Dækning af terror og ekstremisme udfordrer medierne

Terror giver journalister særlige udfordringer, og den faktuelle, velresearchede og nøgterne nyhedsdækning kan have trange vilkår i timerne og ugerne efter et terrorangreb.

af Karen Løth Larsen d. 16.08.2019 i Historier

Når terrorister udløser en bombe, skyder løs på i en moské eller kører ind i en folkemængde, så kræver de blinkende gule BREAKING NEWS-bjælker en strøm af nyheder, særsendinger, live-tv, hurtige opdateringer og interviews med alle, der har set eller ved bare en smule om terroristen.  Terror giver journalister særlige udfordringer, og den faktuelle, velresearchede og nøgterne nyhedsdækning kan have trange vilkår i timerne og ugerne efter et angreb.

Det, og andre facetter af mediedækning efter terror, debatterede et internationalt panel af journalister, forskere og forfattere på DMJX Festival d. 2 september på Dokk1 i Aarhus, hvor debatten ”Journalists covering extremism” var en del af en række talks.

En af paneldeltagerne var journalist og retsreporter i DR, Louise Dalsgaard, der sammen med to kolleger er forfatter til bogen ”Terroristen fra Nørrebro: Jagten på Omar el-Hussein”. Omar el-Hussein stod bag terrorangrebet i 2015 på Krudttønden og synagogen i Krystalgade i København. Her dræbte Omar el-Hussein to personer, og han blev selv dræbt i en skudveksling med politiet. Louise Dalsgaard konkluderer efter sin research til bogen, at livesendingen og det høje tempo ofte giver grobund for alt for mange spekulative vinkler.

DR-journalist og retsreporter Louise Dalsgaard

- Det store spørgsmål, som alle vil have svar på umiddelbart efter et angreb er jo: Hvorfor – hvad var motivet og hvem er gerningsmanden? Og så rækker man ud til alle kilder, der nærmest ikke kender ham. Fordi alle historier på det tidspunkt er gode historier, siger hun.

Terrorist eller bare en syg stakkel

Men svaret på motiv-spørgsmål er kompliceret og kravet om hurtige og nye vinkler umiddelbart efter et angreb giver ifølge Louise Dalsgaard grobund for spekulative vinkler og fejlagtige og mangelfulde artikler. Både i Danmark og i Europa udgør det et stort problem i dækningen af ekstremisme og terror. For det kan betyde at eftertiden ender med en diskurs, der ikke er retvisende.

- Vi mødte i researchen til vores bog mange, indlæg og artikler, der satte spørgsmålstegn ved, om Omar el-Hussein overhovedet var en velplanlagt terrorist? Lige efter angrebet havde medierne ikke adgang til de informationer, der viste hvor radikaliseret han i virkeligheden var, og hvor lang tid i forvejen han havde planlagt. På den måde fik eftertiden en fejlagtig diskurs om angrebet, fordi journalisterne simpelthen ikke havde adgang til de rigtige kilder straks efter terrorangrebet, siger hun.

De andre paneldeltagere var Thomas Ravn-Pedersen, redaktør på Verdens Bedste Nyheder, Verica Rupar, professor ved Auckland University of Technology og William Gumede, professor ved Wits University i Sydafrika. 

 

 

 

Kategori:  Historier

Prefooter web-form

Foreslå indhold til underskoven

Underskoven

Instagram