380 unge DMJX-hjerner på tre ugers hårdt innovationsarbejde

Det årlige innovationsforløb på DMJX er nødvendig forberedelse til fremtidens komplekse arbejdsliv.

af Karen Løth Larsen d. 20.09.2019 i Historier

Fremtidens arbejdsmarked kræver hjerner, der kan innnovere og tænke på tværs. Det forsøger Danmarks Medie- og Journalisthøjskole at give de studerende som en kompetence og i forløbet Innovation X, der kører en gang årligt, mixer højskolen 380 studerende på kryds af faglighed og semestre og giver dem samfundsrelevante problemstillinger at arbejde med.

I år fik 250 af de unge hjerner lov til at bakse med forskellige udfordringer fra foreninger, brancheorganisationer og en klima-tænketank. Sammen med tre andre eksterne partnere var Danmarks Naturfredningsforeningen en af opgavestillerne, og fra DN lød spørgsmålene:

Hvordan bliver Danmarks Naturfredningsforening relevant for andre end ressourcestærke seniorer? Kan foreningen blive en relevant medspiller i den yngre generations engagement i klima og miljø?

De andre briefs kom fra eksterne partnere og opgavestillere fra Dansk Industri, den grønne tænketank Concito og Ældresagen. 

I de sidste tre uger har de studerende så arbejdet med målgruppeanalyse, fokusgruppe-interviews, design thinking og prototyping for til sidst i dag at kunne præsentere et bud på en løsning til opgavestillerne. Og Emil Nielsen, der er pressechef i Danmarks Naturfredningsforening var en af dem, tog imod de studerendes input og produkter.

- Alt for ofte går vi selv i udviklingsarbejdet lynhurtigt til produktet. Men det her er strategisk procesarbejde og kreativ tænkning af meget høj kvalitet, og de har virkelig arbejdet meget systematisk med målgrupper og idéudvikling, siger Emil Nielsen.

Presseschef Emil Nielsen fra Dansk Naturfredningsforening

På DMJX i København er det studerende fra Medieproduktion og Ledelse, Kreativ Kommunikation, Fotografisk Kommunikation, Interaktivt design, Kommunikation og Journalistik, der arbejder tværfagligt. 

Tværfaglige kriser og indsigter 

I en af grupperne er man endt med en indsigt om, at vejen til nye medlemmer i Danmarks Naturfredningsforening går via børnefamilierne. Men det tværfaglige mix har gjort processen hård og svær undervejs.
- Vi havde krise i sidste uge, fordi vi ikke var sikre på, hvilken vej vi skulle. Det er rigtig svært at være i åben proces så længe, når man som journalist er vant til at gå ret hurtigt fra ide til produkt, siger Christinna Skipper Braun, der er på 7. semester på Journalistik.

Men en anden i gruppen, Emma Kristine Tange Pedersen fra Medieproduktion og Ledelse, ser forløbet som en god forsmag på, hvad der venter hende som uddannet produktionsleder:
- Det her minder jo meget om det, jeg kommer til at møde som uddannet, hvor jeg skal kunne arbejde sammen med mange forskellige fagligheder, siger hun. 

Christinna Skipper Braun yderst til venstre og Emma Kristine Tange Pedersen som nummer fem fra venstre.

Og det er helt nødvendigt for uddannelserne at tænke på og fremme udviklingsarbejdet og det tværfaglige. Også selv om de studerende i deres uddannelse kan være meget fokuseret på netop deres egen faglighed og udvikling. Det siger rektor på Danmarks Medie og Journalisthøjskole Trine Nielsen:
- Hvad enten du spørger The World Econimic Forum eller læser Dansk Journalistforbunds rapporter Fagenes Fremtid, så er alle enige om, at innovation og tværfaglighed bliver meget vigtigt for vores studerende. Og vores opgave som højskole er at klæde dem på til kunne arbejde innovativt og på tværs, når de kommer ud fra skolen, siger hun.Fotograf Farzad Solein

Fra fremlæggelsen Innovation X i Aarhus. Fotograf: Farzad Soleimani

Innovation X  har i år været delt op så 250 studerende har arbejdet i København med eksterne aftagere og i Aarhus har 130 studerende udviklet på fremtidens journalistrolle og den journalistiske etik. Resultatet af deres arbejde skal skal senere udvikles til et egentligt etisk charter for DMJX.

Fra fremlæggelsen Innovation X i Aarhus. Fotograf: Farzad Soleimani

dødbuket.dk

Hvad kom der så i Em drupud på den anden side af gode idéer til Dansk Naturfredningsforening?
Pressechef Emil Nielsen fik blandt andet præsenteret en app, der guider dig til naturoplevelser afstemt efter, hvor du er, og hvem du er sammen med. Han hørte også om hjemmesiden dødbuket.dk, hvor man samtidig med at støtte Danmarks Naturfredningsforening også sender en provokerende vissen buket til Christiansborg for at ruske op i politikerne.

Og selv om han nok ikke ender med at realisere det hele, så ser Emil Nielsen stor nytte i at indgå som ekstern partner i Innovation X-forløbet:
- Vi har en stor udfordring i forhold til den unge målgruppe og kan som oranisation ikke kun nøjes med de naturglade seniorer. Her har vi adgang til netop den unge målgruppe og kan få et bud på fremtiden fra dem. Og mange buddene er af meget høj kvalitet og er absolut noget vi kan bruge, siger han.

 

Kategori:  Historier

Prefooter web-form

Foreslå indhold til underskoven

Underskoven

Instagram