Folketingspolitikere skyld i manglende fokus på EU

Medierne dækker EU-stoffet godt, mente især medierne selv, da DMJX holdt debatarrangement om EU og det klemte valg. Men folketingspolitikere er så optagede af at give politik en dansk vinkel og betydning, at det går ud over danskernes interesse i Europa-politik, sagde blandt andre arrangementets hovednavn, Margrethe Vestager.

Foto og alle øvrige artikelfotos: Frederik Kjeldgaard.
af Dan Hansen d. 24.05.2019 i Historier

Valget til EU-Parlamentet er et klemt valg.
Fordi danskerne ikke interesserer sig nær så meget for EU som for landspolitik. Og fordi valget denne gang er havnet midt i valgkampen om de nationale pladser til folketinget.

Det gjorde Danmarks Medie- og Journalisthøjskole noget ved mandag aften.

En lang række aktører var inviteret til samtale- og debatmøde hos HK/Privat – herunder EU-kommissær Margrethe Vestager.

Knap 100 af de tilmeldte deltagere trodsede det gode forårsvejr og fik en oplysende aften, som var delt op i 3 seancer.

  1. En samtale mellem Margrethe Vestager og DMJX-prorektor Jens Grund.
  2. En paneldebat om mediernes dækning af EU-stoffet
  3. En forevisning af kampagnevideoer, som Tv- og Medietilrettelæggere fra DMJX har lavet for at få flere unge til EU-stemmeurnerne.

 

Vestager: At stemme er at udøve magt
Jens Grund og et aktivt publikum trak i løbet af 45 minutter en veloplagt Margrethe Vestager ud i alle hjørner af EU – med fokus på unionens største udfordringer, danskernes forhold til EU og hendes personlige ambitioner.

Konkurrence-kommissæren var meget klar i spyttet, da hun blev spurgt til, hvorfor danskerne skal gå op i at stemme om 14 pladser til et parlament med flere end 50 gange så mange taburetter.

- At stemme er at udøve magt. Hvis man ikke selv tager magten, så giver man den til nogle andre, sagde Vestager.

Adspurgt hvorfor kun godt hver anden dansker kan lokkes op af sofaen, når der står EU på stemmesedlen var hun ikke sen til at tage et medansvar.

- Det er folketingspolitikernes skyld. De er for dårlige til at forklare sammenhængen mellem det nationale og internationale. De ønsker at give politikken en dansk vinkel og betydning. Sådan var jeg også selv, da jeg var minister. Jeg var ikke nogen god ambassadør for hele vores demokrati, for jeg var for dårlig til at forklare, hvordan det hang sammen i en europæisk kontekst, sagde hun.

 

Til gengæld er kandidaten til formandsposten for kommissionen optimistisk i forhold til danskernes generelle forhold til EU, som hun mener nyder godt af både den megen omtale af Brexit og af Trumps USA.

- Jeg tror, at folk ser på deres europæiske demokrati og siger: Det er måske ikke så ringe endda, sagde hun.

Undervejs blev hun både spurgt til kønskvoter – som hun støtter – og sin tro på fremtidens demokrati, som hun vælger at tro på trods et stort pres, blandt andet fra bølgen af neonationalisme, som skyller ind over parlamentet i disse år.

Kommissæren blev også spurgt til sine åbenlyse ambitioner om formandsposten, hvortil hun svarede:

- Min erfaring er, at man får ikke noget uden at sige, man gerne vil have det.

Skarpt panel diskuterede mediernes EU-dækning
Dækker de danske medier EU godt nok?

Det gav anledning til en paneldebat, der var lige så skarp, som man forventede af det stærkt besatte panel.


Panelet bestod af (fv) Ulla Terkelsen, udenrigskorrespondent på TV2, Lisbeth Knudsen, direktør for Mandag Morgen samt DMJX’ bestyrelsesformand, Susanna Dyre-Greensite, parlaments-kandidat fra Folkebevægelsen mod EU, Ida Ebbensgaard, Berlingskes udlandsredaktør, Pia Ahrenkilde-Hansen – generaldirektør for kommunikation i EU-kommissionen og Roger Buch, som er chefforsker i samfundsvidenskab på DMJX.
 

