Er du eviglærer eller hænger du fast i hamsterhjulet med det yderste af neglene?

Er der sket meget på den teknologiske front i de seneste 10 år? Tror du, at udviklingen i de næste 10 år vil være langsommere eller vildere?

De spørgsmål plejer Karsten Vestergaard at stille sine studerende på Interaktivt Design. Og de plejer at svare det, du sikkert selv sidder og tænker lige nu: Ja! Vildere.

Hans modsvar er, at så må de hellere sørge for at finde et tempo, hvor de kan følge med, men uden at gå ned, hvis de vil være relevante i deres job indtil de er 70.

Eviglæreren og det mentale skema

Karsten Vestergaard har undervist på DMJX i næsten 25 år. I den tid er digitaliseringen og teknologiseringen buldret derudaf. Værktøjer og programmer, han var ekspert i engang, eksisterer ikke længere. Samtidig har han set, at der findes mennesker, som naturligt følger med i udviklingen og holder sig nysgerrige, opdaterede og relevante, mens andre – lige så naturligt – fortsætter med at bruge de samme værktøjer, programmer og løsninger gennem hele karrieren.

- Man kan blive hæmmet af sin egen succes. Eller man kan have så travlt i sit arbejde, at man bliver mindre tilbøjelig til at udforske alle de nye muligheder. Men det med at udvikle sig er et mindset eller et redskab, man kan lære at bruge, siger Karsten Vestergaard, som i forbindelse med, at han er blevet lektorbedømt, har arbejdet på at forfine sine læringsmetoder, der skal bevidstgøre de studerende om egen rolle og hvordan man kan stimulere sig selv til at udvikle sine kompetencer.

Han har opfundet begrebet ’Eviglærer’ og udviklet et mentalt skema, der er en øvelse i at se sig selv ude fra.

Eviglærer er et mål om at skabe dimittender, der er

• nysgerrige på ny viden,
• ser sig selv lære nyt som en del af løsningen
• aldrig er tilfredse med et nuværende sæt kompetencer

Eviglærerens mentale skema, som du kan se her neden for, handler om at blive bevidst om, hvor man har sit fokus. Det bruges til at diskutere med sig selv eller andre, hvordan man arbejder – og hvorfor man gør sådan og ikke sådan.

Karstens studerende har skemaet fast på deres arbejdsbord. For at se sig selv udefra og arbejde på at være objekt for egen læring.

Karsten Vestergaard fortæller, at modellen på en gang kan virke kompliceret og som en forsimpling.

Men det, modellen på mange måder handler om, er at blive ved med at udvikle sig og udfordre sig selv. At turde dykke ned i den eksplorative fase, hvor man kan tage syvmileskridt. Og hvor kreativiteten holdes ved lige.

Adspurgt, hvad man kan trække ud af modellen, for at holde sig selv i gang, giver underviseren 6 gode råd, som kan bruges af både kreative og i princippet alle andre.

Råd 1: Lav en servicekontrakt med dig selv

En god idé er at lave en kontrakt med dig selv, hvor du tvinger dig til daglig eller ugentlig udvikling.

I kontrakten bør du overveje, hvor meget af din uge, du vil investere i noget uden om det du allerede skal og kan nu. Har du luft i arbejdsdagen til at gøre det, skal du bruge fritiden på det, kan du lave aftaler med din chef?

Udviklingen kan ligge i at læse en ny artikel hver uge, tage en tutorial på YouTube, lære et nyt sprog, begynde at bruge et nyt værktøj, opdatere dit program til den seneste version og læse om nyhederne i den, udfordre din vanetænkning, eller …. Ja, det er kun dig selv, der sætter grænser.

Google er kendt for sin 80/20-model, hvor medarbejderne får lov at bruge en dag om ugen på egne projekter. Det er ikke sikkert, du lige får lov til det. Men hvad kan du så gøre? Vi får aldrig tid med mindre, vi giver os selv tid. Man skal finde den, ellers går man mod ”den stille død”, siger Karsten Vestergaard.

Råd 2: Puds dine værktøjer

Uanset om du er designer, tømrer eller kok, så tænker og arbejder du gennem dine værktøjer.

