Byd velkommen til ny rektor og prorektor på DMJX

Receptioner for ny rektor og prorektor på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Rektor Trine Nielsen og prorektor Jens Grund. Foto: Frederik Valdemar Kjeldgaard
af Dan Hansen d. 18.02.2019 i Historier

Tiderne skifter både i kommunikations- og medieverdenen og på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Trine Nielsen overtager 1. februar 2019 hvervet som rektor for DMJX. Samtidig tiltræder Jens Grund posten som prorektor med ansvar for Uddannelse og Viden.

Trine og Jens skal lige have nogle uger til at finde på plads, og vi er på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole klar til at byde dem begge velkommen ved receptioner på vores to lokationer:

Reception i Aarhus:
Torsdag 14. marts 2019 kl. 14.00-16.00, DMJX, Olof Palmes Allé 11
Tilmeld dig senest 7. marts 2019

Reception i København:
Fredag 15. marts 2019 kl. 13.00-16.00, DMJX, Emdrupvej 72
Tilmeld dig senest 7. marts 2019

Vi glæder os til at se samarbejdspartnere, brancherepræsentanter, interessenter, venner af højskolen, studerende og medarbejdere til den uformelle velkomst.

Mød op og vær med til at gøre de to dage festlige.

Med venlig hilsen
Lisbeth Knudsen
Bestyrelsesformand

Kategori:  Historier

Forfatter

Dan Hansen
Presseansvarlig på DMJX. Journalist med sidefag i dansk. Skriver om kommunikation, medier, journalistik og sprog. Har tidligere arbejdet med videnskabsformidling, livsstilsjournalistik og som bladredaktør.
Profil

Prefooter web-form

Foreslå indhold til underskoven

Underskoven

Instagram