratiet, hvis forskere undlader at deltage i den offentlige debat, gik dagens første panel på.

Her diskuterede to forskere og en journalist, som alle har oplevet at komme i den offentlige gabestok, blandt andet, hvordan det føles at blive negativt eksponeret, hvordan de håndterer det samt ikke mindst, hvorfor de alligevel bliver ved med at stille sig frem på øretævernes holdeplads.

Journalist Thomas Lemke, som stod bag DR-dokumentaren ’Forfulgt af politiet’ om en syrisk familie fra Vejle, fortalte blandt andet, at han måtte lukke ned for sin Facebook efter mange hårde angreb og beskyldninger om at have solgt sin sjæl for at svine det danske politi til.

Stine Liv Johansen, som er lektor ved Aarhus Universitet og blandt andet forsker i børns brug af og liv med sociale medier, fortalte om den udskamning, hun har oplevet både digitalt og fra politikere, som ikke er enige i hendes forskning og vurderinger.

- Især den digitale mobning kan være hård, da den er ansigtsløs og er der hele tiden, også når du kommer hjem fra arbejde. Den kan være så massiv, at man bliver i tvivl om sin egen position, om man har sagt noget dumt, om man i virkeligheden er forkert på den, sagde hun.

Morten Sodermann, som er professor i global sundhed og indvandrermedicin ved SDU, fortalte, at han mange gange har oplevet at blive fejlvinklet og angrebet i medierne. Han nægter dog at trække sig fra den offentlige debat, men har med årene lært strategier, som ofte holder ham ude fra negative historier.

- Det er for kedeligt at holde sig uden for. Men jeg er blevet selektiv med, hvad jeg stiller op i og jeg vælger formater, hvor der er tid og plads til udfoldelse. Det forhindrer dog ikke altid, at det går galt. For selv om jeg har en god samtale med en journalist, kan en redaktør ødelægge en ellers god artikel med en lorteoverskrift, som man ikke har haft mulighed for at se, fortalte han.

Personligt rygte fylder mere end mordtruslerne

Ph.d.-studerende Stinne Bach Nielsen fra Aarhus Universitet forsker i digital chikane og har blandt andet undersøgt, hvordan 28 forskere oplever at blive udsat for digital chikane af offentligheden.

Hun fortalte, at 14 procent af alle forskere har mødt negative reaktioner på mediedeltagelse. Det er ikke – som man måske skulle tro - de mange skældsord og trusler, som fylder mest hos de udskammede forskere, men i langt højere frygten for at miste deres rygte som god og seriøs forsker.

Ifølge Stinne Bach Nielsen er det ikke primært Facebook-trolls, som gør livet surt for forskerne. De nævner i højere grad, at gruppen af ’gatekeepers’ bærer skylden; det er blandt andet journalister, politikere, debattører og faglige organisationer, som fyrer op under vinkler, diskussioner og debatter, som sætter gang i den offentlige slagtning.

Desuden viser Stinne Bach Nielsens mange samtaler med forskerne, at de ofte mangler opbakning fra deres institutter og chefer, når de står i orkanens øje – og at de i det hele taget har et ønske om at få mere træning og støtte både inden, under og efter de formidler. Især når det er inden for emner, som traditionelt afføder ophedet offentlig debat.

Mikkeline Thomsen fra Analyse & Tal fortalte i eftermiddagens 2. key note talk om en kæmpe undersøgelse, som viser, at mere end hver 20. kommentar på – blandt andet - danske mediers og politikeres Facebook-sider kan karakteriseres som stigmatiserende, nedsættende, krænkende, stereotypiserende, ekskluderende, chikanerende eller truende.

Undersøgelsen har ved hjælp af AI machine learning analyseret 63.000.000 Facebook-kommentarer. Læs rapporten her. 

For vigtigt til at lade stå til

I den sidste del af konferencen var der dialog og debat mellem publikum og et panel med journalist Thomas Lemke, DMJX-rektor Julie Sommerlund, professor Morten Sodemann samt dekan Maja Horst og presse- og kommunikationskonsulent Mia Ulvegraven fra Aarhus Universitet.

Her blev der anført mange synspunkter og pointer, herunder:

• Universiteternes skal tage ansvar og stå fast sammen med forskerne, når stormen raser.
• Det er nødvendigt med ledere, som både ved, hvad de skal gøre og har tid til det.
• Undersøgelser viser, at det er få personer, som står for en kæmpestor del af negative kommentarer, dødstrusler m.m. Dette bør synliggøres, idet mange i dag bliver hæmmet og skræmt af de relativt få grelle eksempler.
• Vi skal tale om dette vigtige emne kontinuerligt. Vi skal tale det ned, men ikke negligere.
• Troværdighed er forskerens vigtigste ressource.
• Mediernes har et kæmpe ansvar før og efter et interview/artikel. De bør i højere grad stå til ansvar for konsekvenserne af skarpvinklede meninger og vinkler, som angler klik og forargelse. 
• Politikere har i stigende grad har tendens til at omtaler forskning som synsninger. Det er dybt problematisk, hvad gør vi ved det?
• Journalister bør være bedre til at spørge til forskernes belæg, så de får muligheden for at fortælle, at deres vurderinger m.m. bygger på forskning.
• Den demokratiske samtale og forskernes lyst til at deltage i den er for vigtig til at lade stå til.
  
  Konferencen blev holdt for tredje år i træk. Næste år skal den foregå på Aarhus Universitet, som deler værtskabet og koordineringen med DMJX.