
Kan du blive journalist?
Prøv kræfter med 50 spørgsmål fra videnstesten, som er en del af optagelsesprøven til Journalistuddannelsen.
DMJX har lørdag holdt skriftlig optagelsesprøve for ansøgere til Journalistuddannelsen.
En del af optagelsesprøven er videnstesten.
Vil du prøve kræfter med 50 spørgsmål fra videnstesten, så klik her.
Du har 25 minutter til det. Ingen ansøgere har nogensinde svaret korrekt på alle spørgsmål.
Optagelsesprøven er forskellig fra år til år og består af forskellige trin.
Den skriftlige prøve tester blandt andet ansøgernes sproglige færdigheder, kritiske sans, evner til at analysere, prioritere, argumentere og formidle - og altså viden om samfundet i videnstesten.
Efter en samlet vurdering af den skriftlige prøve, inviteres de 350-400 bedste ansøgere til en samtale. Normalt skal man svare rigtigt på omkring halvdelen af spørgsmålene i videnstesten for at bestå den del af prøven. Ingen har nogensinde svaret rigtigt på alle spørgsmål.
Journalistuddannelsen optager i år 224 studerende, hvoraf den ene halvdel starter i september 2025 og de øvrige har studiestart i februar 2026.
Her i 2025 var 657 ansøgere inviteret til den skriftlige optagelsesprøve, som i år både kunne tages i Aarhus og i København.
Videnstesten er også en del af optagelsesprøven til Fotojournalistuddannelsen.
Let redigeret udgave
Udgaven af videnstesten, som deles med offentligheden, er en redigeret udgave af den videnstest, som ansøgerne har taget lørdag . Ansøgerne fik to ekstra spørgsmål, som af tekniske grunde ikke er med i den offentlige videnstest.
Her kan du læse mere om optagelsesprøven.