Skip to main content

Fotoprojekt om migrantsexarbejdere vinder kæmpe fotopris

Sarah Hartvigsen Juncker og Louise Herrche Serup har vundet ECCA Family Foundations pris for projektet "You Still Don't Know My Name" om en parallelverden med sexarbejdere og menneskehandel i Danmark.

ECCA vindere 2022
Foto: Emilie Toldam

DMJX kunne tidligere på året afsløre, at ECCA Family Foundation har indstiftet en ny pris, der skal fremme udbredelsen af samfundsrelevant fotojournalistik.

Prisen, der giver nyuddannede fotojournalister fra DMJX støtte til at vise deres BA-projekt frem for omverdenen, er nu uddelt for første gang.

Sarah Hartvigsen Juncker og Louise Herrche Serup, som dimitterede i sommeren 2021, har vundet prisen og de 103.000 kroner til at formidle deres projekt You Still Don't Know My Name.

Her har de med hjælp fra 35 migrantsexarbejdere, og potentielle ofre for menneskehandel, portrætteret en parallelverden og skabt et stemnings- og tilstandsbillede af disse menneskers hverdag.

Louise Herrche Serup (t.v.) og Sarah Hartvigsen Juncker var selvsagt glade og overvældede over hæderen og prisen på 103.000 kroner. Foto: Emilie Toldam.

De tre øvrige nominerede projekter, som er lavet af Fares Zaitoon, Manuel Seoane og Mikkel Hørlyck fik alle en hædrende omtale og modtager hver 27.000 kroner til at publicere, udstille eller på anden måde formidle deres projekter.

Søren Pagter, som er faglig leder af Fotojournalistuddannelsen uddeler diplomer til Fares Zaitoon og Mikkel Hørlyck (t.h.), mens Manuel Seoane, som bor i Boliva, fulgte med i prisuddelingen på en videoforbindelse. Foto: Emilie Toldam.

Læs mere og se flere billeder fra award-showet på Fotojournalistuddannelsens eget website.

Sarah Hartvigsen Juncker og Louise Herrche Serup
Sarah Hartvigsen Juncker og Louise Herrche Serup

Fotos fra vinderprojektet You Still Don't Know My Name - som du kan læse mere om her.