DMJX indfører obligatorisk undervisning i klimajournalistik
Viden om klimaet er væsentlig for journalister på lige fod med fx økonomi. Nyt 3-ugers forløb giver studerende både klimavidenskab, brugerforståelse og refleksioner over egen praksis. Det hele med journalistikken i centrum.
Foto: Soffi Chanchira Larsen
Danmarks Medie- og Journalisthøjskole har besluttet, at alle journaliststuderende skal have en grundig indføring i klimajournalistik.
Klimaet har så stor betydning for verdensordenen og i almindelige menneskers liv, at det ikke længere er tilstrækkeligt at inddrage stofområdet i andre fag, men nødvendigt at give det sit eget forløb.
Så da Journalistuddannelsen sidste år fik ny studieordning, var faget ’Klimajournalistik’ en af nyskabelserne. Og således har omkring 100 journaliststuderende på 4. semester netop, som de allerførste, gennemført det 3 uger lange forløb.
Klimakundskab, klimapsykologi og klimaopfattelse
Ifølge en af fagets to tilrettelæggere, lektor Mette Stentoft, er det en danmarkspremiere – måske ligefrem verdenspremiere – at journaliststuderende har obligatorisk klimajournalistik på skemaet.
De 3 uger består af forskellige elementer, hvor de studerende - i en blanding af forelæsninger, gruppearbejde og eksaminer - indføres i mange aspekter af klimaforståelse, herunder klimakundskab, klimapsykologi og klimaopfattelse.
Klimaet er omdrejningspunktet for forløbet, men der er fokus på det journalistiske håndværk og arbejdet med stofområdet ud fra almindelige journalistiske principper.
- Klima er en prisme, man kan kigge på mange stofområder med, og vi synes det er vigtigt på linje med viden om økonomi og samfund, som jo også har betydning for utroligt mange områder og dagsordener. Når Trump vil annektere Grønland, handler det både om magt og forsvarspolitik, men i høj grad også om klima og energiressourcer, siger Mette Stentoft.
Vigtige diskussioner og færdigheder
Forløbet har Mette Stentoft tilrettelagt med kollega Emilie Bonde Aagaard, som er adjunkt på Journalistuddannelsen.
Klima er en prisme, man kan kigge på mange stofområder med, og vi synes det er vigtigt på linje med viden om økonomi og samfund, som jo også har betydning for utroligt mange områder og dagsordener.
Mette Stentoft, lektor og underviser på 'Klimajournalistik'
Ud over et stort fokus på, at faget skal give relevante færdigheder også for de studerende, som ikke kommer til at beskæftige sig med klimajournalistik, har faget budt på refleksioner og diskussioner om, hvordan man undgår at arbejde aktivistisk – eller at blive opfattet sådan – når man beskæftiger sig med klimaområdet.
- Vi har løbende diskuteret, hvor grænsen går mellem aktivisme og journalistik. Især fordi klimaet jo er et område, som fylder meget hos mange unge og som påvirker og bekymrer dem. Vi bruger både ordene klimaforandring og klimakrise og diskuterer, hvilke ord, de synes, man skal bruge som journalist, siger Mette Stentoft.
Forløbet har også stort fokus på brugerne og på deres klimaopfattelse. De studerende har blandt andet lavet brugerinterviews for at blive klogere på, hvordan danskerne forholder sig til klimaet.
En af de studerende, Anna Frida Andersen, siger:
- Det er sejt, at skolen har taget et valg om at undervise i klimajournalistik. Jeg synes, det er positivt med forståelse og viden om klimaet og, hvordan vi kan arbejde med det som stofområde.
- Det har været spændende at gå på det første hold. Men meget af det håndværksmæssige er noget, vi allerede har lært og nogle af forelæsningerne var på et virkelig højt naturvidenskabeligt niveau, så det kunne være godt at arbejde på en bedre sammenhæng, så man virkelig syntes, man lærte noget konkret brugbart, ligesom i fx mediejura, hvor man går ned i paragrafferne, siger Anna Frida Andersen.
