Mænd fastslår og kvinder føler – der er ikke ligestilling i spalterne

Et fødselsdagsportræt af sangeren Pernille Rosendahl satte tidligere på foråret mange sind i kog. Portrættet blev kaldt nedladende og sexistisk, blandt andet fordi Politiken fokuserede på Rosendahls smukke ansigt og venlige smil - og fremstillede hende som et søgende menneske med en række af forliste forhold til celebre, karrierefremmende mænd.

Ville man skrive på samme måde om en mand?

Næppe, mener to DMJX-forskere. Debatten og problematikken taler direkte ind i deres igangværende forskningsprojekt, som undersøger, hvorfor der ikke er ligestilling i præsentationen og repræsentationen af kvinder og mænd i nyhedsmedierne.

Hvor og hvornår opstår ubalancen?

Forskningsprojektet skal i det kommende år afsøge, hvordan medierne er kønnede – og ikke mindst, hvor i den redaktionelle proces, balancen mellem kønnene tipper.

Ud over at granske eksisterende, international forskning på området vil projektet undersøge mediernes brug af kvindelige kilder, kønnede ord og blandt andet også se på forskellen i fremstillingen af mænd og kvinder i både tekst og foto.

Forskningsprojektet udføres af akademisk projektleder, Anna Karina Kjeldsen og docent Line Schmeltz fra DMJX’ Center for Kommunikation og Ledelse.

- Vi ved, at kun cirka hver tredje af nyhedsmediernes kilder er kvinder. Vi ved også, at mænd langt oftere optræder som eksperter, mens kvinder er overrepræsenterede som ofre. Og så ved vi, at der bliver brugt kønnede ord. Det har ikke kun betydning for fremstillingen, men også opfattelsen, når mænd ’fastslår’ noget og kvinder ’føler’, fortæller Anna Karina Kjeldsen.

At næsten hver anden lektor er en kvinde, men at medierne interviewer en mandlig lektor tre ud af fire gange, er bare en af de skævvridninger, som forskerne vil åbne mediernes øjne op for.

- Når man konfronterer medierne med, at de er kønnede, bliver de overraskede og siger, at det ikke er rigtigt. Men både en simpel optælling af kildevalg, og en lidt dybere granskning af, hvordan mænd og kvinder optræder, fremstilles, citeres, beskrives og så videre, viser, at der samlet set er tale om en stor og alvorlig forskelsbehandling, siger Anna Karina Kjeldsen.

Ikke et quickfix

Forskningsprojektet er en del af et treårigt innovationsprojekt om større lighed og ligeværd i mediebranchen, som DMJX i øjeblikket gennemfører i samarbejde med journalisterne Marion Hannerup og Gitte Rabøl. Projektet fik i kølvandet på Sofie Lindes revolutionerende tale ved Zulu Comedy Galla en ekstern bevilling på 1,6 millioner kroner.

- Vores projekt har medvind. Det er noget, som optager mange og som de fleste medier har fokus på. Det er positivt. Men faren er, at mange har trang til et quickfix. Det er ikke det, vi vil give. Vi arbejder for at lave forandringer på den lange bane, siger Line Schmeltz.

En af metoderne til dette er at lave et stort casestudie. Den første større dansk medievirksomhed har allerede sagt ja til at arbejde målrettet for at ændre på de bevidste og ubevidste processer og strukturer, som skaber ubalancen. Her er der blevet udarbejdet en nulpunktsanalyse, og når de forskelle redskaber og arbejdsgange er implementeret i virksomhedens forskellige lag, laver forskerne en ny analyse. Senere i projektet vil flere, nordiske, cases komme i spil.

Redaktionelt og retorisk projekt

Undervejs vil DMJX’ fire projektansvarlige undersøge både journalistiske og redaktionelle processer for at se, hvor den skæve repræsentation af kvinder og mænd opstår. Eksempelvis viser tidligere undersøgelser, at nye medarbejdere – også kvinder – overtager den kultur, som i forvejen eksisterer på arbejdspladsen. Og den er ofte skabt og dyrket af mænd.

- Det er både et retorisk projekt og et redaktionelt projekt. Vi skal helt ind at se på, hvordan kilderne udvælges, hvordan de fremstilles og ned i, hvilke verber, journalisterne bruger, når de citerer. Der er stor forskel på, om en kilde mener, føler, fastslår, tænker, vurderer og så videre, forklarer Anna Karina Kjeldsen.

- Vi kommer til at lave et værktøj, som kan måle på det. En hel del handler om noget så simpelt som at tælle. Måle fordelingen af kilder, eksperter osv. Og det er selvfølgelig ikke nok at få kvinderne ind i periferien af nyhedsbilledet. De skal på forsiden og ind på midtersiderne og de skal tale om samme emner som mænd og med samme vægt, siger hun.

Gør du dig nu, kære læser, forestillinger om, at eksempelvis mænd ikke gider at læse om kvinder i erhvervsstoffet eller sportssektionen, så har forskerne også svar på tiltale.

- Forskning viser, at det ikke har nogen negativ betydning - for hverken mandlige eller kvindelige læsere - om kilden er mand eller kvinde så længe, de bruges ens. Faktisk kommer flere læsere til, når kvinderne kommer i spalterne, fortæller Line Schmeltz.

Det samme gør sig sandsynligvis gældende, når det kommer til andre af de befolkningsgrupper, som bliver forskelsbehandlet af nyhedsmedierne.

Det igangværende projekt har dog kun til formål at undersøge og ændre på den klassiske, binære kønsbalance i nyhedsrummene. Men når først metoderne er udviklet, kan de anvendes til at måle mangfoldigheds(u)balance inden for alle områder. Fx etnicitet, LGBTQ+ og alder, siger forskerne.