Robotterne har brug for input fra kloge medie-mennesker

Robotteknologi kan generere store mængder indhold, men foreløbigt mest på det medieindhold, der baserer sig på ting, der kan måles og tælles. Japan har imponerende erfaringer med automatiseret finansstof.

 

af d. 2.03.2020 i Historier

Nyhedsfolk og medieudviklere fra hele verden mødtes i slutningen af februar til debat, oplæg og vidensdeling på Danmarks Medie og Journalisthøjskole i København. DMJX var sammen med WAN-IFRA, World Association for News Publishers, vært ved en MediaLab Konference med deltagere fra Canada, Japan, Storbritannien, Norge og Sverige og Danmark. Medieudviklerne var inviteret til at debattere og høre indlæg om erfaringer med automatisering, kodning og brug af robotteknologi i medieformidling. Konferencen blev på en og samme tid et kig ind i de mange nye muligheder og et møde med både de miljømæssige og etiske implikationer.

Et par af de danske oplægsholdere var PhD og underviser Stig Møller Hansen og faglig koordinator Karsten Vestergaard fra uddannelsen Interaktivt Design på DMJX. De viste eksempler på deres tilgang til den kreative brug af kode overfor de studerende og fortalte om, hvordan de forsøger at fremtidssikre de studerende, ved at introducere dem til kodning.

Karsten Vestergaard og Stig Møller Hansen fra Interaktiv design, DMJX. Foto Karen Løth Larsen
 

Kodning er nøglen til det kreative
- Kunstig intelligens er endnu ikke der, hvor det har afgørende relevans for feltet. Men vi skal som undervisere skabe opmærksomhed overfor kodning. En forståelse for kode kan på sigt kan være den kreatives nøgle til at indfri emnets fulde potentiale, siger Karsten Vestergaard.

Det synspunkt ligger tæt på det, som en anden af oplægsholderne, digital redaktør Andreas Marckmann Andreassen, giver udtryk for. Han er fellow ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet, og har brugt det sidste år på at undersøge danske og udenlandske mediers brug af automatisering. Han forudsiger at fremtidens journalister ikke nødvendigvis selv skal kunne kode, men de bør som minimum have en dybere forståelse af, hvordan automatisering fungerer. For fremtidens journalister kommer til at skulle samarbejde med robotter, der for eksempel kan løfte tunge opgaver med dataindsamling og analyse.

 

Digital redaktør Andreas Marckmann Andreassen. Foto Nikolaj Christensen

 

I Danmark eksperimenterer blandt andet Jysk Fynske Medier, Ritzau, Børsen, Altinget, Skive Folkeblad og Ekstra Bladet med automatiseret indhold på deres platforme. Eksempelvis til artikler om lokale fodboldkampe, virksomhedsregnskaber eller ejendomshandler. Det danske nyhedsmedie Lasso News producerer udelukkende indhold baseret på algoritmer og udvikler også robotter for andre medier.
De danske erfaringer er foreløbig, at der skal bruges mange mennesketimer til at sætte en robot ind i opgaven. Men når det lykkes, er der også et meget stort potentiale i, hvor mange artikler robotten så kan generere.

 

Japan er førende

I Japan er man meget langt fremme med brug af både automatisering, robotteknologi og kunstig intelligens. Hiroto Nakajima fra Nikkei Innovation Lab fortalte bl.a. om hvordan man har øget automatiseret gennemgang af virksomhedsregnskaber fra at dække ca. fem procent med korte artikler til nu at udkomme med tæt på 100 procent automatiseret indhold. Med robotteknologi og 2D animation sender japanerne nu korte finansnyheder til 66 millioner brugere mange gange i timen.

Hiroto Nakajima fra Nikkei Innovation Lab. Foto Nikolaj Christensen

 

Fascinationen og mulighederne i AI (Articificial Intelligens/kunstig intelligens) er enorme, men der er tilsvarende en række etiske udfordringer, hvis ikke vores omgang med de indsamlede data er både reguleret og ansvarlig. Det gjorde Ole Kjeldsen, national direktør for teknologi og sikkerhed i Microsoft Danmark klart. Han viste både eksempler på, hvordan kunstig intelligens allerede er integreret i både lufthavnssikkerhed og kræftforskning, men understregede også den potentielle misbrug af de indsamlede data, hvis der ikke findes bevidsthed og ansvarlighed hos både politikere og virksomheder.

Ole Kjeldsen, Microsoft Danmark. Foto Nikolaj Christensen

Green Media er et relativt nyt begreb, som handler om, hvilket CO2 aftryk der er i såvel produktionen som forbruget af medieindhold. Andrew Perkins, professor på Norwegian University of Science and Technology, introducerede de nyeste diskussioner på feltet og en række fakta om, hvordan man som medievirksomhed og forbruger kan forholde sig konkret til at sænke CO2 forbruget, fx ved at tilbyde et fravalg af videoindhold eller vælge komprimering, der belaster båndbredden mindre.

WAN-IFRA, World Association for News Publishers, er de følgende måneder vært for flere konferencer i både Asien og Europa . 

 

Kategori:  Historier

Prefooter web-form

Foreslå indhold til underskoven

Underskoven

Instagram