Handling skal styrke demokratiet

I denne uge søsætter Aarhus Kommune sin Handletank for lokalt demokrati, og samtidig omsætter 200 unge tanker til handling
- alt sammen for at styrke lokaldemokratiet.

Foto: Shutterstock
af Tinie Maibøll d. 19.02.2020 i Historier

Et af de første initiativer fra Aarhus’ nye Handletank bliver DemokratiLab, som kan opleves 20. og 21. februar i Rådhushallen i Aarhus. Her holder 200 studerende fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) oplæg om borgernes forhold til lokaldemokratiet. De 10 oplæg er baseret på en kæmpe interviewundersøgelse med borgere i kommunen. Arrangementet er åbent for offentligheden, og det bliver første gang, at Aarhus borgere kan opleve initiativer fra kommunens nye Handletank, hvor rektor for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Trine Nielsen er formand.

”Selv om vi ved fra meget forskning, at danskerne oplever en tilfredshed med demokratiet generelt, så ved vi også, at den demokratiske debat lider under vores nyhedsvaner på sociale medier, hvor det primært er de personlige algoritmer, der styrer hvad vi ser, og hvad vi taler om. Og det går ud over den demokratiske samtale”, siger Trine Nielsen, der er rektor på DMJX og formand for den nye Handletank.

Hun henviser blandt andet til en rapport om mediernes udvikling fra Slots- og Kulturstyrelsen og DMJX, der i 2019 viste, at danskerne har meget individualiserede medieforbrug og dermed også individualiserede offentligheder. Det gør det svært for det lokale nærdemokrati og engagementet. Og rapporten konkluderede blandt andet, at der var et behov for en styrkelse af det nære demokrati.

Tanken er, at Handletanken skal igangsætte, inspirere og aktivere borgerne med eksempelvis arrangementer og events, hvor borgerne kan deltage og bidrage.

Og det glæder rådmand for Kultur og Borgerservice Rabih Azad-Ahmad, der er idemand til Handletanken:

”Demokratiet er af grundpillerne i vores samfund. Det må vi aldrig tage for givet. Det er vigtigt for mig, at det er en handletank og ikke en tænketank. Det kræver konkret handling at sikre den bedste fremtid for vores demokrati. Jeg er derfor glad for den store opbakning til handletanken og at vi har fået så mange dygtige personer til at tage arbejdshandskerne på og deltage i handletankens arbejde, ” siger rådmand for Kultur og Borgerservice Rabih Azad-Ahmad.

Første møde i handletanken afholdes i morgen onsdag den 19. februar.

For yderligere oplysninger, kontakt:
Presse- og kommunikationschef Michael Jaap på telefon 4022 8799

 

 

Kategori:  Historier

Prefooter web-form

Foreslå indhold til underskoven

Underskoven

Instagram