Algoritmerne har brug for følelser

De nye teknologier, som i de her år gør sit indtog i både samfundet og journalistikken, var til debat på Folkemødet, da DMJX og Grakom inviterede til samtalesalon og stillede spørgsmålet; om algoritmerne er journalistikkens ven eller fjende.

af Jakob Linaa Jensen d. 28.06.2019 i Holdninger

I en gårdhave bag en af den bornholmske by Allinges mest travle gader var der fyldt med mennesker, som var kommet for at høre, hvor stærkt det går med algoritmerne, og om de er ved at løbe fra os.

En af de ting, som Jakob Linaa Jensen, der er chefforsker i Sociale Medier ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, startede med at pointere for både panelet og publikum var, at algoritmerne tager alting bogstaveligt:

”Algoritmerne er gode til en lang række ting, men de kommer til kort i forskellige sammenhænge som eksempelvis ironi, fordi den kan den ikke forstå at adskille det ene fra det andet,” vurderede han.

”En af de interessante ting er, at man kan lære virkelig meget om mennesker ved at se på algoritmerne, fordi det er mennesker, som bygger dem. Derfor vil de altid have en bias efter dem, som har opbygget dem, og på den måde skal vi være opmærksom på, at vi kommer til at se verden fra deres perspektiv.”

Den rene computerbaserede tilgang til algoritmerne er IBMs Executive Software Client Architect Peter Lange sammen med virksomheden også opmærksom på.

”Jeg er dataoptimist, men jeg mener også, at vi er nødt til at lægge noget etik nedover dem og samarbejde med computeren, så den kan assistere os i at gøre det bedre. Der skal simpelthen flere forskellige mennesker indover, når der bygges algoritmer,” understregede han og uddybede:

”Det handler simpelthen om tid, hvis vi har for travlt med at udarbejde algoritmerne kan det give bias, og der skal tid til, før computeren kan gennemskue, hvad den skal fremme som et godt eller dårligt svar.”

På nyhedsbureauet Ritzau er de begyndt at samarbejde med computerne og den kunstige intelligens, når det kommer til at producere bestemte typer af nyheder.

”Vi bruger en robot til at lave finansnyheder, og den er hurtigere og laver færre fejl journalisterne, når det eksempelvis kommer til at knække et regnskab, som en virksomhed har sendt ud. Den kender på forhånd forventningerne til virksomheden og kan sammenligne med regnskabet og lynhurtigt få det ud,” fortalte Lars Vesterløkke, der er administrerende direktør hos nyhedsbureauet Ritzau.

Et andet sted, hvor Ritzau også bruger robotterne er til meget lokale historier om eksempelvis hussalg og fodboldkampe.

Men ifølge Peter Lange fra IBM har algoritmerne og robotjournalistikken endnu større muligheder, end der lige nu er i spil:

”Graverjournalistikken ville få bedre vilkår, og vi ville få mere og bedre journalistik, hvis man i højere grad brugte de digitale muligheder til at samle data indenfor et område.”

Potentialet er Lars Vesterløkke fra Ritzau enig i, men han understregede også, at en computer ikke er et menneske, og derfor vil den aldrig kunne erstatte rigtige journalister.

”Den gode journalisthistorie har brug for følelser, og det kræver, at der er en forståelse for, hvad der gemmer sig dataene.”

Kategori:  Holdninger

Prefooter web-form

Foreslå indhold til underskoven

Underskoven

Instagram