Ny forskning: Vores nyhedsvaner truer den demokratiske samtale.

Konklusionerne fra ny DMJX-forskning kalder på begrænsninger for techgiganter, forsvar for demokrati og mere innovativ udvikling fra medierne, siger flere medieeksperter.

af Karen Løth Larsen d. 22.10.2019 i Historier

Er du en aktiv, overvældet, adspredt eller afhængig nyhedsforbruger? I en stor interviewundersøgelse af danskernes forhold til nyheder træder der disse fire kategorier af nyhedsforbrugere frem. Rapporten slår samtidig fast, at den konstante strøm af information og nyheder gør det svært for modtageren - og måske for nogens vedkommende også unødvendigt - at skelne mellem de forskellige afsendere. Og ikke mindst at finde tid til den fordybelse, som et reelt informeret overblik kræver. Det vækker bekymring blandt medieeksperter.

Bag rapporten om danskernes forhold til nyheder står en gruppe forskere fra DMJX, og den er den del af den 6. rapport om Mediernes udvikling i Danmark, som Slots- og Kulturstyrelsen præsenterede i dag. Rapporten beskriver forskellige befolkningsgruppers opfattelse og forståelse af, hvad nyheder og aktualitetsstof er set i en samfundsmæssig kontekst. På tirsdagens konference blev resultaterne fremlagt af chefforsker og leder af forskningsprojektet Jakob Linaa Jensen og efterfølgende debatteret af mediefolk og eksperter. 

Vi bør vide, hvem der udvælger vores nyheder

Der er masser af positive budskaber i rapporten. Danskere mener på tværs af aldersskel, at det er vigtigt at følge med og være orienteret. De unge er interesseret i nyheder, underholdningsværdien i Donald Trump og bekymringen for klima-udfordringen trækker dem mod nyheds- og aktualitetsstoffet, viser rapporten.

Men trofastheden overfor publicistiske formidlere som aviser og TV er på tilbagetog, og danskernes nyhedsindtag bliver et mix af mange forskellige kanaler - som oftest indtaget via mobilen og med Facebook som den dominerende digitale platform. Alle kan publicere og det efterlader de klassiske medier i en situation, hvor ingen finder det nødvendigt at betale for indhold, der er udvalgt og kurateret af ægte journalister.

Det får advarselsflagene op hos blandt andre chefredaktør på Mandag Morgen Lisbeth Knudsen, der også var en af konferencens talere. Hun mener, at medierne har været uopmærksomme, mens den økonomiske model for deres produkt er gået i opløsning. Imens er alle blevet publicister og andre genfortolker nu journalistikken. 

Når eksempelvis Sky News lancerer en Brexit-fri kanal, så bør det give danske medier overvejelser om, hvordan vi i fremtiden kan sikre den demokratiske grundforsyning, siger Lisbeth Knudsen.

Også lektor på Syddansk Universitet Filip Wallberg mener, at danskernes stigende forbrug af nyheder via især Facebook kalder på bekymring:

- Når vi overlader kurateringen af nyheder til en techgigant som eksempelvis Facebook, så er det betænkeligt, at vi ikke ved, hvordan de vælger de nyheder ud, som vi præsenteres for i vores feed. Der bør være transparens, og vi bør kunne kigge ned i maskinrummet hos Facebook og Google, siger han og efterlyser, at der politisk bliver stillet krav om mere åbenhed hos eksempelvis Google og Facebook.

Uvilje mod at debattere truer demokratiet

Chefforsker Jakob Linaa Jensen ser også mere mørke sider af danskernes forhold til den demokratiske debat. I rapporten siger de adspurgte, at debat af kontroversielle emner anses som konfliktoptrappende, og det er bekymrende, mener Jacob Linaa Jensen:

- Det er en fundamental del af demokratiet, at vi kan debattere.  Vores rapport viser, at danskerne har uvillighed til at diskutere kontroversielle emner, og det er et kæmpe demokratisk problem. Der mener jeg, at den frie presse må gå forrest og forsvare den offentlige debat og demokratiske grundprincipper, for ellers forsvinder den demokratiske samtale, siger Jakob Linaa Jensen.

Chefredaktør på mandag Morgen Lisbeth Knudsen er også bekymret og mener, at medierne må tage deres rolle op til genovervejelse og handle nu.

- Jeg er virkeligt bange for, at vi som medier alene tager de positive sider ved rapporten ind, og så kører der en udvikling forbi os. Hvor der bliver flere, der ikke kender forskel på sandt og falsk, og vi så misser et moment for at få de mediebrugere med, som i dag føler sig overvældet af en online strøm af nyheder og information. Vi skal  som medier tænke over, hvordan vi kan sørge for et andet kvalitetstilbud ikke bare til eliten, men også til bredden, siger hun.

Rapportens væsentligste konklusioner:

  • Borgerne lever i dag med stærkt individuelle mediebillleder og dermed også potentielt set med individuelle offentligheder.
  • Borgerne ønsker ikke at falde igennem i sociale sammenhænge.
  • Borgerne har generelt et "kritisk beredskab"'
  • Der er en tendens til, at relationer definerer forbruget af nyheder
  • Public service-medier står fortsat stærkt
  • unges forbrug adskiller sig væsentligt fra de ældres - ikke mindst teknologisk
  • Unge er uvillige til at betale for nyheder

Fakta om rapporten:

Et hold af forskere og journalistiske lektorer fra DMJX har gennemført kvalitative interviews med 101 danskere opdelt på 11 segmenter. (bopæl, uddannelse,/indkomst, børn i hustanden. Efterfølgende er der lavet en spørgeskemaundersøgelse med hjælp fra Kantar Gallup blandt 200 repræsentativt udvalgte danskere. Disse to dele danner tilsamen basen for rapportens analyser og konklusioner. 

Kategori:  Historier

Prefooter web-form

Foreslå indhold til underskoven

Underskoven

Instagram