Skip to main content

Feminas chefredaktør: Vi har ikke pisset nok mennesker af

24.11.2021

Den tungere journalistik har ifølge Euromans chefredaktør altid haft en helt naturlig plads i magasinet, mens den balance har været sværere at finde hos Femina. Men den er på vej, slog Feminas chefredaktør fast på DMJX Fagfestival – på trods af protester

Femina Din Krop Dit Valg 2021 DMJX Fagfestival
Femina

Årets DMJX Fagfestival bød på næsten 30 workshops, debatter og oplæg om vidt forskellige emner. Et af dem var oplægget Femina og Euroman: Kig chefredaktørerne over skuldrene, hvor Isabella Alonso de Vera Hindkjær fra Femina og Kristoffer Dahy Ernst fra Euroman talte om både forskellene og lighederne mellem at udgive henholdsvis et kvindeblad og et mandeblad. 

Oven i de kønsstereotype forskelle på bladene – om de så bunder i virkeligheden eller ej – kommer, at Femina er en gammel dame på 148 år, mens Euroman næste år kan fejre 30-års fødselsdag.

Jeg har en fornemmelse af, at læserne køber Euroman, fordi det er klogt, mens de stadig får dækket deres købetrang og trang til lollede ting.

Kristoffer Dahy Ernst

Isabella Alonso de Vera Hindkjær har i godt et år været chefredaktør på Femina. Et blad, der nok er mere kendt for makeupsnak, opskrifter og interviews end den tungere journalistik. 

Mange har efterlyst et kvindeblad med mere dybde, men i flere år har debatten kørt om, hvorvidt Danmark overhovedet har brug for eller er stort nok til et "intelligent dameblad."

Så kom samtykkeloven, anden bølge af #MeToo og ikke mindst oprøret over de dårlige forhold på fødegangene – alle debatter, som Femina gik ind i. Pludselig fik bladet af nogle etiketten "aktivistisk."

Det er nye tider på Femina – ligesom det er nye tider på Euroman, der for nylig sløjfede sektionen En kvinde vi kan li', blandt andet fordi den ifølge Kristoffer Dahy Ernst ofte havde en lidt lummer undertone. Kvinderne skal lyttes til, ikke bare ses på.

På Femina er der efterhånden krøbet mere og mere stof med dybde ind i magasinet. Men det er ikke alle, der sætter pris på at få et kvindeblad i hånden og slå op på en samfundskritisk artikel.

Balancen mellem let og tungt er ikke et problem på Euroman, hvor læsere får serveret en god blanding af lange features, portrætter, gadget-guides og gode råd om hudpleje.

"Jeg har en fornemmelse af, at læserne køber Euroman, fordi det er klogt, mens de stadig får dækket deres købetrang og trang til lollede ting," siger Kristoffer Dahy Ernst, Euromans chefredaktør – og det er også grunden til, at mange af magasinets læsere er kvinder.

På Euroman er der også plads til at sætte en kvinde på forsiden, sådan som bladet af og til har gjort. Men når Feminas chefredaktør skriver en positiv klumme om barsel til far, er der 500 Instagram-følgere, der smækker med døren på tre timer.

Det bekymrer dog ikke Isabella Alonso de Vera Hindkjær, at der fra en gruppe af Feminas læsere er en klar modstand mod den tungere journalistik og de dybere emner:

"Det største problem for os har måske været, at vi ikke har pisset nok mennesker af. Vi har forsøgt at gøre alle glade. Og på den måde er der ikke så stor forskel på at være et kvindemedie og en kvinde."