Bag lyden: Sådan bliver Danmarks populære nyhedspodcasts skabt

New York Times’ podcast The Daily og herhjemme podcasts som Genstart, Zetland Helikopter og Pilestræde har fået et fast greb om publikum.

De tilhører genren ’deep dive’ podcast, som er nyhedspodcast, der typisk tager en enkelt eller få nyhedshistorier og giver dem en dybere fortælling med plads til analyse. 
Disse podcasts anvender lyddesign og fortællingsteknikker, som engagerer lytterne på en informativ måde. Formatet er ofte omkring 20-25 minutter langt, hvilket gør dem velegnet til lytternes daglige rutiner.

Mens interessen for andre typer af nyhedsformidling daler, så rider deep dive podcasts på en bølge af succes.

- Jeg har selv været med til at lave en undersøgelse, der viser, at danskerne føler sig overvældede af mængden af nyheder og har svært ved at se relevansen i mange af de historier, de oplever i nyhedsdækningen. Her er et format, der prioriterer for os og samtidig fortæller, hvad vi har brug for at vide for at forstå, hvad der er op og ned på historien, forklarer Jakob Dybro Johansen.

Han er lektor på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og netop gået i gang med et fireårigt ph.d.-projekt, der skal give viden om, hvad der gør denne podcasttype så populær. 

Publikumsengagement i fokus

I forskningsprojektet vil han søge ind i producenternes maskinrum for at komme helt tæt på alle processerne i skabelsen af deep dive-formaterne. 

Undersøgelsen afdækker både selve produktet og også, hvordan forskellige fortællemæssige greb anvendes, herunder brug af dramaturgi, musik, pauser og evner til at fortælle i scener. Et helt central spørgsmål er, hvordan medierne arbejder med publikumsengagement.

Jakob Dybro Johansen skal blandt andet lave en lang række interviews med podcastproducenterne, ligesom han skal observere produktionsprocesserne og analysere både podcastens indhold og publikumsdata.

- Målet er at få indsigt i, hvordan medierne navigerer i spændingsfeltet mellem brugerforståelse, redaktionelle strategier og lydmediets særlige præmisser. Desuden vil jeg undersøge hvor mange ressourcer, der bliver brugt i produktionsprocesserne, siger Jakob Dybro Johansen.

- I en tid, hvor journalistikken er under forandring, er det enormt vigtigt at få en samlet viden om, hvordan man fanger og engagerer brugerne ved at lære fra nogle af dem, der har knækket koden. Det er indsigter, vi kan bruge i uddannelsen af nye journalister og til at skabe bedre og mere brugerrelevant journalistik i fremtiden, siger Jakob Dybro Johansen.

Forskeren understreger dog, at der ikke findes et quick fix, som bare lige sikrer succes.

- Selv hvis man har konceptet, intentionerne og ressourcerne, kan det være svært at få fat i lytterne. Man skal jo ind på et marked, der er stærkt konkurrencepræget med nogle dominerende formater, som allerede har godt fat i publikum. Selv hvis man er TV2 eller Jyllands-Posten kan det være svært at bryde igennem i et landskab, hvor lytterne allerede har masser af gode nyhedspodcasts, de kan vælge imellem, siger han.