Lisbeth Knudsen takker af som bestyrelsesformand for DMJX

Lisbeth Knudsen har valgt at fratræde sin stilling som bestyrelsesformand for DMJX efter 15 år på posten. 

Efter 15 år som bestyrelsesformand fratræder Lisbeth Knudsen nu sin post som bestyrelsesformand for DMJX. 

I perioden, hvor Lisbeth Knudsen har siddet som formand har skolen været igennem en stor udvikling. Lisbeth har blandt andet bidraget med ny uddannelsesstruktur og uddannelsesindhold på Danmarks Journalisthøjskole, senere fusionen af Danmarks Journalisthøjskole og den Grafiske Højskole i 2008 og senest med udviklingen af nye bachelorlinjer og kvalitetssikringen.

”Vi takker Lisbeth Knudsen mange gange for det gode samarbejde og den store indsats, hun har leveret for DMJX igennem en lang årrække. Lisbeth har sat et positivt præg på DMJX’ udvikling”, siger rektor Trine Nielsen.

Den nye DMJX-bestyrelsesformand tager over fra årsskiftet, men hvem det bliver, er endnu ikke afgjort. Den nye formand udpeges af forsknings- og uddannelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) og en afgørelse ventes i løbet af december. Bestyrelsesformanden sidder i fire år ad gangen.

Kategori:  Historier

Prefooter web-form

Foreslå indhold til underskoven

Underskoven

Instagram