Kampen for tillid og etik i kommunikationen (kronik)

For at styrke befolkningens tillid er aktørerne inden for alle områder af professionel kommunikation nødt til at gøre en ekstra indsats. Danmarks Medie-og Journalisthøjskole vil sætte en proces i gang hen mod udarbejdelsen af et sæt nye etiske standarder.

Foto: Shutterstock
af Dan Hansen d. 26.04.2019 i Holdninger

Kronikken blev bragt i Politiken den 25. april 2019. Den er skrevet af Jens Grund, prorektor DMJX, Jesper Hede, uddannelseschef Kommunikation, Henrik P. Berggren, uddannelseschef Journalistik, Henrik W. Jørgensen, uddannelseschef Visuel Kommunikation.

Et demokrati er ikke stærkere end tilliden i befolkningen. Tilliden mellem borgerne, tilliden til de bærende institutioner og autoriteter – og tilliden til de mennesker og professioner, der skal passe på demokratiet.

Det er ingen hemmelighed, at borgernes tillid til journalister og politikere i årevis har ligget på niveau med tilliden til brugtvognsforhandlerne. Det er endda ikke nær så slemt i Danmark som andre steder. Undersøgelser viser, at 56 pct af danskerne generelt har tillid til de etablerede medier, mens helt op til 63 pct har tillid til de medier, som de selv bruger.

Det er flot i en international sammenligning. Men alligevel slemt nok.

I fire rapporter om fagenes fremtid inden for journalistik, kommunikation og de visuelle fag peger en arbejdsgruppe nedsat af Dansk Journalistforbund på 11 udfordrende og tværgående tendenser.

1. Digitalisering
2. Informations-overload
3. Svækkelse af mellemleddet i kommunikationen i samfundet
4. Sammensmeltning af lyd, billeder og tekst
5. Automatisering af arbejdsfunktioner
6. Udenlandske teknologivirksomheders dominans
7. Dataficering af kommunikationsstrømmene
8. Nicheficering af kommunikationen i samfundet
9. Genre- og brancheglidning
10. Atomisering af arbejdsmarkedet
11. Tillidskrisen

Diagnosen af udfordringerne er præcis, og for os er der ingen tvivl om, at tillidskrisen er det enkeltstående punkt, der kan få den største konsekvens, hvis vi umusikalsk vender det døve øre til. For det handler i sidste ende om demokrati og oplysningens projekt.

På DMJX er det vores job at uddanne fremtidens fortællere. Inden for kommunikation, reklame, journalistik, design, foto, Tv-tilrettelæggelse og medieprojektledelse. Deres roller, funktioner og job vil være vidt forskellige, men de skal på tværs af uddannelserne klædes på til at forme et budskab bedre end nogen andre inden for netop deres fag.

 

Et stærkt håndværk og en høj etik på tværs af uddannelser er afgørende, hvis vi skal være med til at bekæmpe tillidskrisen, dårligt håndværk og de omsiggribende trompet-fanfarer om ”fake news

 

Vores ambition er at uddanne de bedste håndværkere inden for alle vores uddannelser. Vidende, reflekterede og grundige håndværkere, med teorien i orden, en teori, der altid er tæt knyttet til praksis. Det gør vi gennem praksisnær undervisning og en praktik, hvor håndværket kommer til at sidde på rygraden.

For et stærkt håndværk og en høj etik på tværs af uddannelser er afgørende, hvis vi skal være med til at bekæmpe tillidskrisen, dårligt håndværk og de omsiggribende trompet-fanfarer om ”fake news” – i en kakafoni af alt fra misforståelser og sjuskefejl til de sjældne eksempler på politisk eller økonomisk motiveret disinformation i den egentlige betydning af ”Fake News”. Det skal vi: Inden for journalistik, kommunikation og de visuelle fag.

De nye rapporter anbefaler, at alle nyuddannede journalister fremover skal aflægge et journalistløfte, og at studerende på de visuelle fag får styrket undervisningen i etik. På DMJX takker vi for arbejdsgruppens grundige arbejde og vil på baggrund af det sætte en proces i gang, der i løbet af 2019 skal munde ud i en form for etisk kodeks inden for hver af vores tre uddannelsesområder: Det vil vi integrere i undervisningen, så de studerende får stillet skarpt på de etiske dilemmaer, som de risikerer at møde på arbejdsmarkedet. Med etiske standarder på rygraden vil vi gøre de studerende mere professionsparate – og samtidig minde dem og omverdenen om, at i enhver professionel kommunikation skal etikken altid komme før æstetikken og forførelsens kunst.

Troværdighed skal være fundament for enhver professionel formidling i et demokratisk samfund – og dermed også vores DNA som uddannelsesinstitution: Uanset om det er i en reklame, i en artikel, i en video eller en fængende grafisk kurve.

