Samtalesalon: Den teknologiske transformation af den grafiske branche

Den grafiske branche fik noget at tænke over – og tale om – da der blev holdt samtalesalon om udfordringer og muligheder i branchen

DMJX-lektor, Michael Abildgaard, fortæller om den teknologiske udviklings betydning for trykkeribranchen.
af Dan Hansen d. 15.05.2019 i Historier

- Vi skal med på de bølger, der kan drive os frem!

Ordene kommer fra Thomas Torp, adm. direktør hos GraKom. Og de opsummerer ganske godt det overordnede budskab i DMJX’ samtalesalon om den teknologiske transformation af den grafiske branche – som forleden aften blev afholdt hos Stibo Accelerator i Aarhus.

Teknologiens indtog har nemlig gjort, at trykkeri ikke længere er en kunst, som er forbeholdt de få. Alle kan trykke i dag. Og nogle endda så billigt, at den etablerede branche slet ikke kan følge med.

Men der er stadig masser af muligheder for fast arbejde i branchen. Men det kræver mod, fleksibilitet og rettidig omhu at fange bølgen, lød budskabet fra alle 3 paneldeltagere i samtalesalonen.

Panel deltagerne var:
Thomas Torp, adm. direktør hos GraKom
Kim Svendsen, direktør hos Stibo Accelerator
Michael Abildgaard, lektor hos DMJX

Stibo lagde lokaler til arrangementet og var vært sammen med Grakom.
Moderator var
Allan Werk, ejer og bogtrykker, WERKs Grafiske Hus.

Innovative input til tilhørerne
Omkring 20 grafikere var mødt op til samtalesalonen og deltog flittigt i debatten.

Kim Svendsen fra Stibo Accelerator lagde ud med et oplæg om, hvordan Stibo over de seneste 10 år har transformeret sig fra trykkeri til et innovativt design- og kommunikationshus.

Mens virksomheden i sine første 200 år levede udelukkende af tryk, har den gennem de seneste 10 år produktinnoveret, så over halvdelen af omsætningen nu går via andre ydelser end traditionelt tryk.

- Det har vi blandt andet gjort ved businessmodel, hvor 95 procent af det vi laver, foregår inden for vores comfort zone. Mens de sidste 5 procent er projekter, vi investerer i, som forhåbentlig er gode, trygge projekter, inden for vores comfort zone, om nogle år, fortalte Kim Svendsen.

- Det handler om at turde at investere en vis del af omsætningen i helt nye projekter og produkter, forklarede han.


Kim Svendsen forklarer, hvordan Stibo Accelerator arbejder indenfor og udenfor comfortzonen. Foto: Rikke Caroline Carlsen.
 

Masser af nye muligheder
Lektor Michael Abildgaard gav en historisk gennemgang af den teknologiske udvikling – med fokus på de udfordringer og muligheder, som eksempelvis internnettet, iPad’en og digitale trykkeformer har givet den grafiske branche.

- Dele af trykkeribranchen har ikke været klar til at tage de opgaver, som er kommet i kølvandet på alle forandringerne. En lang række af opgaverne har kunderne så taget selv og fået i mål sammen med reklamebureauerne, som er blomstret op og har taget projekterne, forklarede han.

- Men der ligger stadig rigtig mange opgaver for os at tage inden for eksempelvis det voksende marked af emballage og digitalt tryk. Den nye teknologi gør, at man kan lave både tekstiltryk og også tryk på glas, fliser og kakler. Snart kan vi også lave printede solcelleanlæg og batterier til fornuftige priser. Det går stærkt og der er næsten ubegrænsede muligheder. Spørgsmålet er bare, hvordan vi udnytter dem og hvordan vi kommer til at samarbejde med de rigtige om at løse dem, sagde Michael Abildgaard.


Michael Abildgaard. Foto: Rikke Caroline Carlsen.
 

5 megatrends
Brancheforeningsformand, Thomas Torp, bekræftede udviklingen ved at konstatere, at foreningen mister 10 procent af de traditionelle medlemmer årligt. Til gengæld er der generel medlemsfremgang:

- For det handler jo om meget mere end det trykte produkt, som Stibo også er et fantastisk godt eksempel på. En del af branchen går ind i en lysende fremtid, sagde Thomas Torp.

