
Bureauer viste enorm interesse for portfolio day på Kreativ Kommunikation
Et nyt format giver praktiksøgende studerende og bureauerne mulighed for at se hinanden an. Ren win-win, siger underviser efter en dejlig dag, hvor bureauerne var i overtal.
Nogle af DMJX’ uddannelser har lettere end andre ved at skaffe praktikpladser.
Og da Kreativ Kommunikation her til eftermiddag afprøvede et nyt format – Portfolio day – stod bureauerne nærmest i kø til DMJX’ store auditorium for at møde de studerende og se deres arbejder.
Ikke færre end 55 bureauer havde meldt deres ankomst:
Nørgaard Mikkelsen, Kadaver, Unknown, NordDDB, &Co, Havas Danmark, Newfinal, Advice, Ogilvy, The Lego Group, Virtue NY, Marketsquare, Kunde&Co, UncleGrey, Dentsu Denmark, Awesome Pomegranate, Astralis, Matas Creative, Accenture Song, Boye Spellerberg, The Unicorn, Defining Brands, Lead Agency, PONG, Publicis, Brandhouse, TBWA Copenhagen, Staalbysolo, SpaconX, Mobilepay, Kiki Gotaway, DR, Birdie, Markedsføring, YouSee, VML, Advance, Adam&Eve, Serviceplan, Marcel, Alternativet, De Radikale, RBLM, Mensch, WorthYourWhile, Stan, Studio C, SeLigeMig, Geelmuyden Kiese, Soundvenue, Kreativtet & Kommunikation, gernerKofoed, Simply Brand Design, WDP og SashaTheMensch.
Og det er et win-win-koncept forklarer underviser Jesper Jørgen Hansen
- Det stiller alle lidt mere lige og giver de studerende mulighed for at møde folk fra bureauer, der ellers ikke ville have været på deres topliste. Så vi er allerede meget glade for formatet., fortæller han.
Med den store interesse fra virksomhederne og kun omkring 15 teams eller solister ser det godt ud for de studerendes muligheder.
De studerende fik vist deres arbejder og sig selv frem fra bedste side. Mange havde også gadgets og gimmicks med.
Jesper Jørgen Hansen var stolt af sine studerende og begejstret for listen over bureauer.
Alle bureauerne har meget at byde på. Og det er værd at notere sig, at der også var besøg fra to af verdens bedste bureauer, Serviceplan og Marcel og en international headhunter fra New York, SashaTheMensch.
Da alle havde snakket med alle, var der mere uformel mingle med øl – både med og uden alkohol – fra Tuborg, som sponsorerede eventen.