Skip to main content

574 vil studere Kommunikation på DMJX

131 kvote 1-ansøgninger er tikket ind ved ansøgningsfristen den 5. juli.

Studerende i Gul Audi
Foto: Soffi Chanchira Larsen

Knap hver femte ansøger kan se frem til at blive tilbudt en studieplads på Kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Skolen har fået 574 ansøgninger til de 105 pladser.

131 af ansøgningerne er kommet ind via kvote 1, mens 443 har søgt DMJX gennem kvote 2, som havde ansøgningsfrist den 15. marts.

Kommunikationsuddannelsen i København har fået 318 ansøgninger - 78 i kvote 1 og 240 i kvote 2. I 2024 ville 353 læse Kommunikation i København.

I Aarhus har Kommunikationsuddannelsen fået 256 ansøgninger, heraf 53 via kvote 1 og 203 via kvote 2. I 2024 ville 318 læse Kommunikation i Aarhus.

Der er i alt 105 pladser, som fordeler sig  på de to campusser – 52 på den ene og 53 på den anden.

Ansøgere får svar den 28. juli.

Læs mere om Kommunikationsuddannelsen.