- Vores metode har gennem århundrede været at printe noget tryksværte ud på noget papir.
Men sådan behøver det jo ikke at være, forklarede Thomas Torp og præsenterede 5 megatrends i den grafiske branche:

1. Digitalisering og individualisering af kommunikationen
Aldrig har der været så mange penge i kommunikation og behov for kommunikation som nu. Kommunikationen skal ikke trykkes, men designes og der er brug for grafikere til den kreative proces.
Der er tryk over det hele. Men ikke nødvendigvis på papir. Man må følge strømmene og selv bevæge sig derover, hvor pengene og behovene er.

2. Teknologisk Udvikling
Der bliver hele tiden færre fuldtidsbeskæftigede trykkere. De nye trykkemaskiner er store, avancerede og ekstremt dyre. Hver medarbejder producerer enorme mængder. Det gør det svært for små virksomheder. De kan ikke konkurrere på prisen. Men må finde andre konkurrenceparametre.

3. Globalisering af konkurrence
Importen af tryksager stiger ikke – trods billig arbejdskraft i Østeuropa.
Men vi er pressede på tjenesteydelser og annonceomsætning på internettet.
Men det gør ikke noget, at vi flytter nogle af produktionsomkostninger ud af landet – for at tjene penge i landet. Faktisk kan det være en fordel at få lavet ting billigt i østen. Så længe den grafiske branche finder ud af at udnytte mulighederne for at tjene på det hele.

4. Miljø- og klimadagsorden
Selv om vi godt ved, vi ikke belaster miljøet, kan der være en dagsorden, som belaster vores område.
Men danskerne vil godt betale for miljøforbedringer. Det er da en superdagsorden. Vi vil gerne lave dyrere tryk, hvis forbrugerne vil betale.
Vi skal bare finde ud af at udnytte det.

5. Stigende velstand og forbrug
Mængden af traditionel tryk falder. Men tryk af eksempelvis emballage stiger. Der er meget mere, der skal pakkes ind – og endda lækkert ind. Folk vil betale for brugeroplevelsen af lækker indpakning.
Det giver os en masse perspektiver – vi skal bare finde ud af at udnytte det – gribe den.

- Vi skal med på de bølger, der kan drive os frem, sluttede Thomas Torp.

Tryk på samtalen
Efter oplæg fra paneldeltagerne udrullede konceptet samtalesalon sig i sin fineste form.
Snakken mellem de engagerede deltagere flød, og der var mange interessante input, spørgsmål og erfaringsudvekslinger.

Her er i stikord nogle af pointerne:

- Vi skal investere vores overskud og omsætning
- Vi skal blive meget bedre til at samarbejde med hinanden og andre
- Vi skal ikke holde på vores
- Vi skal gøre det attraktivt for studerende at komme til os – i praktikker, forløb m.m. De kommer ikke (længere) af sig selv.
- Det handler om at arbejde sammen og erobre et nyt marked i stedet for at slås om det eksisterende.
 


De fremmødte fik inspiration, historik og megatrends at tygge på - og var selv på banen med både erfaringer, spørgsmål og input. Foto: Rikke Caroline Carlsen.

 

Efter samtalesalonen var der mulighed for at besøge Stibo Accelerators maker space, hvor en lang række studerende arbejder med informationsdesign, -udvikling og -kommunikation.

Flere samtalesaloner
DMJX og gode samarbejdspartnere holder sammen samtalesaloner hele året i anledning af, at DMJX fyldte 75 år i september 2018.
Læs mere her, og deltag selv i samtalerne.
Læs mere på dmjx.dk/samtalesaloner

Kategori:  Historier

Forfatter

Dan Hansen
Presseansvarlig på DMJX. Journalist med sidefag i dansk. Skriver om kommunikation, medier, journalistik og sprog. Har tidligere arbejdet med videnskabsformidling, livsstilsjournalistik og som bladredaktør.
Profil

Prefooter web-form

Foreslå indhold til underskoven

Underskoven

Instagram