100 år og still going? Hvad skal vi med Public service?
DR og dens søsterorganisationer står ved en skillevej. Meget skal gå op i en højere enhed, hvis det skal lykkes både at overholde sine forpligtelser og være attraktive for digitale forbrugere i et konkurrencepræget marked. Ny rapport kommer med anbefalinger.
Rigtig mange lande, særligt europæiske, har Public service-medieinstitutioner, som er sat i verden for at dække befolkningens behov for alsidigt og balanceret indhold, der styrker demokratiet og kulturen.
BBC i Storbritannien, NRK i Norge og naturligvis Statsradiofonien i Danmark, DR, er nogle af dem. Trekløveret har alle omkring 100 år på bagen og har således været med siden Public service-tanken blev født i mellemkrigstiden. Længe før det første TV, internettet, sociale medier, streamingtjenester – ja fortsæt selv listen.
Men når alle mennesker i dag har den helt store buffet af medieindhold inden for en rækkevidde af to klik, er det nærliggende at spørge:
Har vi overhovedet brug for Public service-medier?
Og dernæst. Når staterne giver støtte til medierne i milliardklassen – DR modtog i 2024 3,89 milliarder i støtte:
Hvad kan vi forvente os af medierne – og hvordan kan vi sikre, at de på én gang lever op til Public service-forpligtigelserne og samtidig forbliver et attraktivt tilvalg i et komplekst og digitalt konkurrencemarked?
12 forskere ser udfordringer og giver anbefalinger
En ny rapport skitserer det dilemmafyldte farvand, som medierne skal navigere i og giver en række svar og anbefalinger. Rapporten bygger på forskning fra 12 forskere, som har undersøgt tilstanden i ti Public service-organisationer i seks lande. Heriblandt docent Julie Münter Lassen fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, som har haft DR og TV2 under lup sammen med professor Hanne Bruun fra Aarhus Universitet.
- Vi taler om gamle, bedagede medieinstitutioner, som skal begå sig i de nye logikker samtidig med, at de er underlagt en masse krav og reguleringer, som kan gøre det svært at begå sig. Derfor står de med en svær opgave, siger Julie Münter Lassen.
Som medieforsker, med ekspertise i Public service, er hun ikke i tvivl om, at der er brug for troværdige medier med lige adgang for alle. Det gjaldt dengang for 100 år siden, da propagandamaskineriet begyndte at rulle og stadig i dag, hvor både AI, informationskrig, fake news og techgiganterne truer.
DR skal have høj selvbestemmelse, men samtidig have hjælp til at blive skubbet i den rigtige retning, så deres opdrag og rammer reguleres på den optimale måde.
Julie Münter Lassen, docent og medieforsker
Men hvis missionen skal lykkes, er det nødvendigt både at stille krav til DR og til dem, der skaber rammerne for DR – blandt andre politikerne, som står bag Public service-kontrakten og medielovgivningen.
- DR selv har selvfølgelig det største ansvar for at modernisere og tilpasse organisationen, så der bliver brudt op med silotænkning og så indhold og distribuering passer til en digital virkelighed. De skal have høj selvbestemmelse, men samtidig have hjælp til at blive skubbet i den rigtige retning, så deres opdrag og rammer reguleres på den optimale måde. Det kræver, at opdragsgiverne er digitalt kompetente, siger Julie Münter Lassen.
Forskergruppens rapport bygger på viden, som er indsamlet i 2022-2025 og kan læses her: Public Service Media in the Age of Platforms: Challenges and Recommendations for the Future.
Julie Münter Lassen fremhæver på baggrund af rapporten de 4 største dilemmaer og udfordringer, som DR og dens søsterorganisationer står over for:
1. At sikre kvalitetsindhold til ALLE målgrupper.
Det er vanskeligt at nå brugere i dag. Især, når man er et universelt tilbud, som skal skabe noget for alle og i konkurrence med mange kommercielle platforme.
2. At sikre distribuering og tilstedeværelse.
Ud over at have det rigtige indhold skal man være der, hvor brugere er. Skal det fx være muligt at streame DR på YouTube, hvor kontrollen over indholdet mistes? Og hvad med TikTok, hvor DR i dag ikke er til stede?
3. At skabe rette balance i digitalisering og personalisering
DR overholder i dag sin Public service-forpligtelse, når man kigger på det samlede udbud. Men DR skal også sikre, at de enkelte målgrupper eksponeres bredt for indholdet. Derfor arbejder de ikke med algoritmer og brugerdata på samme måder, som eksempelvis Netflix, som kan fastholde deres brugere med mere af det samme. Det er en nød, der skal knækkes, hvordan det personaliserede indhold og det indhold, alle brugere eksponeres for, vægtes.
4. Prominence – placering på platforme og devices
Når man i dag køber et smart-tv, et Apple TV eller andre devices er der præinstallerede apps, som gør, at man kan streame fx Netflix, HBO og Amazon Prime. Ofte også DR TV. Denne placering har stor betydning for ejernes streamingforbrug.
Det kræver et stort politisk arbejde, tæft og samarbejde med fx EU, hvis Public service-institutionerne skal fastholde sin placering.
På samme måde har det naturligvis også betydning, hvor selve indholdet er placeret og hierarkiseret, når man først har åbnet sin DRTV-app.
- Det er et meget komplekst og vigtigt puslespil, der skal gå op. Hvis vi fejler, risikerer vi at skylle Public service-værdibarnet ud med badevandet, siger Julie Münter Lassen.