Troværdighed skal være fundament for enhver professionel formidling i et demokratisk samfund – og dermed også vores DNA som uddannelsesinstitution

 

Vi ved godt, at det ikke er nogen enkel opgave at skabe professions-etiske regelsæt på områder, hvor mange mennesker springer mellem publicistiske og kommercielle opgaver. Men vi vil ikke desto mindre gøre forsøget. Inden for hvert af de tre uddannelsesområder agter vi at rådføre os med brancheforeninger, virksomheder, andre uddannelsesinstitutioner og borgere for at få deres bud på, hvad der bør være med i de etiske regelsæt.

Journalistuddannelsen på Syddansk Universitet har siden 2008 haft et journalistløfte – inspireret af lægeløftet, der blev indført på Københavns Universitet i 1815 og ikke har fået ændret ordlyd siden. Lægeløftet formulerer alene etiske forpligtigelser, som man påtager sig ved indtræden i lægestanden.
Et etisk kodeks for journalister, kommunikatører og inden for de visuelle fag ville heller ikke indebære nogen juridisk binding. Men det ville markere, at vi ser en høj etik som en forudsætning for at kunne udøve sit fag bedst muligt i komplekse og vanskelige situationer.
Samtidig bakker vi op om rapportens anbefaling af, at kommunikationsfagene etablerer fælles standarder for god kommunikationsskik, ligesom der i dag findes god presseskik. Debatten efter Falck-Bios-skandalen har vist, at der er behov for et fælles etisk kodeks for kommunikationsfolk, selv om der bl.a. findes den såkaldte Helsinki-erklæring, som PR-branchen har tilsluttet sig. Flere organisationer er allerede gået i gang med eller har udfærdiget et etisk kodeks for dele af branchen, og det arbejde bidrager vi naturligvis gerne til på tværs.

Vi skal som uddannelsesinstitution også se selvkritisk på, om vi på tværs af uddannelserne klæder de studerende godt nok på etisk. For en høj etik begynder og slutter altid med den enkelte. Ingen fælles professionsetik og virksomhedsetik kan erstatte det personlige ansvar.

Transparens kan være med til skabe den tillid og troværdighed, som er fundament for en velfungerende kommunikation. Transparens om afsenderen af et budskab, transparens i forhold til sandhedsværdien af et foto, transparens om journalistiske valg og fravalg. Berlingske har i en årrække haft varedeklarationen ”Bag om historien” på en række af sine artikler og anvender den igen her op til folketingsvalget i 2019. Vi kan kun opfordre til, at andre mediehuse, kommunikationsafdelinger og kreative fagprofessionelle i øvrigt sikrer gennemsigtighed i deres arbejde – af hensyn til egen troværdighed og borgernes/kundernes tillid.

Tillid er ikke kun et spørgsmål om sand kommunikation, men også om relevant information. Tillidskløften i store dele af den vestlige verden er også udtryk for en oplevelse af, at medierne er en magtelite, som ikke længere aner, hvad der rører sig i befolkningen. Når vi ser på f.eks. folketingsvalget i Danmark i 2015, havde medierne en blind vinkel og forudså ikke DF’s massive fremgang. Også internationalt har medier overset store bevægelser i befolkningen.

Den kløft er journalistikken nødt til at besinde sig på, og på DMJX underviser vi bl.a. i dialogbaseret journalistik og i løsningsorienteret journalistik – for at lære de studerende at komme tættere på borgerne, og for at lære de studerende, at journalistik ikke kun kan beskrive konflikter, men også bidrage til at anvise løsninger.

 

Tillid er ikke kun et spørgsmål om sand kommunikation, men også om relevant information

 

Tillidskløften er imidlertid langt fra den eneste udfordring, som rapporterne beskriver. En af de store fælles udfordringer er den digitale omstilling, der sætter klassiske forretningsmodeller under pres i en konstant forandret virkelighed og kundeadfærd.

På den måde er DMJX og andre uddannelsesinstitutioner også udfordret. For vores opgave er at ruste vores 2000 fuldtidsstuderende til dén fremtid ved konstant at løbe foran udviklingen og forsøge at dække erhvervslivets behov om tre år: Med andre ord at skue ind i en krystalkugle, som erhvervslivet selv har svært ved at pudse ren. I dag uddanner vi de studerende på vores seks overordnede uddannelser til hele 28 forskellige brancher. Men vi føler os godt klædt på til det gennem vores tætte kontakt til erhvervslivet via bl.a. vores praktikordninger og Advisory Boards.

