Kæmpe inspirationsguide til dialogbaseret journalistik

Der er et enormt potentiale i at lave journalistik, som er tættere på brugerne.

DMJX kalder metoden for dialogbaseret journalistik, som er i tæt familie med involverende journalistik, engagementsjournalistik og brugerinddragende journalistik, hvor fællesnævneren er at lytte til brugerne, at inddrage dem i den journalistiske proces fra idé til kommentarspor.

Gennem de seneste tre år har en række undervisere fra Journalistuddannelsen arbejdet sammen med partnere fra Hogeschool Windesheim i Holland og Hochschule der Medien i Stuttgart, Tyskland, om at udvikle dialogbaserede værktøjer, metoder og undervisningsmateriale i et stort projekt, som EU har støttet med 1,3 millioner kroner.

Projektet har også haft deltagelse af masser af studerende, som gennem undervisningsforløb og workshops har afprøvet værktøjerne i praksis.

Gratis guide

Resultaterne blev midt i maj fremlagt på en international konference, som DMJX var vært for. Samtidig blev en ny hjemmeside offentliggjort.

Hjemmesiden er en inspirationsguide, som gratis og pædagogisk viser vej til at komme i gang med at anvende dialogbaseret journalistik i praksis og særligt til at undervise i det.

Guiden tager blandt andet fat i muligheder, dilemmaer og udfordringer i den dialogbaserede metode og giver en række eksempler på, hvordan danske og internationale medier, som er frontløbere for de involverende, dialogbaserede metoder, arbejder.

Du finder inspirationsguiden her

Hvad er dialogbaseret journalistik

Temaet for konferencen var ’How to teach engagement journalism and getting in touch with your audience’. De tre dage bød på masser af oplæg og workshops for omkring 100 deltagere. TV2 Østjyllands Peter Svith Skou-Hansen stod for en workshop om ‘How to serve as a brilliant SoMe host’, og Niek Hietbrink fra Windesheim lavede en med temaet ‘Why should we involve the public in the making of journalism’. For bare at nævne et par stykker.

Johanne Haagerup og Annette Holm fra DMJX præsenterede den nye inspirationsguide og fortalte om arbejdet med at udvikle, afprøve, beskrive og anvende metoderne til den dialogbaserede journalistik.

Ud over den grundige gennem gang af begrebet dialogbaseret journalistik, som er beskrevet i guiden, satte DMJX-underviserne nogle ord på, hvad de involverede gerne vil opnå med metoden:

• Det handler om at lytte til sit publikum og lære af det.
• Vi vil fremme en demokratisk samtale og debat, som inkluderer mennesker i fællesskabet.
• Vi deler en fælles forståelse af, at der er for meget fokus på konflikt og for lidt på håb.
• Vi skal ikke fokusere så meget på produktet, men på at ændre fokus og perspektiv.
• Dialog-journalistikken er ikke en genre, men et værktøj og et sæt af regler.

Lea Korsgaard: Vi skal lære af TikTok

Konferencens keynote speaker var Lea Korsgaard, som er bestyrelsesformand for DMJX og medstifter af det medlemsbaserede digitale medie Zetland. Hun fortalte om Zetlands idegrundlag og forretningsmodel – og om det journalistiske mindset, som langt hen ad vejen er foreneligt med de grundlæggende tanker i den dialogbaserede journalistik.

Zetland er da også et af de medier, som er med i inspirationsguiden under Frontrunner media who do it. 

Korsgaard brugte en del af sin taletid på at reflektere over, hvordan journalistikken bør produceres i samarbejde med brugerne og med øje for brugernes behov.

- Der findes så meget indhold derude og vi er mange, der kæmper om brugernes tid. Derfor må vi lære at skabe journalistik, der engagerer og involverer. Det gælder især, hvis vi vil have fat i de yngre målgrupper. For vi slås med Netflix, TikTok, YouTube og mange andre om deres opmærksomhed, sagde Lea Korsgaard.

Og der hviler et stort ansvar på uddannelsesinstitutionernes skuldre, hvis den uge generation ikke skal tabes på gulvet.

- Vi skal lære vores studerende at være langt skarpere på følelser, identifikation og på det visuelle udtryk, hvis vi vil nå de unge med vores nyheder og indhold. Vi skal udforske den tone of voice, som vi kender fra blandt andet TikTok, ellers har vi på forhånd tabt. Det skal vi selvfølgelig gøre med autoritet og troværdighed. Men hvis ikke journalister lader slipset hænge i skabet og viser, at de er mennesker, som kerer og involverer sig i historierne, så mister vi publikum til de medier, som kan finde ud af det, sagde Lea Korsgaard.