Skip to main content

50 spørgsmål på tid: Er du rigtig klog?

Test dig selv, og dyst mod familie og venner. Her er spørgsmålene fra årets videnstest, som er en del af optagelsesprøven til Journalistuddannelsen.

Kan du blive journalist?

DMJX har lørdag den 2. maj afholdt skriftlig optagelsesprøve for ansøgere til Journalistuddannelsen.

En del af optagelsesprøven er videnstesten.

Er du klog nok til at blive journalist? 
Prøv kræfter med de 50 spørgsmål på 25 minutter. Udfordr venner og familie.

Normalt skal ansøgerne svare cirka halvdelen korrekt for at bestå denne del af prøven.

Videnstesten ligger digitalt her: http://videnstest.dmjx.dk/

Tester evne til at følge med i nyhedsstrømmen

Hvor videnstesten tidligere testede almen viden om samfundet, bliver ansøgerne nu testet i evnen til at følge med i nyhedsstrømmen i en kort periode. I år er den periode 15. februar til 15. april 2026.
Sådan viser ansøgerne, at de evner at forberede sig og sætte sig ind i viden om samfund og politik på kort tid.

Ingen ansøgere har nogensinde fået 50 rigtige svar.

Øvrige dele af optagelsesprøven

Udover at teste ansøgernes viden, tester optagelsesprøven ansøgernes:

  • danske skriftsprog og evne til at formidle, så andre forstår meningen
  • evne til at analysere og perspektivere et emne
  • motivation for at søge ind, herunder studieparathed.

Som forberedelse til prøven skulle ansøgerne derfor blandt andet læse en tekst samt journalistuddannelsens studieordning.
Læs evt. mere om optagelsesprøven her.

686 ansøgere

Journalistuddannelsen optager i år 224 studerende, hvoraf den ene halvdel starter i august 2026 og de øvrige har studiestart i januar 2027.

I 2026 har Journalistuddannelsen 686 ansøgere. De har haft mulighed for at gå til optagelsesprøve på enten DMJX i København eller Aarhus.

Videnstesten er også en del af optagelsesprøven til Fotojournalistuddannelsen. Her var der i år 102 ansøgere til de 12 studiepladser.