The Poynter Institute: Samarbejdspartner gennem mere end 10 år og "still going strong"

The Poynter Institute i Florida har været en fast samarbejdspartner gennem mere end 10 år. Instituttet har en central placering i den amerikanske medieverden og har - trods alle de forandringer, medieverdenen byder på - evnet at holde sig på forkant, bl.a. gennem et kolossalt netværk og banebrydende udviklingsprojekter

af Peter From Jacobsen d. 21.06.2017 i Historier

I over 10 år har DMJX været fast samarbejdspartner med The Poynter Institute. I hundredevis af danske journalister og redaktører har gennem årene været på Poynter-kursus, enten i St. Petersburg i Florida, eller når Poynter´s undervisere har været i Danmark. Altid med meget positive tilbagemeldinger, både hvad angår indholdet og undervisningens kvalitet.

Men det er også på dette område vigtigt at stoppe op med jævne mellemrum og spørge: Er kvaliteten stadig i top hos Poynter, eller lever de på fortidens storhed?

Vores seneste vurdering peger på mindst fire grunde til, at The Poynter Institute fortsat er stedet, hvis du vil udvikle dine journalistiske eller ledelsesmæssige fagligheder og samtidig vil være up-to-date med den seneste medieudvikling.

  • Adgang til de dygtigste fagligheder via Poynter´s kolossale netværk
  • Fokus på journalistikkens centrale elementer
  • De absolut bedste undervisere
  • Viden fra banebrydende udviklingsprojekter

Disse grunde uddybes en for en herunder.

Et netværk med de største digitale kapaciteter i USA
The Poynter Institute har gennem de sidste 30 år haft – og har stadig – en helt central placering i den amerikanske medieverden. Poynter udviklede sig, især på grund af meget dygtige fagmedarbejdere og en solid økonomi, til et enestående ”powerhouse” for journalistisk udvikling. Og den position har Poynter på mange måder beholdt, selv om flere universiteter, eksempelvis Northwestern, også er begyndt at investere i forskning og udvikling.

Tag selv et kig på listen af personer, som er tilknyttet The Poynter Institute i dag – og du vil møde folk som Melissa Bell, publisher på Vox Media, David Ho, chef for Hearst Digital, Mitra Kalita, udviklingschef på CNN Digital, og Andrew DeVigal, Chair in Journalism Innovation på University of Oregon.

De er alle sammen fagpersoner som er helt i front, når det gælder digital udvikling. Og fagpersoner, som vi også kan trække på i samarbejdet. Inden for det sidste år har vi eksempelvis kunnet præsentere undervisere som Director of Digital på Washington Post , Megan Chan, og digital chef på National Geographic, Keith Jenkins.

Journalistik classic: Afsæt i de centrale ting
Et vigtigt element i undervisningen på The Poynter Institute er en fastholden i og referencer til journalistikkens grundelementer som for eksempel journalistisk etik, interviewteknik, fortællestruktur osv.

Disse elementer deler ofte de danske kursister, hvor nogle i evalueringen skriver, at ”det har jeg lært for mange år siden”, mens andre finder det berigende at få genopfrisket eller bare få inddraget journalistikkens ”kerneydelse” – og forhåbentlig få den sat i spil på nye måder.

Under alle omstændigheder er det, hvad du kan forvente af kurser på The Poynter Institute også fremadrettet: Undervisningen vil være baseret på en udvikling af journalistikken, som vi kender den – med afsæt i at udvikle en stadig stærkere viden og forståelse af, hvad kernen af, og hvordan denne kerne kan sættes i spil på nye måder i den digitale virkelighed.

Så du vil fortsat kunne møde velkendte elementer på kurser, der har et særdeles udviklingsorienteret snit. Det er ikke alt i journalistikken, der er helt nyt og anderledes. Kernen er fortsat den samme – men ofte sat i spil på nye måder.
    
De bedste undervisere, du kan få
Selvom The Poynter Institute i de senere år har haft en betydelig udskiftning i underviserstaben, kan vi stadig love dig de bedste undervisere inden for journalistikkens verden. Evalueringerne fortæller, at kursisterne stort set altid oplever, at de har været i virkelig godt selskab på The Poynter Institute. Her er en kommentar fra en deltager på kurset The Newsroom Challenge:

”Butch Ward er helt fænomenal - begavet, skrap, behagelig, humoristisk, velforberedt. Og alle øvrige ligeledes på højt niveau.”

En anden skriver mere kortfattet:

”Butch Ward er den bedste journalistiske underviser, jeg nogensinde har mødt.”
 