Hvis man kun har ét værktøj og bruger det livet igennem, så begrænser man de produkter, der kommer ud i den anden enden.

De værktøjer, vi sidder med nu, de har en slutdato. Det er ikke længe siden, man kunne sidde og være verdensmester i Flash, men det er der så ikke noget, der hedder længere.

Man kan vælge at have en offensiv eller defensiv tilgang til alt det nye, der kommer. For eksempel tror mange, at kunstig intelligens er noget, der kommer og tager deres job. Men udvikling er naturlig, og hvis man i stedet går med de nye muligheder og arbejder med dem, så vil man åbne både sin egen verden og en verden af nye løsninger, mener Karsten Vestergaard.

Råd 3: Vær lidt uambitiøs

Det lyder som et paradoksalt råd. Men ofte bliver vi slået tilbage af alt for store ambitioner. Vi vil kunne noget her og nu. Og vi giver hurtigt op, hvis ikke vi kan.

Men man skal sammenligne det at lære nyt inden for sit fag med at lære nyt uden for sin faglighed. Hvis du eksempelvis vil lære italiensk på Duolingo, så starter du nok ikke med en ambition om, at du kan skrive et essay om et par dage. Men måske kan du sige buongiorno og bestille en kop kaffe, når du kommer til Rom næste gang. Det giver motivation og inspiration til at fortsætte læringen. På samme måde skal du tage det skridt for skridt, når det gælder et nyt værktøj eller andet inden for dit fag. Hellere mange små sejre end ét stort nederlag.

Råd 4: Gå ud af dit gode skind

Omstillingsparat er et trættende ord. Det er meget udefra og ind. Plasticitet er et bedre ord, for det handler om at tage ny form og tilpasse sig nye vilkår.

Man skal kunne træde ud af sit gode skind. Det er ofte nemmest, når man er ung. Man bliver hæmmet med alderen, men det er aldrig for sent.

At træde ud af sit gode skind handler om at drømme, reflektere og at flytte sig. Man kan eksempelvis stille sig selv refleksionsspørgsmål som ’Hvad er det sjoveste for mig at kunne om fem år?’.

En øvelse kan være at se dine drømme, mål eller fremtid som et bjerg. Kig på det ofte, og spørg dig selv, om du nærmer dig bjerget eller rykker længere væk med de ting, du foretager dig.

Råd 5: Nysgerrighed er en disciplin

Du er et skaldyr. Der er ofte mange ting du skal gøre. Og det er sikkert en chef eller andre, som fortæller dig, hvad det er. Man hvad er dine egne, indre drømme?

Du skal være disciplineret i at være nysgerrig og finde noget at udforske. Du har brug for at finde lyst til at blive bedre. Ellers kommer du hurtigt til at leve i et hamsterhjul, som du til sidst hægter dig fast til med det yderste af neglene.

Du laver visitkort i Photoshop, for det program kan du. Du har rutine i det. Men pludselig sprænger snoren og så står du med et kæmpe efteruddannelsesbehov – fordi du på et tidspunkt holdt op med at være nysgerrig.

Råd 6: Sæt farten ned

I mange brancher – og i hvert fald i den kreative branche - går alt ofte så stærkt. Og vi løber med. Men vi glemmer at smøre tandhjulene.

Jeg møder chefer, som vil skille sig af med deres modne ansatte, fordi de ikke har udviklet sig. Jeg syntes, det var dem selv, der skulle fyres. For det er jo et ansvar for en virksomhed også at holde sine ansatte ved lige. Det gør man jo også med fx en computer og resten af virksomheden.

Jeg holder meget af Peter Sommers strofer ’Hvorfor løb vi? Vi ku’ være gået hele vejen’. For mig handler de om, at man bliver nødt til at stoppe op som en del af sin proces. Vi skal ikke løbe hele tiden.

Læring er en forudsætning for kreativitet og omvendt. Så hvis vi vil forblive kreative, må vi lære og tage vores lærings- og udviklingsprocesser alvorligt. Vi må gøre udvikling af os selv i samspil med vores arbejde til en central del af vores hverdag. Det er det, eviglærer-begrebet handler om, siger Karsten Vestergaard.