Ti gode råd til den nye studerende

Måske tror du, at du er den eneste, der har sommerfugle, tvivl og usikkerhed flaksende rundt i maven, den første tid på studiet? Men sådan er det for alle, siger en erfaringen fra studievejleder og underviser. 

af d. 5.09.2019 i Historier

Kære nye studerende, glæd dig og find modet frem. Du får brug for begge dele. Hvis du er som hovedparten af de studerende, vi møder i studievejledningen og i undervisningen, så går du i disse dage rundt med en blanding af usikkerhed og forventning i kroppen.

Typisk vil du fra familie og venner møde spørgsmål som: Er du klar til et nyt liv som studerende? Glæder du dig til det faglige og til det sociale? Og måske dvæler du selv i et eftertænksomt øjeblik ved tanken, om det i virkeligheden er det rigtige studium, du har valgt?

Lad tvivlen være, og vid, at du ikke er alene med uroen og usikkerheden. De er helt naturlige følgesvende, når man står over for en så livsændrende begivenhed, som det er at begynde på en videregående uddannelse. Selv om tvivl og usikkerhed nok ikke er de ”buddies”, du har mest lyst til at være omgivet af, har de noget positivt at byde ind med. Det kan godt være, at du på den nye uddannelse møder nogle få medstuderende, der tilsyneladende ikke er i tvivl om, at de har foretaget det rigtige fremtidsvalg, at de er talentfulde og en gevinst for deres kommende branche. Lad dem om det. Det er vores erfaring gennem femten år på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, at  verdensmester-attituden oftest er et tyndt lag sminke over et menneske, der i virkeligheden er usikker på sig selv og mangler fast grund under fødderne. En, der dybest set har det skidt med at være nybegynder - som man jo i sagens natur er på en ny uddannelse.

For man skal turde miste fodfæste for en tid. Man skal turde stå ved usikkerheden. Og man får brug for mod på vejen gennem uddannelsen. Du er måske nok søgt ind for først og fremmest at lære nyt fagligt stof og for at tilegne dig kompetencer til en kommende karriere. Vi ved også, at rigtig mange unge søger den uddannelse, hvor de tror, de vil møde ligesindede, og hvor der tænker, de vil føle sig hjemme. Det sociale miljø har stor betydning for ens valg af uddannelsessted.

Der er også en kæmpe tillægsgevinst ved at starte et nyt studieliv, som hverken lader sig beskrive i studieordninger eller fagbeskrivelser: Din personlige udvikling.
Altså den selvindsigt og mentale udvikling, du vil opleve, samt de nye sider og personlige egenskaber og evner du undervejs får øje på.

Måske overrasker du dig selv og finder ud af, at gruppearbejde slet ikke er så tosset, selv om du egentlig ikke har set dig som en holdspiller. Måske er udfordringen slet ikke det faglige, men derimod det at føle sig ensom i en ny by langt væk fra familie og venner.
Det kan også være, at de første semestre er mere slidsomme end spændende, fordi der er tungt, grundlæggende stof, der skal terpes, før I kommer til de fag, du virkelig interesserer dig for.

Pointen er, at uanset hvor godt du kender dig selv, og hvor klar du er, så bered dig på, at der også bliver svære perioder i studietiden. Her har du brug din modvindsmuskel. Der findes ikke en enkel formel til succes eller en opskrift på, hvordan du kommer godt i gang med studiet. Alligevel vover vi at komme med ti råd, som virker. De er baseret på vores erfaring fra mødet med studerende på en videregående uddannelses første semestre samt i studievejledningen.

1.Tænk på dig selv som en opdagelsesrejsende i et nyt og ukendt land
På første semester hverken kan eller skal du kunne overskue hele uddannelsen, og hvor den kan bringe dig hen om tre, fire eller fem år. Du er i gang med den første distance – den endelige retning skal du ikke bekymre dig om på nuværende tidspunkt. Måske har du en forestilling om målet, men det er vores erfaring, at det ni ud af ti gange ændrer sig, måske endda flere gange, undervejs.

2. Begå fejl
En uddannelse er også et laboratorium, hvor det er tilladt at eksperimentere og at begå fejl. Den samme opfattelse er heldigvis også slået igennem på de fleste moderne indstillede arbejdspladser. Det er et slidt, men stadig gældende mantra, at processen er mindst lige så vigtig som det endelige produkt. Måske får du ikke topkarakter for en aflevering, en analyse eller en eksamenspræstation. Men hvis du opnået en ny indsigt, fået erfaringer og kan reflektere over både arbejdet og resultatet, har du lært noget, som er mere givende på langt sigt end en høj karakter. Jagten på karakterer kan spænde ben for læring.
 