Rapporterne peger også på behovet for at styrke både det grundfaglige og det tværfaglige, og vi ved, at journalister, kommunikatører, tv-tilrettelæggere og interaktive designere kan lære meget af hinanden. Vi ser det som en enorm styrke, at vi som uddannelsesinstitution har samlet så mange kreative uddannelser under én hat. Vi kunne i princippet i morgen skabe et nyt mediehus – for vi har alle kompetencerne selv. Evnen til at rumme mange forskellige kompetencer vil vi i højere grad forsøge at overføre til de enkelte studerende i fremtiden. Men deres grundfaglighed skal altid være stærkere end deres tværfaglighed. Den balancegang skal vi mestre, så kvaliteten af de studerendes kernefaglighed ikke svækkes.

For det er den, som udfordres i mødet med tillidskløften. Vores største uddannelse er journalistik. Mange ynder at sige, at journalistikken er i krise. Det er en fejlslutning. Forretningsmodellerne er i krise, men dansk journalistik er gennemgående af høj kvalitet. Faktisk konkluderer rapporterne om Fagenes fremtid, at standarden for dansk kvalitetsjournalistik aldrig har været højere.

Men behovet for en stærk uddannelse af fremtidens mediefolk har heller aldrig været større. En uddannelse af mennesker, for hvem svaret på beskyldninger om Fake News og præsidentielle forsøg på at undergrave tilliden til kritiske medier ikke er at kaste sig ud i et fornærmet selvforsvar og vælge side, men køligt at insistere på at frembringe den bedst opnåelige version af sandheden - som det højeste mål for fagets udøvelse. Journalistik er altid en profession og må aldrig blive en mission. Vi uddanner ikke missionærer, men er en del af den demokratiske dannelses projekt. Vi kan som demokrati ikke tage demokratisk dannelse som en selvfølge – f.eks. fortæller Politiken den 18. marts, at 31 pct. af de unge ikke-vestlige indvandrere i København mener, at man skal følge de religiøse og kulturelle love, selv om de strider imod dansk lovgivning.

 

Journalistik er altid en profession og må aldrig blive en mission

 

Rapporterne peger også på behovet for at lære de studerende inden for journalistik, kommunikation og de visuelle fag om entreprenørskab, innovation og forretningsforståelse. Den gode nyhed er, at det gør vi allerede – men vi kan givetvis gøre meget mere. Det er afgørende, at vi sikrer de studerende størst mulig faglig og mental fleksibilitet i en omskiftelig verden.

Mange af vores studerende vil opleve, at de skal ud at etablere sig som selvstændige eller freelance i job og projekter i måske blot 2-3 måneder ad gangen. Det kræver evnen til at tænke kreativt, innovativt, projektorienteret - og ikke mindst at have fået indpodet en iværksætterånd hos os. Derfor har vi allerede i dag tværgående fag i innovation, vi har ansat en docent i kreativitet og havde i februar amerikanske innovations-eksperter til at undervise vores medarbejdere, så de er bedst muligt rustet til at undervise de studerende i forskellige former for entreprenørskab. På journalistuddannelsen har vi i mere end 10 år undervist i entreprenørskab.
Samtidig har vi fået de fysiske rammer på plads til at arbejde mere med entreprenørskab – med Media Maker Space i på DMJX i Århus og åbningen af Creative Maker Space i Emdrup i februar 2019, hvor vi også tilbyder dimittender kontorplads, hvis de vil forsøge at skabe en ny virksomhed. Vi står kun ved begyndelsen af noget, som bliver vigtigere og vigtigere for vores studerende i årene fremover.

Endelig påpeger rapporterne, at langt flere inden for de tre områder bør benytte sig af efteruddannelse for at sikre sig de nødvendige kompetencer. Efteruddannelse bør ansatte i virksomheder i vores øjne ikke blot se som en mulighed, men som en pligt. For deres egen og virksomhedens skyld. Uden livslang læring vil fremtidens professionelle inden for journalistik, kommunikation og de visuelle fag langsomt miste deres relevans – og dermed også deres job.
 
Så udfordringer er der nok af. Som rapporterne påpeger, kan vi vælge at se dem som en mulighed eller en begrænsning – som et halvtomt eller halvfyldt glas. På DMJX ser vi de mange muligheder.

Og i en turbulent tid med informationsforurening, russiske trolde, internationale fake news påvirkninger af demokratiske valg og tillidskrise bør vi som det første gribe muligheden for at overbevise omverdenen om, at journalister, kommunikationsfolk og visuelle fagfolk ikke er en del af problemet. Tværtimod.  De er en del af løsningen. Det gør vi kun gennem stærk faglighed og høj etik.

Henrik W. Jørgensen sad i ekspertgruppen under Fagenes Fremtid på vegne af DMJX.

Kategori:  Holdninger

Forfatter

Dan Hansen
Presseansvarlig på DMJX. Journalist med sidefag i dansk. Skriver om kommunikation, medier, journalistik og sprog. Har tidligere arbejdet med videnskabsformidling, livsstilsjournalistik og som bladredaktør.
Profil

Prefooter web-form

Foreslå indhold til underskoven

Underskoven

Instagram