12 anbefalinger til et bedre demokrati

Handletanken for Lokalt Demokrati blev nedsat af Aarhus Byråd i 2019 og har siden arbejdet for at styrke det lokale demokrati - ikke bare i Aarhus, men i hele landet.

Som sin sidste handling har handletanken udgivet en rapport med 12 anbefalinger til, hvordan demokratiet kan styrkes.

Rapporten, der er spækket med dilemmaer og paradokser, blev offentliggjort den 23. august, hvor handletanken også vær vært for et debatmøde om lokalt demokrati på Dokk1 i Aarhus.

Rapportens redaktør, Roger Buch, som er centerleder og forsker i politik og demokrati på DMJX, havde på udgivelsesdatoen en kronik i Aarhus Stiftstidende, hvor han peger på fire paradokser.

Her nedenfor forklarer han desuden, hvad nogle af de største demokratiske udfordringer er ud fra et mediefokus – og giver samtidig nogle bud på løsninger:

Brugerne forlader medierne

Det betyder, at medierne mister abonnenter og annoncekroner. Og dermed begrænses medierne i at lave en lige så bred og grundig dækning af relevante stofområder.
I stedet for at læse lokalavisen graver brugerne sig ned i nichemedier og interessetunnelser, som er smalle. De fælles interesser eroderer.
Når det store, brede publikum forsvinder, betyder det samtidig, at medierne mister gennemslagskraft.

Spindoktorerne er i overtal

Der er sket en voldsom kommunikationsoprustning i kommunerne. Der er langt flere mennesker til at bremse historierne, end der er journalister til at grave dem frem.
Det er ikke i borgernes interesse, at der bliver lagt hindringer ud for den oplysende journalistik.
Når medierne har det svært, har lokaldemokratiet det også svært.

Sociale medier er politikernes foretrukne platform

Politikerne kommunikerer i stigende grad uden om de journalistiske medier. Twitter og Facebook er kanaler, hvor man kan nå direkte ud til tusindvis af følgere. Platformene giver politikerne mulighed for at forme deres egen budskaber og statements uden journalistisk indblanding. Og ofte er de her sociale medier fødekanaler for medierne, som bringer budskaberne direkte videre.

Alle kan ytre sig, men hvem lytter

Der er en misforstået opfattelse af, at de sociale medier styrker demokratiet. For alle kan jo blande sig i debatter og ytre sig om det, de har lyst til. Problemet er bare, at der ikke bliver lyttet ret meget. Især ikke til ”almindelige mennesker”.

Tonen er hård

Samtidig er det ikke alle der kan tåle mosten. Samtalen kan blive meget grim, og der er nogle, som kun er ude på at ødelægge og sabotere debatter.

Medier skal være forbilleder

Medierne spiller en stor rolle for tonen i debatten og for demokratiet. Medierne skal støtte den gode tone og kan gøre meget ved ikke at fokusere på konflikter. Samtidig skal der arbejdes meget hårdt med faktatjek i en tid, hvor der er mange, som vil forpurre budskaber og afspore samtaler.

Uddannelserne skal tage ansvar

DMJX og de andre journalistuddannelser har et ansvar for at uddanne journalister, som er klar til den verden, de skal arbejde i. Vi skal spørge os selv om journalister er for konfliktsøgende. Og vi skal også sikre, at studerende og nyuddannede kan navigere i den demokratiske virkelighed.

Vi skal alle hjælpe hinanden

Vi skal tale pænere til og med hinanden. Ansvaret ligger hos os alle. Både hos politikere, medier og det enkelte menneske. Der er gennem de seneste mange år sket et skred i den måde, vi kommunikerer med hinanden – ikke mindst på sociale medier. Det skal vi rette op på. I fællesskab. Der er ikke en snuptagsløsning.

Mediechefer og politikere drøftede udfordringerne

Omkring 100 borgere var mødt op til debataftenen på Dokk1, som havde overskriften ’Er demokratiet truet af politikerlede, fake news og trolde?’

Her kunne de blande sig i debatten med et panel, der bestod af østjyske mediechefer og byrådspolitikere fra Aarhus Kommune.

Her kan du læse mere om Handletanken og dens resultater.