Nu skal det undersøges, hvordan serier på streamingtjenester har forandret sig over tid

The Bear, Stranger Things eller The White Lotus.  

Hver gang du trykker på playknappen på Disney+, Netflix, HBO Max eller hvor du nu streamer dine serier, aktiverer du samtidig et kæmpe dataapparat. 
Afbryder du, spoler du, binge-watcher du, ser du kort eller langt? Hver gang du gør noget, indsamler udbyderne viden om dig - og ligeså om de mange andre brugere.

Det er derfor, at algoritmerne kan fortælle dig, at du nok også bør se The Crown eller måske vil kunne li’ Wednesday – hvilket jo er meget fedt, hvis du gerne vil have mere af det, du allerede kender og elsker.

I stigende grad er streamingtjenesterne dog også begyndt at bruge dine data til at udvikle og tilpasse nyt indhold. Hvis brugerne tænder på trekantsdramaer, hurtige biler og lykkelige slutninger, er det da bare det, de skal have.

Men hvordan og i hvilken grad påvirker og forandrer vores forbrug streamingindholdet? 

Fører vores adfærd til overdrevet intensivering og komplicering af fortællestrukturelle elementer som plot, vendepunkter og tempo? Eller bliver det hele bare mere fladt og second-screen-venligt?

Det skal Thomas Spejlborg Sejersen fra DMJX undersøge i et nyt ph.d.-projekt om ’platformisering og dataficering  af streamingindhold’.

Viden giver mulighed for at navigere – og udfordre

I sin forskning vil han særligt fokusere på, hvordan form og indhold i fiktionsserier på to af danskernes foretrukne streamingplatforme, Netflix og DRTV, har forandret sig i takt med, at algoritmer og brugerdata spiller en stadig større rolle i indholdsproduktionen.

Som en del af det firårige ph.d.-projekt vil han blandt andet lave analyser af flere end 100 serieepisoder, interviewe en lang række nøglepersoner i produktionsbranchen samt bruge automatiserede værktøjer til at analysere tempo og klipperytme i serierne.

Alt sammen for at blive klogere på, hvordan platforme påvirker form og indhold.

- Det er meget værdifuldt for både medarbejdere i produktionsbranchen og for vores egne studerende at få viden om platformenes logikker, strukturer og krav. Det giver dem ikke bare mulighed for at navigere, men også for at udfordre strukturerne. Med andre ord kan indsigterne inspirere manuskriptforfattere, instruktører, producenter og så videre til både kritisk og kreativ udvikling, siger Thomas Spejlborg Sejersen.

Public service vs. kommerciel streaming

Mens Netflix er en kommerciel platform, der lever af abonnementer og brugerdata, har DRTV som public service-kanal til formål at oplyse og engagere bredt. Det er med andre ord to streamingsplatforme på hver sin ende af det kommercielle spektrum, som Thomas Spejlborg Sejersen nu sætter under lup.

- Jeg har en klar forventning om, at disse institutionelle forskelle afspejler sig direkte i indholdet, forklarer Thomas Spejlbog, der nu skal i gang med at streame og analysere.

De over 100 episoder, som kommer under lup, finder han i indholdskataloger fra Netflix og DRTV fra to forskellige perioder: I 2012-15 og et årti efter, i 2022-25. (Netflix blev tilgængelig i Danmark i 2012).

Forskningen vil blandt andet give svar på, om cocktailen af dataficering og kommercielle interesser medfører en risiko for ensretning og manglende kreativitet – eller om det snarere er omvendt: øget forskellighed og et væld af forskellige fortælleformer

- Serierne er i stadig større grad en del af vores hverdag og samtaler. Det er på tide, at vi finder ud af, hvad det egentlig er for nogle historier, vi omgiver os med. Jeg er interesseret i de store mønstre og sammenhænge på tværs af tid og mediesystemer, siger Thomas Spejlborg Sejersen.