Butch Ward er ikke den eneste. Jacqui Banaszynski og Tom French er andre Poynter-undervisere, som altid får gode evalueringer. Desuden trækker Poynter som tidligere nævnt på kapaciteter som David Fahrenthold, The Washington Post, som for nylig vandt en Pulitzer for en år-lang undersøgelse af Trumps metoder.

Masser af ny viden
Den måske vigtigste årsag til fortsat at regne med The Poynter Institute er, at instituttet er med i nogle af de mest interessante udviklingsprojekter i USA, hvilket løbende kaster ny viden af sig. Her er blot fem af den seneste tids projekter:

Med støtte fra The Knight Foundation har Poynter igangsat et omfattende udviklingsprogram for lokale medier, Local News Innovation Program 2017, hvor 21 mediehuse er udvalgt til at deltage
http://about.poynter.org/about-us/press-room/poynter-selects-21-news-organizations-participate-in-its-local-news-innovation-p
 
Facebook er den store sponsor for et ambitiøst diplomkursus i Innovative Journalism, som The Poynter Institute netop har igangsat.
http://about.poynter.org/about-us/press-room/poynter-institute-and-facebook-launch-innovative-journalism-certificate
 
Drone Journalism Lab er endnu et ambitiøst udviklingsprojekt, der går ud på at se på både muligheder og udfordringer, når droner i stigende grad bliver en del af journalistikken. Dette projekt er støttet af blandt andre Google News Lab og National Press Photographers Association.
http://about.poynter.org/about-us/press-room/poynter-announces-groundbreaking-training-initiative-drone-journalism

The Poynter Institute er i de seneste år blevet omdrejningspunkt for erfaringer med og metoder for faktatjek. International Fact-Checking Network har rødder i Poynter, der også stod for International Fact-Checking Day den 2. april med støtte fra bl.a. Bill & Melinda Gates Foundation, Google og Open Society Foundations.
http://about.poynter.org/about-us/press-room/international-fact-checking-day-set-april-2

Endelig har redaktionel ledelse gennem årene været et af Poynter´s helt store satsningsområder – og er det fortsat. I samarbejde med Online News Association (ONA) står Poynter bag et ét-årigt Leadership Academy for Women in Digital Media.
http://about.poynter.org/about-us/press-room/poynter-announces-2017-class-leadership-academy-women-in-digital-media

Alle disse projekter giver naturligvis afkast i form af viden, som også sættes i spil på de kurser, Poynter arrangerer i samarbejde med DMJX.

Men hvordan går det da på Poynter? Den amerikanske mediebranche har været igennem nogle hårde år, og The Tampa Bay Times, som The Poynter Institute ejer, har som de fleste andre mediehuse slet ikke tjent de penge, de gjorde tidligere.

Tidligere har The Poynter Institute været støttet af overskud fra avisdriften på The Tampa Bay Times, men de senere år har instituttet måttet klare sig selv økonomisk, hvilket det har gjort virkelig godt. Sidste år var omsætningen den største nogensinde, blandt andet som følge af et meget stort antal kurser og projekter ude på de amerikanske redaktioner. En anden årsag til den økonomiske fremgang er, at online-undervisningen på NewsU fortsat har fremgang og nu bidrager med en stor del af omsætningen.

Kategori:  Historier

Forfatter

Peter From Jacobsen
Journalist og fagmedarbejder. Underviser og konsulent inden for blandt andet digitale medier, brugerbehov og journalistik med sociale medier. Skriver om medieudvikling på NyJournalistik.dk.
Profil

Prefooter web-form

Foreslå indhold til underskoven

Underskoven

Opdatér Type the characters you see in this picture. Type the characters you see in the picture; if you can't read them, submit the form and a new image will be generated. Not case sensitive.  Switch to audio verification.

Instagram

  • • From last week •
#dmjx #photoproject
  • The Big good man Louis. My new friend. #portrait#portraitphotography #iphone7 #westafrica #benin#goodmorning #design #photooftheday #sonoflone#dmjx#cool#scar#traditional #fashion #friend
  • Blanke øjne og kaffe i sengen - starten på den perfekte søndag 👌🏻😁❤️ #takforigår #reunion #medieproduktionogledelse #dmjx #dejligemennesker #kaffe #godmorgen ☀️
  • Fredag kl. 15.30 på @dmjx
  • Lol land #mpl #dmjx
  • When you haven't drunk yet.😜👯🇷🇺 #hyggetime #hyggedag #dmjx #denmark #aarhus
  • Mis med de blå øjne 2.0 #lillegulehund #dmjx
  • One more of Matilde (@chocolatesuicide ) 📸 #portrait #photography #copenhagen #dmjx #photographic #communication #plantlife