Ny forskning: Vores nyhedsvaner truer den demokratiske samtale

Er du en aktiv, overvældet, adspredt eller afhængig nyhedsforbruger? I en stor interviewundersøgelse af danskernes forhold til nyheder træder der disse fire kategorier af nyhedsforbrugere frem. Rapporten slår samtidig fast, at den konstante strøm af information og nyheder gør det svært for modtageren - og måske for nogens vedkommende også unødvendigt - at skelne mellem de forskellige afsendere. Og ikke mindst at finde tid til den fordybelse, som et reelt informeret overblik kræver. Det vækker bekymring blandt medieeksperter.

Bag rapporten om danskernes forhold til nyheder står en gruppe forskere fra DMJX, og den er den del af den 6. rapport om Mediernes udvikling i Danmark, som Slots- og Kulturstyrelsen præsenterede i dag. Rapporten beskriver forskellige befolkningsgruppers opfattelse og forståelse af, hvad nyheder og aktualitetsstof er set i en samfundsmæssig kontekst. På tirsdagens konference blev resultaterne fremlagt af chefforsker og leder af forskningsprojektet Jakob Linaa Jensen og efterfølgende debatteret af mediefolk og eksperter. 

Vi bør vide, hvem der udvælger vores nyheder

Der er masser af positive budskaber i rapporten. Danskere mener på tværs af aldersskel, at det er vigtigt at følge med og være orienteret. De unge er interesseret i nyheder, underholdningsværdien i Donald Trump og bekymringen for klima-udfordringen trækker dem mod nyheds- og aktualitetsstoffet, viser rapporten.

Men trofastheden overfor publicistiske formidlere som aviser og TV er på tilbagetog, og danskernes nyhedsindtag bliver et mix af mange forskellige kanaler - som oftest indtaget via mobilen og med Facebook som den dominerende digitale platform. Alle kan publicere og det efterlader de klassiske medier i en situation, hvor ingen finder det nødvendigt at betale for indhold, der er udvalgt og kurateret af ægte journalister.

Det får advarselsflagene op hos blandt andre chefredaktør på Mandag Morgen Lisbeth Knudsen, der også var en af konferencens talere. Hun mener, at medierne har været uopmærksomme, mens den økonomiske model for deres produkt er gået i opløsning. Imens er alle blevet publicister og andre genfortolker nu journalistikken. 

- Når eksempelvis Sky News lancerer en Brexit-fri kanal, så bør det give danske medier overvejelser om, hvordan vi i fremtiden kan sikre den demokratiske grundforsyning, siger Lisbeth Knudsen.

Også lektor på Syddansk Universitet Filip Wallberg mener, at danskernes stigende forbrug af nyheder via især Facebook kalder på bekymring, og efterlyser, at der politisk bliver stillet krav om mere åbenhed hos eksempelvis Google og Facebook

Uvilje mod at debattere truer demokratiet

Chefforsker Jakob Linaa Jensen ser også mere mørke sider af danskernes forhold til den demokratiske debat. I rapporten siger de adspurgte, at debat af kontroversielle emner anses som konfliktoptrappende, og det er bekymrende, mener Jacob Linaa Jensen:

- Det er en fundamental del af demokratiet, at vi kan debattere.  Vores rapport viser, at danskerne har uvillighed til at diskutere kontroversielle emner, og det er et kæmpe demokratisk problem. Der mener jeg, at den frie presse må gå forrest og forsvare den offentlige debat og demokratiske grundprincipper, for ellers forsvinder den demokratiske samtale, siger Jakob Linaa Jensen.

Chefredaktør på mandag Morgen Lisbeth Knudsen er også bekymret og mener, at medierne må tage deres rolle op til genovervejelse og handle nu.

Rapportens væsentligste konklusioner:

• Borgerne lever i dag med stærkt individuelle mediebillleder og dermed også potentielt set med individuelle offentligheder.
• Borgerne ønsker ikke at falde igennem i sociale sammenhænge.
• Borgerne har generelt et "kritisk beredskab"'
• Der er en tendens til, at relationer definerer forbruget af nyheder
• Public service-medier står fortsat stærkt
• unges forbrug adskiller sig væsentligt fra de ældres - ikke mindst teknologisk
• Unge er uvillige til at betale for nyheder