Skip to main content

Kærlighedsfest på DMJX

DMJX i Aarhus fik pludselig debut som bryllups-venue, da to studerendes bryllupsplaner måtte ændres i sidste øjeblik.

DMJX i Aarhus fik pludselig debut som bryllups-venue, da to studerendes bryllupsplaner måtte ændres i sidste øjeblik. (Foto: Loui Pedersen)
Foto: Loui Pedersen

Hvem ringer man til, når man med 10 dages varsel finder ud af, at lokalet til sit bryllup og sine 75 bryllupsgæster pludselig ikke bliver færdigrenoveret inden brylluppet? I et enkelt tilfælde har svaret vist sig at være rektor på DMJX.

Negin Fouroozandeh og Torbjørn Dirchsen studerer Kommunikation på 3. semester på DMJX i Aarhus, og da der opstod krise med planerne for deres forestående bryllup, fik de den idé, om det mon var muligt at leje kantinen på DMJX i Aarhus og flytte festen hertil.

Trods sommerferien lykkedes det at få fat i både rektor og den bygningsansvarlige i Aarhus, og det vordende ægtepar fik grønt lys til at leje den sommerferietomme bygning.

Så for nylig lykkedes det altså at holde et bryllup på DMJX i Aarhus med middag under den store diskokugle omringet af Pipilotti Rists patchwork-gardiner, med dansefast i fredagsbaren og sågar med brudevals på tagterrassen.

Kæmpestort tillykke med kærligheden til Negin og Torbjørn ❤️