Skip to main content

Generation Z og Alpha indtager jobmarkedet: Er du klar?

De generationer, som er født i slutningen af det gamle årtusinde og i starten af det nye, stormer nu ud på arbejdsmarkedet. Hvem er de, hvad vil de og hvordan får man fat i dem? DMJX-lektor guider dig.

Generation Z og Alpha indtager jobmarkedet: Er du klar?
Foto: Antonia Steiner

De er selvstændige, forvente, idealistiske og ønsker mening med livet og jobbet. Og nu er de i gang med at indtage arbejdsmarkedet.

De 20-30-årige, som tilhører generation Z og den nye generation Alpha, vil gøre en forskel for verden og de søger mod organisationer, som de føler er i overensstemmelse med deres personlige værdier og ønsker.

De kan en masse, som de kreative og grafiske brancher har brug for. Blandt andet er de digitalt indfødte. Men hvis man vil tiltrække dem, kan det betale sig at gøre lidt benarbejde.

Målrettede stillingsannoncer

Ifølge Michael Abildgaard stiller de unge nemlig høje krav og skal mødes i øjenhøjde, hvis man vil fange deres opmærksomhed. Han er lektor i Medieproduktion og Ledelse på DMJX og har netop afsluttet et forsknings- og udviklingsprojekt, der giver indsigt i de unge generationer og viden om, hvordan arbejdsgivere tiltrækker dem.

Eksempelvis er det godt at vide, at de drømmer om interessante job med frihed og fleksibilitet. Desuden bør man i sin markedsføring målrette stillingsannoncerne mod målgruppen, som blandt andet er optaget af karrieremuligheder og organisationers omdømme og samfundsansvar.

Michael Abildgaard har skrevet artiklen Hvad vil de nye generationer egentlig og hvordan tiltrækker vi dem?

Artiklen henvender sig særligt til den grafiske branche, men kan give værdifuld viden til alle, som vil tiltrække, de nye generationer.