3. Gør dig umage
Det bliver sjovere og mere udfordrende at studere, hvis du gør dit bedste – det er som en sneboldeffekt. Du vil møde fag, pensum og undervisere, som keder dig eller er helt uden for din interesse. Men selv det tørreste og tilsyneladende mest kedsommelige og uvedkommende emne bliver interessant, hvis du gør dig umage for at forstå det og fordyber dig i det.

4. Vær nysgerrig
Læs udover pensum. Følg med på de sociale medier og i medierne generelt om, hvad der er aktuelt inden for dit fag. Viden bliver sjovere, hvis man kan sætte den ind i en større  sammenhæng. Det bliver pludselig mere relevant at skulle læse om et emne, hvis man ved, at det også er noget, som optager personer uden for din uddannelsesinstitution.

5. Dyrk det sociale
Al forskning viser, at studerende, der trives socialt, har større sandsynlighed for at gennemføre og for at klare sig godt på studiet. Gode studerende hjælper hinanden og bruger også tid på det sociale. Du behøver ikke at være fast gæst i fredagsbaren eller at deltage i alle sociale arrangementer. Men hvis man har det sjovt og trygt med de mennesker, man omgiver sig med, bliver man også mere modig og sikker. Det smitter af på den faglige indsats.

6. Vær overbærende
Over for dig selv, dine studiekammerater, din omgangskreds og dine undervisere skal du ikke være en petitesserytter og alt for nøjeregnende med andres og egne fejl. Eller måske skal vi hellere skrive: Rum din usikkerhed. De fleste studerende trives bedst med at føle sig nogenlunde sikre på, at de er i gang med det rigtige og vælger rigtigt. Det gives der bare ikke garanti for. Tænk i stedet: Nu prøver jeg det – og gør mig erfaringer. Hverken tilværelsen eller studielivet kan vi kontrollere 100 procent.

7. Vær ydmyg og taknemmelig
Du bor i et land, hvor studiet er gratis, og hvor du ovenikøbet får penge af staten hver måned for at blive klogere. Det er ikke en selvfølge for alle unge rundt på kloden. Tag det privilegium dybt alvorligt. Vær stolt over at være en del af det danske uddannelsessystem. Den tanke kan hjælpe i perioder, hvor festerne trækker mere end pensum. Lidt firkantet skrevet, har du faktisk et moralsk ansvar for at tage uddannelsen seriøst. Ellers spilder du både din egen, dine medstuderendes og undervisernes tid. Desuden tager du pladsen op for et andet ungt menneske, som måske gerne ville studere det, du er i gang med.

8. Husk den kritiske sans
Man må gerne spørge kritisk til den undervisning, man får. En professionel underviser vil se det som oprigtig interesse og nysgerrighed og give dig point, fordi du tør forholde dig reflekteret til det stof, I gennemgår. Man bliver primært underviser, fordi man kan lide at have med unge mennesker at gøre og fordi man har glæden ved at give viden inden for det fagområde, man er optaget af, videre. Underviserne vil dig det bedste.

9. Hold fast i det, du elsker
Det er en stor misforståelse, når studerende dropper deres fritidsinteresse, fordi studiet skal have en skalle. Sørg for, at du hver uge tager dig tid til at fordybe dig i noget helt andet. Det er ikke bare et afbræk, men kan være med til at lade dig op og forebygge stress. For nogen er det gospelkoret om onsdagen, for andre er det de to ugentlige omgange med baskettræning. Faktisk kan studiejobbet også være en god ventil, som udover at give dig en slat penge er et sted, hvor du er på hjemmebane og kan koble af fra studiet og dermed samle ny energi.

10. Glem de gode råd – drop at være den perfekte studerende
Hold fri, se livet fra nye vinkler, og drop studieræset, så vender du tilbage med ny energi. Et helt år uden dage eller weekender med pauser fra pensum skaber ikke en bedre, men derimod en overophedet studerende, der ikke evner at lytte og at tilegne sig ny viden. Et klogt menneske har engang sagt: Pausen giver ikke mere tid, men bedre tid.

God fornøjelse!

 

Denne kronik er skrevet af studievejleder og lektor Joan Husted og lektor Søren Boy Skjold og den har også været bragt i Jyllandsposten.

Kategori:  Historier

Prefooter web-form

Foreslå indhold til underskoven

Underskoven

Instagram