Nyt samarbejde mellem COK og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Center for Offentlig Kompetenceudvikling (COK) og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole har indgået et nyt samarbejde. I løbet af efteråret 2019 udbyder de to uddannelsesinstitutioner i fællesskab en række kommunikationskurser, der henvender sig til ledere og medarbejdere.

af d. 6.09.2019 i Historier

- Med samarbejdet sikrer vi, at kommunalt ansatte har let adgang til efteruddannelse af høj faglig kvalitet inden for kommunikation. I COK har vi kendskabet og adgangen til de kommunale ledere og medarbejdere, og DMJX har den kommunikationsfaglige ekspertise, siger Claus Damgaard, afdelingschef i COK.

Udvikling kræver nye kommunikative kompetencer
At være en dygtig kommunikator er en vigtig egenskab hos de kommunale ledere og medarbejdere.
- Et arbejdsmarked i forandring kræver også nye kompetencer hos den enkelte leder og medarbejder, og vi oplever en stigende efterspørgsel på vores kurser, især på kommunikationsområdet. Med samarbejdet, sikrer vi en kursusløsning, der er præcist tilrettet en helt særlig målgruppe. Det betyder meget for os, at vi rammer rigtigt med emnevalg og indhold og ser meget frem til synergien i samarbejdet, udtaler Sussi Ulrikka Seltoft Bergh, chef for kurser og videreuddannelse, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Samarbejdet mellem COK og DMJX er iværksat ud fra ønsket om at få styrket de kommunale ledere og medarbejderes kommunikative kompetencer – både i forhold til de mere grundlæggende kommunikative færdigheder og i forhold til nye kommunikative kompetencer, som fremtidens udfordringer kalder på.
Til en start udbyder COK og DMJX tre kurser i efteråret 2019. De tre kurser ligger indenfor skriftlig kommunikation, præsentationsteknik og forandringskommunikation. Kurserne bliver udbudt i både Aarhus og København og afvikles i kursuslokalerne på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Læs mere om kurserne her.

 

 

Kategori:  Historier

Prefooter web-form

Foreslå indhold til underskoven

Underskoven

Instagram