EU’s generaldirektør for kommunikation, Pia Ahrenkilde-Hansen, lagde ud med at rose de 13 danske EU-korrespondenter for at være mere en altmindeligt produktive. Hun var dog ikke lige så begejstret for prioriteringen i stoffet eller for mediehusenes prioriteter af det redaktionelle stof.

- Copyright, roaming og sprøjtegift har heldigvis fyldt en del i medierne. Men lakridspiber, kanelsnegle og før det de krumme agurker fylder meget mere – og det kommer de nok til i fremtiden også, sagde hun.

- 13 journalister i EU er ikke meget i forhold til 600 akkrediterede journalister på Folkemødet eller 2000 til Roskilde Festival, sagde Pia Ahrenkilde-Hansen.

Ordstyrer Henrik Berggreen, som er uddannelseschef på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole måtte holde en veloplagt Ulla Terkelsen i stram line, da hun fik talt sig varm omkring mediernes fortræffeligheder.

- EU-dækningen er ikke 13 korrespondenter i EU, men al den dækning, som foregår fra alle steder i Europa. Og det er mægtig spændende. Jeg har selv lige været i Milano, hvor europas højrefløjspartier mødtes. Drejningen i Europa er spændende. Europa er ved et fantastisk vejkryds, hvor det kan gå begge veje. Og når vi dækker dét, så handler det jo om EU, selv om man ikke står med en mikrofon i hånden med parlamentsbygningen bag sig, sagde Ulla Terkelsen.

Hun blev bakket op af først Berlingskes Ida Ebbensgaard, som kaldte sin avis’ dækning for saglig og fyldestgørende journalistik med dybde, som taler op til danskerne.

Lisbeth Knudsen udtrykte ligeledes stor enighed:

- Vi har en fremragende EU-dækning – lige så god som de politikere, der er dernede.
Dækningen har rykket sig – og vi har fået et større og bredere perspektiv på, hvad EU er, sagde hun.

Susanna Dyre-Greensite, som drømmer om en taburet for Folkebevægelsen mod EU var derimod uenig med journalisterne.

- Dækningen er ikke god nok. De unge ved alt for lidt om EU. Og generelt er der ikke klarhed over, hvor meget indflydelse, EU har. Det er ikke kun mediernes skyld, men også et ansvar, som vi politikere skal være bedre til at løfte, sagde hun.

Dét medansvar var DMJX’ chefforsker Roger Buch ikke sen til at tildele politikerne.

- Dækningen fejler ikke noget. Den er sådan set fremragende. Problemet er, at EU har det med at blive internationalt selv om det er nationalt og lokalt. Og det er fordi, de danske politikerne har behov for at vise, at magten ligger her og at EU er noget, som ligger der. Præcis, som Margrethe Vestager jo sagde, forklarede han.

- Et andet problem er, at partierne behandler EU-valget som et andenrangs valg. De sender ikke deres stærkeste politikere, men bruger det snarere som pensionisternes holdeplads eller en træningsbane for de unge og uprøvede, sagde Roger Buch.

Unge skal til stemmeurnerne
En del af forklaringen på, hvorfor den danske valgdeltagelse til EU-parlamentet ligger et godt stykke under 60 procent skal findes i, at mange unge ikke stemmer. Enten fordi de ikke gider, ikke finder det relevant, eller simpelthen ikke opdager, at der er valg.

Den udfordring har et hold studerende fra 2. semester på Tv- og Medietilrettelæggelse grebet – og i et undervisningsforløb arbejdet med kampagner, som skal få unge til interessere sig for EU og valget.

Kampagnerne er blevet vist for Europahuset – og blev også præsenteret for Margrethe Vestager og de øvrige deltagere på valgarrangementet.

Kampagnerne har både analoge og digitale bud på, hvordan man når i øjenhøjde med de unge – og indeholdt ideer om både en podcast, en dating app, videoer og en toiletkampagne.

Læs mere i nyheden Studerende på Tv- og Medietilrettelæggelse prøver kræfter med Europa-Parlamentsvalget
 

 

Kategori:  Historier

Forfatter

Dan Hansen
Presseansvarlig på DMJX. Journalist med sidefag i dansk. Skriver om kommunikation, medier, journalistik og sprog. Har tidligere arbejdet med videnskabsformidling, livsstilsjournalistik og som bladredaktør.
Profil

Prefooter web-form

Foreslå indhold til underskoven

Underskoven

Instagram