Krigens sidste stemmer – studerende udstiller på Dokk1

9 fotojournaliststuderende har i et samarbejde med Aarhus Kommune fotograferet 16 beboere fra aarhussianske plejehjem i en fortælling om ’krigens sidste stemmer’.

Foto fra udstillingen: Søren Pagter
af Dan Hansen d. 2.11.2018 i Historier

Alle fotos er fra udstillingen på Dokk1 og taget af Søren Pagter

Mød 16 beboere fra aarhusianske plejehjem. 16 vidner til 2. Verdenskrig.

De og deres fortællinger er omdrejningspunktet i udstillingen 'Krigens sidste stemmer', som lige nu kan opleves på Dokk1 i Aarhus.

Fortællingerne er indsamlet og redigeret af fotojournalist Liv Høybye fra Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg.
Hun er uddannet fotojournalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, og kom i løbet af sit arbejde med at indsamle krigserindringer fra borgere, der bor i kommunens plejeboliger, på ideen at inddrage nuværende fotojournaliststuderende i projektet.

 

 

Fotojournalistuddannelsens leder, Søren Pagter, gav hende mulighed for at præsentere sig selv og ideen for studerende på 3. semester, der frivilligt kunne vælge, om de ville deltage.

Det tilbud tog 9 af dem imod: Kasper Heden Andersen, Sarah Juncker, Oscar Scott Carl, Julie Kristensen, Sophie Voisin, Christian Nordholt, Frederik Nordhagen, Tobias Kobborg og Mads Frost.

Udbytterigt samarbejde
Liv Høybye fulgte med hver enkelt af de 9 studerende ud til borgerne og var med under fotograferingen.

Og ifølge Søren Pagter har det været en givtig oplevelse for deltagerne.

- Det har været en slags miniworkshop, hvor de studerende, der har haft tid og lyst, både har givet en masse og fået en masse igen. Ud over det konkrete produkt, som nu bliver vist frem for byen borgere, har de arbejdet på nye måder og haft lejlighed til at se, hvordan deres fag også kan bruges, når de bliver færdige, siger han.

Kom og se udstillingen
Øvrige samarbejdspartnere i projektet er Aarhus Stadsarkiv, som har stået for faktuelle input og fotografisk arkivmateriale. Desuden har en række frivillige fra Besættelsesmuseet medvirket i udstillingens tilblivelse.

Udstillingen åbnede i slutningen af oktober og alle er velkomne til at komme og opleve den på Dokk1 inden for almindelige åbningstider.

Kategori:  Historier

Forfatter

Dan Hansen
Presseansvarlig på DMJX. Journalist med sidefag i dansk. Skriver om kommunikation, medier, journalistik og sprog. Har tidligere arbejdet med videnskabsformidling, livsstilsjournalistik og som bladredaktør.
Profil

Prefooter web-form

Foreslå indhold til underskoven

Underskoven

Instagram