Skip to main content

Danskerne har rig adgang til gratis nyheder om samfund og politik

Trods mediernes betalingsmure har brugerne stadig god adgang til gratis nyhedsindhold. Ny forskningsrapport viser, at medierne placerer det meste nyheds- og aktualitetsstof foran muren. Samtidig løfter rapporten sløret for, hvordan betalingsmure har påvirket journalistikken.

Nyheder og betalingsmure

Hvis man går og tror, at betalingsmure afskærer danskere fra at følge med i nyheder, tager man fejl. I hvert fald viser en ny forskningsrapport, at 2/3 af nyheds- og aktualitetsindholdet er frit tilgængeligt – og det gælder også emner som politik.

- Betalingsmurene ser altså ikke ud til i sig selv at udgøre et demokratisk problem, siger Ida Skytte.

Hun er adjunkt på DMJX og står sammen med Aske Kammer fra Roskilde Universitet samt Morten Brænder og Rasmus Skytte fra Aarhus Universitet bag rapporten, som er udarbejdet for Kulturministeriet.

Forskerne har undersøgt over 30.000 redaktionelle enheder, hovedsageligt artikler men også fx nyhedspodcasts, i 19 digitale nyhedsmedier, hvoraf 16 bruger betalingsmure.

Kun 28 procent af det undersøgte nyheds- og aktualitetsindhold ligger gemt bag en betalingsmur. Tager man de gratis medier, DR, TV2 og B.T. ud af ligningen og udelukkende fokuserer på betalingsmedierne, ligger andelen af skjult indhold på 33 procent.

På den baggrund konstaterer forskerne, at danske mediebrugere - helt uden at have pungen op af lommen - har særdeles gode muligheder for at blive klædt på til at indgå i samfundsdebatten og dermed i demokratiet.

Fra artiklen

På den baggrund konstaterer forskerne, at danske mediebrugere - helt uden at have pungen op af lommen - har særdeles gode muligheder for at blive klædt på til at indgå i samfundsdebatten og dermed i demokratiet.

- Adgangen er der i hvert fald. Så problemet ligger snarere i, at mange simpelthen er trætte af nyheder og aktivt vælger dem, siger Ida Skytte.

Stof med høj bearbejdningsgrad kommer bag betalingsmur

Der er dog stor forskel på, hvor meget af nyheds- og aktualitetsstoffet, medierne forærer væk. 

En tendens er, at de nye, rent digitale nyhedsmedier, som Zetland og Føljeton, placerer det meste indhold bag betalingsmure, mens de digitale nyhedsmedier, der har rødder i den trykte avis, har en mere forskelligartet tilgang til betalingsmure.

Desuden gælder det for alle medierne, at andelen af indhold bag betalingsmur er højere for det stof, som er blevet til via højere grad af bearbejdning, end for indhold med lav bearbejdningsgrad. Eksempelvis er reportager oftere placeret bag betalingsmur end andet indhold, og holdningsstof er oftere placeret bag betalingsmur end det journalistiske indhold – selv om over halvdelen af holdningsstoffet stadig er frit tilgængeligt.

Betalingsmure påvirker journalistisk praksis

Ud over indholdsanalysen lavede forskerne også interviews med 27 repræsentanter fra de 16 betalingsmedier. Her så de ensartede metoder til at vurdere, om indholdet skulle bag eller foran betalingsmuren.

Disse tre spørgsmål gik nemlig igen hos betalingsmedierne i den redaktionelle proces:

  1. Er det overhovedet en historie for os? 
  2. Kan historien fås gratis andre steder? 
  3. Hvordan kan vi formidle den, så vores brugere vil betale for den?


- Tredje trin drejer sig om formidlingen af nyhedsindhold bag mur, og det handler typisk om at dyrke særlige brugerbehov eller om at holde forskellige pointer tilbage, siger Ida Skytte. 

En af de hyppigst anvendte indtjeningsmetoder handler nemlig om at lave kighuller ind gennem betalingsmuren, så potentielle abonnenter får et indblik i, hvad de går glip af. Dette kan ske fra sociale medier, mediernes web-forside, nyhedsbreve osv., hvor medierne fisker ved at gøre en del af den låste artikel synlig, men uden at give så meget væk, at tørsten bliver slukket.

- Her så vi tydeligt, hvor meget og hvordan indførelsen af betalingsmure har påvirket den journalistiske praksis. Den klassiske nyhedstrekant fungerer stadig fint til gratis nyheder, men hvis der skal være en grund til at læse videre efter betalingsmuren, giver det jo ikke mening at forære hele pointen væk med det samme, fortæller Ida Skytte.

Alt efter hvor ’stopskiltet’ eller muren står, skal rubrikken, underrubrikken og indledningen nemlig nu udformes på en måde, så brugeren ganske vist gives et klart indtryk af, hvad artiklen handler om, men ikke får de afgørende oplysninger eller den overordnede pointe serveret gratis.

- De fleste har nok opdaget, at medierne bruger tilbageholdt information. Det interessante er at dykke ned i, hvad medierne konkret holder tilbage, og hvordan de systematisk arbejder med brugerbehov, og det er metoder, jeg allerede er begyndt at undervise mine studerende i at anvende, siger Ida Skytte.

Rapporten Danskernes adgang til digitalt nyheds- og aktualitetsindhold er udkommet i dag og kan læses på Kulturministeriets hjemmeside.

FAKTA

Undersøgelsen er lavet på baggrund af et udbud fra Kulturministeriet, som DMJX vandt i starten af 2023.

Projektgruppen består af:

Aske Kammer, lektor ved Center for Nyhedsforskning på Roskilde Universitet

Ida Skytte, adjunkt på Institut for Journalistik på DMJX

Morten Brænder, leder af Center for Journalistiske Universitetsuddannelser (CJU) på Aarhus Universitet.

Rasmus Skytte, adjunkt ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet.

Undersøgelsen omfatter 19 digitale nyhedsmedier, 16 betalingsmedier (Berlingske, Børsen, Ekstra Bladet, Fyens Stiftstidende, Føljeton, Helsingør Dagblad, Information, JydskeVestkysten, Jyllands-Posten, Kjerteminde Avis, Kristeligt Dagblad, Nordjyske, Politiken, Sjællandske, Zetland og Århus Stiftstidende) og tre, hvor alt nyheds- og aktualitetsindhold er gratis tilgængeligt (B.T., DR og TV 2).

Forskergruppen har foretaget en kvantitativ indholdsanalyse af 29.858 redaktionelle enheder (primært artikler) fra de 19 nyhedsmedier og 335 episoder af nyhedspodcasts og desuden gennemført interviews med 27 repræsentanter for betalingsmedierne, som indgår i undersøgelsen. 

Gruppen understreger, at rapporten giver et øjebliksbillede af en praksis i rivende udvikling.